mandag den 31. januar 2011

Dem der siger, at man ikke...

...kan købe sig til lykke, har da vist aldrig fundet sådan en fin lille bambi:


Ren lykke - fundet i en rodebunke mellem andre souvenirfigurer.


<3

torsdag den 27. januar 2011

Er du også vild med bliklegetøj?

Så er der et skab fyldt med sådanne fine sager, i den Kinesiske Butik i Rosengården, ved Nørreport station.

denne fine sag pynter nu på hylden herhjemme. Hovedet kan pilles ud, så jeg pønser på at sætte noget andet der i stedet for....

onsdag den 26. januar 2011

Jeg drømmer om...

... at få en banansofa igen!

I 2002 købte jeg den fineste fine bananformede sofa. Rød, naturligvis. Den havde et lille label i siden hvor der stod "Camilla" på, og jeg syntes det var så fint at den ligefrem havde et navn.

Desværre døde den i 2005 da den stod til opbevaring et sted med 2 katte der ikke var renlige... så de tissede på den. Jeg kunne slet ikke få det af igen, inte hjalp og jeg endte med at måtte smide den til storskrald. Ih det var en sorgens dag!!! (og jeg fortryder så meget at jeg ikke gemte dem og fik sofaen betrukket om. Selvom det havde været dyrt havde det været det hele værd!)

I 2006 trøstekøbte vi så en ny, som vi hentede i Stenlille i snevejr. Det tog hele dagen at køre derhen, da vi ikke kunne komme af motorvejen med traileren pga. massive snemængder. Dumt, ja. Men vi skulle jo hente sofaEN! Ih det var fedt endelig at få en banansofa igen.

Men ak... den var af uld, kradsede og liige lidt for lille og der var meget i vejen, så den flyttede hjem til en anden.

Men jeg savner den stadig... Camillasofaen, der var lang nok til at man kunne ligge i den, og blød og skøn at sidde i. Mon jeg nogensinde finder sådan én igen?

Jeg sidder jævnligt og kigger dba, men uanset hvad er det bare ikke liiige sådan den skal være. Eller også er den for dyr. Eller står i Jylland. Men vigtigst af alt: Det er IKKE en Camilla Sofa.

Fandt lige disse, der egentlig er fine:

den skulle nu nok ombetrækkes, men formen er fin. Dog nok mere til en hall eller soveværelse?
Fundet her
Denne minder meget om erstatningssofaen, men ser lidt bedre ud. 
Men hvorfor er sædet og ryggen beige? Det hele skal jo være rødt!
Fundet her


fin form, men den skal være rød!
Fundet her

Det eneste billede jeg har af drømmesofaen, Camilla-sofaen er desværre ret ringe da det blev taget med en mobil, men det er det eneste jeg har:



Kender du det med at savne et møbel? 
(eller er jeg virkelig den eneste og skingrende skør? ehem)


nu vi snakker sofa... 

så er denne her da bare helt vildt fin:





fundet her

tirsdag den 25. januar 2011

En dag med lutter nye ting!

Mandagens kreativ fridag er her blevet afløst af fotodag, med efterfølgende redigeringshelvede (ja, jeg er jo sådan én der vil finde på og lave nyt, og ikke sidde redigere billeder hele dagen!). 

Det er både godt og skidt, for selvom den kreative fridag var SKØN, så det er også superfedt at vide, at der hver uge kommer nye billeder til, så hylderne i butikken kan blive fyldt med nye skønne sager. Dagens udfordring var at fotografere en hula hoop ring, en opgave jeg bestemt synes kunne være løst bedre, men det er fint nok for nu.

Jeg har været lidt i tvivl om jeg skal poste disse ting her, da jeg ikke vil lave en reklameblog. 
Men det ER jo det jeg laver, og siden det er min egen blog, er det vel ganske ok...

Denne mandag bød blandt andet på:

  
Bordløbere



Puder


Elefanter


og retrosager


Alt er lagt op i butikken


I dag er det tirsdag, og tirsdag er altid "finde-på dag", da jeg rigtig skal kompensere for mandagens kedsommelige redigeringspjat. Denne tirsdag står skemaet på "Forklæder", og jeg GLÆDER mig sådan til at komme rigtigt igang!

mandag den 24. januar 2011

Nogle gange er man bare heldig!

Som når man får forærende en farmors gamle sybog og samling af mønstre fra 50'erne, inkl. hendes egne noter og tegninger!

 Professorinde Ella Lund var en flittig dame, 
jeg ejer flere bøger fra hendes hånd, alle med mønstre til.

Tusind, mange gange tak Fru Dalin og barnebarn - jeg er meget, meget glad for at der blev tænkt på mig!



sidder og redigerer billeder...

med en linselus på skødet. Ren lykke på en mandag.




fredag den 21. januar 2011

Hvad pryder dine vægge?

Jeg har en ting med skilte. Flotte skilte, sjove skilte, grimme skilte der alligevel har en finhed og finurlighed i sig. Skilte med en historie og gerne lidt patina. Heldigvis deler Hr. Lee denne "dille" med mig, han er bare mere over i de mere militante skilte, såsom det der advarer mod opsamling af ammunition.

Jeg har tidligere vist nogle af mine skilte frem her, så dem vil jeg ikke skrive om denne gang. For udover de mange skilte, lægger vores hjem også vægge til andre fine sager.

Vi har ikke meget plads, så jeg prøver at holde væggene enkle, og uden alt for meget tingeltangel. Nogle vil sige det er lykkedes, andre vil mene det er noget værre sludder, for sandheden er at her ER mange ting - også på væggene. Men jeg prøver alligevel at holde det nede, så væggene ikke skal kæmpe om opmærksomheden med inventaret.



Allerførst er der Lucy. Kære, smukke, søde Lucy Fur med de store grønne øjne:


Hun er malet af en hollandsk kunstner og tatovør, Eva aka. Candy Cane.

Jeg klikkede engang rundt på myspace, og fandt så hendes myspaceside, og besluttede mig for at jeg MÅTTE eje et af hendes malerier, der er fyldt med de smukkeste detaljer. Lucy Fur har en rigtig sløjfe af satinbånd i håret, der er lagt glimmer i hendes øjenskygge og funklende øjne, og der er pinstripede detaljer.

Candy Cane indrammer altid sine værker i passende rammer, og udsmykker dem, som denne sløjfe med dødsskalle på.


Mine yndlingsmalerier har fulgt mig i en del år efterhånden.
Vi har i hvert fald 10 års jubilæum sammen, men jeg husker ikke hvornår jeg fik dem. Min mor forærede mig dem, efter at have fået dem af kunstneren bag, Hans Peder Pedersen. De er malet i 1977 og 1972 og forestiller Soweto og Jenny.

 De fineste detaljer er med, trods de sort/grå/hvide toner.

Udover de 3 malerier, har vi denne... ja hvad hedder sådan én? Men det er teak og kobberhjorte og jeg synes den er fantastisk, selvom den for mange stensikkert er indbegrebet af dårlig smag. Men så er det godt at det er min!


På døren i gangen hænger der en repro af en gammel bilreklame. Man er vel ikke bilnørd for ingenting...


Sproget i de gamle reklamer er FAB! ...og det samme kan siges om de termer de brugte om de smarte nye features... Pushbutton PowerFlite!  Kan det lyde bedre, det tror jeg vist ikke!

En anden ting vi har hængende, der falder lidt udenfor nummer, hænger i entréen:

og ja, dér skal der altså males.... engang i løbet af 2011. :D

En skolelinial!

Jeg fandt den på et loppemarked på en gammel skole, og måtte da have den med hjem. Skolenostalgi så det batter! 

- og det allerbedste ved den, er dette:

 Hvordan var det nu lige, at disse tavle-linialer flækkede? :D


Hvad har du hængende på dine vægge?



torsdag den 20. januar 2011

Hurraaaa! Sådan en hyggelig blogleg!

Jeg har modtaget en style award - ja faktisk 2 af slagsen, og så på én gang!



Både fra min ewil blogtwin, aka Louise der er bag tasterne på Frk. Trillingsgaard - men også fra Maria, der inspirerer og henrykker som Kreativista i Boligrum! Begge blogs er super inspirerende, og bestemt et besøg værd!

Ved at acceptere denne pris vil jeg gøre følgende:

1. Tak og link tilbage til den person, der tildelte mig.
2. Del 8 ting om mig selv.
3. Give den videre til 8 bloggere, som jeg for nylig har får bekendskab til.
4. Kontakte de bloggere og fortælle dem om deres priser.


Uha hvor fancy! Men ja, tusind tak begge to! Jeg er glad for at I tænker på mig, og vil have mig med i denne sjove blogleg! 

Jeg tænker straks... 8 ting? Det er mange!

Ok, here it goes:

1. Jeg har altid prioriteret interiør højest, og derefter kom penge til tøj og byture. Det har altid været vigtigt for mig at have et hjem med ting der betød noget, og ikke bare det billige fra Ikea.

2. Nu vi er ved Ikea så bryder jeg mig ikke om deres møbler. Tilbehør - JA TAK, men møblerne lader jeg andre om. Designet kan være smadder fint, men det er mere det der laminat-noget jeg ikke kan med. Mit første hjem var dog nærmest 100 % Ikea.

3. Min all-time favorit sang er Dansevise af Grethe og Jørgen Ingemann. Jeg har holdt af den fra jeg hørte den allerførste gang! Jeg kan ikke huske hvor gammel jeg var, men jeg kan huske at min mor spillede den for mig.

4. Jeg har 5 katte, og det passer mig fint! Ja, den er skisme god nok: Der ER vitterligt 5!
Det startede med at jeg bare ville have én... og så skete der alt muligt, der er en god forklaring på, men det er en længere snak. Jeg ynder dog at sige at jeg kun har én kat, nemlig Jarjar! Han har så en kat, og så er der en kat der har mig. og Hr. Lee har en kat og den 5 er sin egen. - og så lyder det pludselig ikke så slemt længere, vel?

5. Om sommeren tager vi på amerikanerbilstræf og cruiser rundt og hører god musik og laver ballade. Jeg glæder mig voldsomt til at sæsonen starter igen, da jeg i år ikke skal have forretningen med, og det derfor er 100 % fornøjelse!

6. Jeg er midterste barn ud af 3. De andre samler på bøger, vil jeg mene. Men ellers samler de ikke lige så meget som jeg gør. Måske har jeg fået alle de skøre samler gener? Både min mor og min far er nemlig gode til at samle (og klunse seje ting!) 

7. Vi bor i en andel på Nørrebro, som vi købte i juni 2006. Jep, det var måneden hvor markedet var på sin absolut højeste. Så vi blir' bare boende her resten af livet.

8. Jeg har en blog mere, der hedder "Gadebilledet". Jeg er nemlig sådan én der går og tager billeder af gamle skilte og finurlige sager på gaden, så jeg lavede en blog til det. Min far bidrager også til den, så der er både lidt fra 2200 Happiness, og fra Sweet Suburbia. 



Jeg skal nu give denne award videre til 8 andre.
(der er lidt kæde-brev over det, ikke sandt?)


Jeg ved ikke helt hvem der har fået denne, så vælger 8 jeg tror der ikke har:

fordi hendes nye blog er så fin, så fin! 

som laver de fedeste punge og tasker ud af emballage!
som gir' mig min daglige dosis regnbue!  

der er den dygtigste cupcake creatør jeg længe har set
fordi oprydning også kan være en passion
som jeg følger hver dag

fordi fedtfrit sagtens kan være mere lækkert end den alm. udgave 
- og Fie serverer det i lækker indpakning 

fordi Fru Hansen trods sorgen klarer det smadder flot, og inspirerer os andre. 
Dyb respekt! 

jamen ih altså! Når man taler om solen...

Sikke mange kommentarer der kom på indlægget om mine mange stel! Det er herligt at høre at man ikke er den eneste stel-addict. Hvis du har en blog, synes jeg endelig du skal åbne dine skabe og vise noget af det fine porcelæn. Jeg vil i hvert fald mægtig gerne se hvad der gemmer sig rundt omkring!

I går gik jeg en anden vej til arbejde, da jeg havde et ærinde først. Det var på Nørrebrogade, hvor marskandiseren "Albek" også ligger.

Da jeg så butikken lidt længere nede af vejen havde jeg kort den der indre dialog med mig selv: "Gider jeg sætte cyklen og gå ind og kigge? Jeg har jo alligevel ingen penge at bruge på den slags.."
Men come on - at jeg skulle kunne gå forbi en genbrugsbutik/marskandiser er lige så dårlig en joke som den med grønlænderen og værtshuset!

Jeg satte cyklen, og gik indenfor, og hvad ser jeg monstro som det første?

DANILD 66! 

Jep, MIT stel. Hurraaa!! Så selvom jeg ikke gad, og selvom jeg ingen penge egentlig havde at bruge... så kom der en smørboks, 2 kopper med tilhørende underkopper samt en kagetallerken med hjem - og endda til en ganske rimelig pris.

Tak Albek! Du fryder mit stel-hungrende hjerte! Af hjertet, tak!

(og jeg tør næsten ikke sige at grunden til at jeg ikke havde flere penge at bruge på dén slags.... var denne:


ehem

onsdag den 19. januar 2011

Noget om at samle på stel...

Sidste år lavede jeg et indlæg om samle på bestik. Helt præcist var det 25. september 2010 at jeg skrev at jeg havde hele 3 forskellige sæt (hvad jeg så skal bruge alle dem til, men de er jo FINE!)

Nu er det oppe på 4, hvoraf det ene er til 10, det andet til 8 og de sidste er til maks 4 kuverter.  Det er både godt og skidt, men man (læs: jeg) ved jo aldrig, hvilket af de "ekstra" jeg finder flere dele til, vel? Så jeg tænker at holde fast på dem lidt endnu. :D

Men nu var det jo slet ikke bestik dette indlæg skulle handle om, næ nej det er service som i stel som i tallerkener og kopper. For hvis du synes jeg er slem hvad angår min bestiksamlen, så er jeg vist storslem når det kommer til porcelænet! 


Jeg har igennem de sidste snart 10 år samlet på Lyngby Danild's Lotus stel. Men efter jeg startede min samling, blev det rasende populært og jeg synes aldrig jeg fandt noget. Så samlingen endte på en 8 kuverter. Til gengæld er det både dybe, flade, kaffekopper, underkopper og kagetallerkener. Så jeg skal vist ikke klage. Men jeg ville så gerne have til 10, samt serveringsdelene som jeg nærmest aldrig har set i salg. Jeg har sukker/flødesættet, men that's it.



Men jeg er træt af at jeg ikke kan få flere dele, uden at det koster en formue. Jeg betaler gerne dét det koster... men problemet er nok allermest det, at jeg bare ikke synes jeg finder nogle af delene. Så nu er jeg gået små 10 år tilbage i tiden, og er begyndt en ny samling, af Lyngby Danilds 66 stel, også kendt som Blå/grå dråbe.

Oh hvilken samling!

 Det er som sådan samme stel, men dekorationen er forskellig.

Dvs. det giver 2 stel.



Så er der Seletti, der kom bragende ind med pølsetallerkener og andet emballage i porcelæn og glas. Det har vi naturligvis også, med den klare fordel at det kan gå i opvaskemaskinen! (- og det er ganske anvendeligt, skulle jeg hilse at sige!). Vi har både pølsebakker, plastikkrus, kildevandsflasker samt mælke- og flødekarton.


Det var 3 stel.

- så er der alle de mindre ting, som jeg har samlet til mig som årene går. Lidt Upsala Ekeby, ukendte stel fra udlandet og så er der Musselmalet, der også har leveret et par dele til skabene.

- og så er der kopperne. Jeg har dog kun én kop med æble på:


 Det værste er, at jeg har set flere stel jeg gerne vil have. Det er primært de svenske fra Upsala Ekeby jeg er blevet glad for. Jeg kunne selvfølgelig mikse, så det bliver 1-2 stykker af hver, men på den front vil jeg gerne have at bordets kuverter matcher hinanden. Farveforskel i samme mønster er ok, men forskellige stel - det kan man da ikke! :D

 Nu vi snakker om det, så er der også alle de forskellige glas.... men det må vist blive en anden dag....



Burde man ikke kun have ét stel? Eller måske 2 - hverdagsstellet og det fine?


Hvordan ser der ud i dine køkkenskabe?   
Kan du holde dig til ét stel?

Post gerne billeder på din blog, det kunne være sjovt at se hvad vi hver især samler.

tirsdag den 18. januar 2011

En lille fin mand

Denne lille peberbøsse fandt jeg i min søgen rundt på internettet.


Som peberbøsse er han ikke meget værd, da bundproppen mangler. Men se hvad han holder i hånden:
Et lille brev.

Min far er bidt af en gal postmand, så dén skulle han da have (hvis han kan bruge den).

Sød er den i hvert fald, og meget godt tænkt med hullerne i hatten. Gad vide hvordan hans salt-makker så ud?

FermLOVE

Så er det tirsdag, og udover at være regnfuld er det dagEN hvor FermLIVING's SS11 kommer på gaden. Uh det er spændende!

Jeg har lige kigget på deres website, og der er allerede nu lagt nogle nyheder op, bla.:


Jeg er vild med harlekinternene som de har taget til sig, og jeg er spændt på det nye porcelæn.

Disse tern ligner dog lidt det jeg allerede er begyndt med, blot klippet selv. 
Men gider man ikke selv klippe, er det jo meget smart at man nu kan købe det færdigt.

Bloglands populære flagranker på en ny måde. Hæng dem op SAMMEN med flagrankerne i stof og papir, og få det til at se ud af endnu mere!

Sødhed på kop!





FIN idé! 
Jeg ved ikke om jeg personligt helt er til farvemikset, men jeg synes især den skål der står øverst er fin.


Der kommer flere nyheder på sitet i dag, under deres News - sektion. Glæder mig til at se nye tapeter!


mandag den 17. januar 2011

Bedste venner... for et øjeblik


Jaja, jeg kan ikke lade være. Nu poster I andre billeder af søde, skønne børn, så her kommer et "ååh hvor sødt" indlæg... om mine katte. :D  

Jarjar og NooBie er bedste venner - for et øjeblik. Den er sikker hver gang. De ligger og putter, og så går der kort tid hvorefter de kommer op at slås. Hurra for husfreden! (men hvor så det sødt ud mens det varede)