tirsdag den 26. oktober 2010

Årets julemærke er kommet!


 I går blev årets julemærke afsløret på Nationalmuseet. Da min far er lidt af en julemærkenørd, var han selvfølgelig med derinde og var blandt de første der så det fine mærke.

 Mary, der er protektor for julemærkefonden 
og årets kunster, Sussi Bech,
afslører årets mærke. 

Jeg synes faktisk det er et rigtig fint mærke i år, og glæder mig til at sætte det på mine julebreve. Det er Sussi Bech, der har tegnet de hyggelige julemærker, med alle de små nisser i gang med julens gøremål.

Du køber dine julemærker på posthuset eller via nettet her 


Det første julemærke udkom i 1904, så årets julemærke er nr. 107 i en ubrudt række af julemærker, der altid har haft som formål at støtte børn, der har det svært. Overskuddet af julemærkesalget går til driften af de fire danske julemærkehjem, der hvert år hjælper en masse børn - så det er velgørenhed der virkelig giver noget til mange børn der ikke har det nemt i hverdagen. Se mere om julemærkets historie her


Jeg synes det er en god tradition at sætte de fine mærker på sine julebreve, og det er en god og nem måde at støtte andre der har det svært. Et ark med 50 stk koster 60 kr - så det er ikke engang den store pengepung du skal have frem. Tænk hvis alle i Danmark købte ét ark - sikke mange børn der så kunne få det bedre!

 Man kan også købe denne fine pin til at sætte på tøjet,
i juledekorationen mm.



Udover at være et hyggeligt indslag på julebrevene, er julemærket også en yndet ting at samle. Dét er netop her min fars nørderi ligger, for udover at være kæmpe samler af julemærker og ting relateret dertil, står han bag Julemærkeportalen, der er et samlingssted for julemærkesamlere, og dér du kan få en masse at vide omkring julemærker.

5 kommentarer:

***Hos Mutter*** sagde ...

Det er nogle rigtig søde og sjove mærker i år - nogle år har de været SÅ kedelige.

Desværre bliver der solgt færre og færre julemærker, fordi folk også sender færre og færre julekort.

E-mailen og folks fortravlede hverdag har overtaget.

Camille sagde ...

Helt enig - med det hele!

Men håber at der dette år vil komme godt salg i dem. Jeg har tænkt mig at lave nogle kreaprojekter med de skønne mærker, og desuden sende en god stak julehilsner til nær og fjern.

Måske en tradition man skulle se at få genindført, netop fordi man som oftest har de der travle hverdage? Det er ihvertfald efterhånden en ekstraordinær dejligt ting at få post.

Darling L sagde ...

De er bare så fine i år, synes jeg. Jeg køber julemærker hvert år, også de år hvor jeg egentlig synes mærket er lidt kedeligt. Synes bare julemærkehjemmene er sådan en fin - og vigtig - ting at støtte.

Unknown sagde ...

Du har det altså ikke fra fremmede ;)

Camille sagde ...

Ja, Louise - det er nemlig en rigtig vigtig ting at støtte, og især når det er så nemt at være med.

Mejse....det kan jeg vist ikke løbe fra... haha