onsdag den 6. oktober 2010

En henrivende aften med hausfrau'erne!

Har simpelthen haft den skønneste aften!

Det var onsdag og ugen er lige - hvilket betyder Hausfrau aften med håndarbejdssysler, kaffe, musik på grammofonen og henrivende selskab!

 Bordet her til aften. Fab!

En fast, og virkelig skøn ting jeg har indført i mit (og andres) liv, og virkelig noget som jeg kan anbefale andre at gøre efter. Det er så skønt at få set gode venner og bekendte, møde nye mennesker og få lavet lidt af alt det man ellers aldrig har tid til.

Vi mødes fast hver anden onsdag. Jeg står for te og kaffe, dem der har lyst, tid og overskud medbringer lidt hjemmebag - og så ellers håndarbejds-sysler til den store guldmedalje!

Her til aften har der været gang i: paillietter, perleplader, sy knapper i tøj, brodere, lave fine detaljer på børnetøj og sy ansigt på den sødeste lille barnevognsfrø.


Snakken går sin gang rundt om bordet, og hver gang gøres der nye bekendtskaber. Jeg inviterer en masse forskellige, skønne kvinder. Både nære veninder, gode bekendte og nye bekendtskaber. Dem der kan kommer, og så hygger vi en hel aften og får samtidigt lavet nogle fine sager.


Jeg glæder mig allerede til næste gang.... 

3 kommentarer:

hyggetroldeogbulderbasser sagde ...

Hvor ser det bare super hyggeligt ud!!!
Rigtig god idé med at mødes en fast aften og at det er helt frivilligt at møde op! :)
Kh Tina

irene sagde ...

det ser jo som altid fantastisk hyggeligt ud, glæder mig til om 14 dage!!

Darling L sagde ...

Ægte krea-hygge! Skønt ser det ud :-)