Om mig

Goddag og velkommen til!

Jeg må hellere benytte lejligheden til at præsentere mig selv ordentligt:  Mit navn er Camille,  jeg er idémager, tingfinder og dedikeret nørd.

Mit eget hverdagshjem ligger i Rabarberlandet, og det deler jeg med Hr. Æble, en katteflok og hende den benhårde frk. Esther, der kom til verden i marts. Hjemmet bærer præg af vores passion for 40-60'erne, fine farver og skønne former. Jeg elsker originale gamle sager, men er ikke bleg for at mikse dem med nyt, så længe at formsproget er i samme ånd.

Jeg er samler "by heart", og samlingerne har været utallige i løbet af mit liv: Fra bamser, klistermærker og viskelædre til Holmegaard vaser i røgfarvet glas og robotter. og så er der de der røde fluesvampe og æbler der blir' ved med at snige sig ind hist og her....

Kig ind på min blog, og læg gerne en kommentar - så blir' jeg så glad! :)


Ha' det skønt!
Camille