Noget af det første der møder én, når man besøger Helle og Mark 
er dette flotte spejl der hænger i entréen og byder én velkommen.
Dette  smukke hverdagshjem er et ægte samlerhjem, hvor hvert hjørne byder på  nye aha-oplevelser og labre sager og detaljer der skal nær-studeres.
Beboerne  har så tydeligt en ting for 50'erne og 60'ernes formsprog, dengang  træsorten pr. default hed teak og tingene var bygget til at holde. Her  er alt hvad et retro-hjerte kan begære, fra flotte lamper i lækre  farver, til grammofonskab og fine figurer. 
En god idé når man har mange ens ting, er at samle dem på hylder, og derved lave små seperate 
samlinger. På den måde opnår man en større sammenhæng, der er roligere for øjet. 
Som bonus er der også plads til mere ;) 
 Robotter, Elvis, Bettie Page, Betty Boop, Hula-piger mm. 
står til pynt på den fine string-hylde i stuen.
Selvom tingene er fundet over en årrække,  går alt op i en højere enhed,
 og passer fortrinligt sammen.  
Helle  og Mark finder deres møbler og nips rundt omkring på loppemarkeder, i  genbrugsbutikker, genbrugspladser og på lofter - og meget af det har de  været heldige at finde billigt hos folk der "ikke lige synes teak var  sagen" ( - og UH hvor jeg også bare elsker den slags mennesker! Jeg befrier dem gerne for AL deres teak! :D  ). 
Et  eller andet sted synes jeg det er meget hyggeligere at man ikke bare  kan gå ned i Ikea og købe nyt når man er til disse møbler, men skal lede  og "finde" dem først, og derved har en lille historie bag sine ting.  Ulempen er dog hvis man mangler noget, som fx nu hvor Carmen skal have  et skrivebord. (så læser du dette og har et godt, men billigt bord til salg - så skriv endelig en kommentar her på indlægget så Helle kan se det!)
 Carmen er kreativ ved spisebordet
 lækre farver i køkkenet
 Sprællemand fra Irma fra Helle's familie
 Denne smukke unge dame pynter også i køkkenet
 
 


 





2 kommentarer:
lækre genbrugsting :)
Tak for at vise et samler hjem frem. Spændende at en familie kan leve midt i alt dette:-)
Send en kommentar