fredag den 22. oktober 2010

Retro-hjem med sans for detaljen

 Noget af det første der møder én, når man besøger Helle og Mark 
er dette flotte spejl der hænger i entréen og byder én velkommen.


Dette smukke hverdagshjem er et ægte samlerhjem, hvor hvert hjørne byder på nye aha-oplevelser og labre sager og detaljer der skal nær-studeres.

Beboerne har så tydeligt en ting for 50'erne og 60'ernes formsprog, dengang træsorten pr. default hed teak og tingene var bygget til at holde. Her er alt hvad et retro-hjerte kan begære, fra flotte lamper i lækre farver, til grammofonskab og fine figurer.

En god idé når man har mange ens ting, er at samle dem på hylder, og derved lave små seperate 
samlinger. På den måde opnår man en større sammenhæng, der er roligere for øjet. 
Som bonus er der også plads til mere ;)

 Robotter, Elvis, Bettie Page, Betty Boop, Hula-piger mm. 
står til pynt på den fine string-hylde i stuen.


Selvom tingene er fundet over en årrække,  går alt op i en højere enhed,
og passer fortrinligt sammen. 

Helle og Mark finder deres møbler og nips rundt omkring på loppemarkeder, i genbrugsbutikker, genbrugspladser og på lofter - og meget af det har de været heldige at finde billigt hos folk der "ikke lige synes teak var sagen" ( - og UH hvor jeg også bare elsker den slags mennesker! Jeg befrier dem gerne for AL deres teak! :D  ). 

Et eller andet sted synes jeg det er meget hyggeligere at man ikke bare kan gå ned i Ikea og købe nyt når man er til disse møbler, men skal lede og "finde" dem først, og derved har en lille historie bag sine ting. Ulempen er dog hvis man mangler noget, som fx nu hvor Carmen skal have et skrivebord. (så læser du dette og har et godt, men billigt bord til salg - så skriv endelig en kommentar her på indlægget så Helle kan se det!)

 Carmen er kreativ ved spisebordet

 lækre farver i køkkenet
 Sprællemand fra Irma fra Helle's familie
 Denne smukke unge dame pynter også i køkkenet

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

lækre genbrugsting :)

Unknown sagde ...

Tak for at vise et samler hjem frem. Spændende at en familie kan leve midt i alt dette:-)