torsdag den 16. februar 2012

Tik tak, tik tak

Tiden går med istandsættelse af lejlighed, forberedelse af barsel i forhold til virksomheden, og ikke mindst indløb af diverse yderst vigtige sager til hende der Baby E, der nu godt må vente de der 2 måneders tid med at komme ud og lege.

Her er nogle af de ting der egentlig ikke er vigtige, men som alligevel fandt vejen herhjem.

 Miffy!

Dukkevognen her, står nu og venter på at hun bliver gammel nok til den slags. Liiidt tidligt, bevares, men når man finder sådanne ting der er lige i øjet, må man springe til! 

Den er fra SeChloe, der pt kun har facebooksiden her: *

 Mere Miffy! 

Af praktiske ting mangler vi stadig en smule, de fleste noget jeg selv skal lave (så det er nok mest noget med at finde tiden til det...)

Jeg kunne dog godt bruge følgende - måske nogen har noget til salg, eller har set det et sted?

Miffy metervarer. Gerne vintage, men reproduktion har også interesse
Metervarer med æbler, hjerter, katte - eller begge dele. Igen, gerne vintage men repro har også interesse. 

Pusletaske, eller taske egnet til det, helst i læder, og gerne græsgrøn, rød eller blå.


mandag den 13. februar 2012

Rødder!


Sen aftensmad i Rabarberland - rodfrugter med peberfrugts-hakkebøf.

Sjovt som der nogengange nærmest er mere skrald end mad, når aftensmaden skal laves... 

Her hvor vi bor kan man købe biodynamiske grøntsager fra Kiselgården, som så bliver leveret til beboerlokalet hver anden uge. Vi fik en kæmpe pose i onsdags, men har ikke fået lavet så meget mad i løbet af ugen - så nu står den på rodfrugter i massevis de næste par dage. I går lavede jeg en stor gang Brændende Kærlighed med rodfrugtsmos, og i dag er det ovnbagte rodfrugter der står på menuen. I starten var jeg lidt loren ved det med at købe en stor pose "godt og blandet", men det er egentlig ret fedt, da vi så får prøvet nogle grøntsager af, som vi ellers ikke ville købe. Hvor tit køber du f.eks. majroer? De smager fortrinligt, skulle jeg hilse at sige! Både rå i tynde skiver, og sammen med kartofler og gulerødder til mos.

  Otto følger mig rundt i lejligheden, og holder øje! 


Denne mus (?) fandt vi i "den store kælderoprydning". Til at starte med blev han lagt i en af kasserne til Svalernes Genbrug, men jeg havde det godt nok ikke heeeelt godt med det. Stakkels lille, gamle bamse! Heldigvis er Hr. Æble lige så tosset, så da han "liige skulle noget", var Hr. Mus med op i lejligheden bagefter. haha vi er sgu tossede! Han skal lige vaskes lidt og have syet næsen på, så er han da fin!

søndag den 5. februar 2012

29 + 1



Langsomt, men sikkert er vi på vej, Baby E og jeg. Det er sørme snart! 

Weekenden har budt på afslapning, afslapning og afslapning. HERLIGT, og ganske tiltrængt! I morgen venter endnu en uge, glæder mig til at se hvad der bringer med sig.