Status pt. - Juli Måned

Tiden går og går, sommeren kom og trods regn og gråvejr er den her nu stadig, den sommer. Et sted bag skyerne, that is.

Det har været hårdt at gå fra en familie på far, mor og to børn - og til nu med tre børn. Uanset hvad slår tiden bare ikke til, og det gør noget ved dynamikken. Den yngste får sjældent lov til at sove i fred,  og ja... der er bare gang i den. Som lydsensitiv mor er det ikke det fedeste i verden, skulle jeg hilse og sige. Der er virkelig sket en del med lydniveauet, som vi arbejder en del på at få forbedret.

Nu er den hårdeste periode overstået, yngstemanden er 4 måneder, ældstebarnet er startet i børnehave, og alt er nemmere og lysere. Vi er glade.

Vi var i Cirkus Summarum, badede på vandlegepladsen, fik ny sofa, var på tur i skoven med gode venner meget mere. Så selvom det var været en hård periode, har der også været lyspunkter. Dét skal man altid huske, når alt ser lidt sort ud.

Lige nu er der ro herhjemme, med sovende baby, og alle andre ude af huset. Jeg har megaoptur over vores tøj-indkøb fra det svenske børnetøjsmærke Duns, som kom ind af døren her til morgen. Der er også voksentøj med denne gang! Utallige er de gange, hvor jeg har købt noget til børnene og tænkt: "Gid det fandtes i voksenstørrelse... "  - og guess what? Det gør det med DUNS! (hurra!)

Her er lidt billeder fra den seneste tid:

Cirkus Summarum i høj sol

Skønne, flotte 'Herman' fra Sofakompagniet flyttede ind

 Farmor fyldte 80! Så vi tog på den årlige kirkegårdstur og spiste fødselsdagskage,

drak Fanta (farmors yndlings), sang fødselsdagssang og åbnede gaver. 

Heldigvis ønskede farmor sig Shopkins og Hatchimals, 

som pigerne fik lov til at passe på. Jo, godt nok er svigermor ikke længere blandt os, 

men glemt er hun ikke. Pigerne har aldrig mødt hende, men hvert år tager vi turen ud på kirkegården og snakker om hende (og med hende). Aldrig glemt i hjertet. 

Bagefter tog vi metroen ind til Nørreport og spiste burgere og is til aftensmad. 

 Den lille grimme ælling <3 

Fabuland er stadig et hit

 Else Marguerite ELSKER sin lillebror!

Allerede 4 måneder!

 Tur i Hareskoven med gode venner. Vi fiskede tang, hørte Kim Larsen og blev spist af myg.

Første dag i børnehaven, med efterfølgende picnic hjemme på altanen.

Esther vil SÅ gerne holde ham Bjørn - nu er han stor nok til at det er ok

Vandlegepladsen i Fælledparken er stadig et hit

Tur på Assistens kirkegården med flotte farver og print.

Bjørns plante. Den kom op af jorden den dag Bjørn blev født. 

Instagramvenlig morgenmad i flot porcelæn fra min mormor.

Livet i Rabarberkvarteret

Tiden suser afsted, og herhjemme forsøger vi bare at følge med. Det er dejligt med tre børn, men også hårdt, trættende og en masse andet. B er blevet arbejdsløs, så han er hjemme - hvilket også kræver sit, af både ham og jeg. Nye ting at vænne sig til, på godt og ondt.

Amningen kører ikke som den nemmeste, og det har været en lidt hård start, det der med at skulle få gang i den lille knægt. Selvom man starter på 4154 gram, er det ikke nødvendigvis lettere end dengang vi fik en lille smuk pige på 2200 gram. Bevares, vi er ikke på neonatal og vi snakker ikke sonde og hvad ved jeg... men amningen - den er sådan ca lige svær.

Nu har vi besøgt zoneterapeut, osteopat og fået vejledling af en kickass ammevejleder (mere om det senere), og det har hjulpet en hel del.

Pigerne knuselsker deres lillebror, og siger det flere gange dagligt. Esther har lidt svært ved at han bruger sut, for hun savner altså stadig sin sut, her et lille års tid efter vi sagde farvel til den - og Else Marguerite synes det er lidt snyd at han bliver båret i vikle når hun ikke gør. Åh lige så store de kan synes, lige så små er de stadig. Men heldigvis, så elsker de deres lillebror, og er så glade og stolte. Vi er heldige!

Esther 5 år

Herhjemme markerer vi traditionen tro fødselsdagene med balloner og flag i loftet, fødselsdagstog, ekstra hygge og hvad ved jeg. I år var Esthers fødselsdag dog ikke helt som den plejer, med helt ny lillebror i huset. Vi fik dog pyntet op i stor stil, og havde opfyldt hendes højeste ønske, så hun havde en fantastisk dag alligevel, trods trætte forældre og en lille baby som jo naturligvis kræver en del opmærksomhed.

Normalt bager/laver vi kage selv, efter fødselarens ønske, og hygger os med det, men i år blev det altså købeversionen. Ikke at det gjorde damen noget, hun valgte den flotteste Othello-lagkage nede i Kvickly, og var mere end tilfreds! 

Der kom heller ikke så mange billeder ud af dagen som der plejer, vi blev i nuet, og resten af tiden sad jeg med ammestart af lillebror - og så var tiden lissom' gået... 

Esther havde helt glemt at det var hendes fødselsdag, trods at vi har talt ned til den længe... så det var en noget betuttet pige som kom ind i den pyntede stue, med balloner og flag i loftet, og fødselsdagsbord. Else Marguerite vågnede først, og gik ud i entréen hvor hun så flagranker og flag, og derefter med stor begejstring løb tilbage og vækkede Esther: "Esther, Esther, det din fødselsdag! Vågn op! Vågn op!"

Men lige så betuttet og søvnig hun kom ind i stuen, lige så glad blev hun, da hun rigtigt forstod hvilken dag det endelig var blevet!

Det helt store ønske i år var Chuggington tog og skinner - så det fik damen da selvfølgelig. Jeg fandt en stor posefuld på Reshopper, hurra! Stor var Esthers glæde, da hun opdagede at de både kunne sige lyde og køre af sig selv!

B var naturligvis også hjemme om dagen i år, da han jo er på barsel, så det gjorde dagen ekstra god. Nøj hvor blev der leget med toge! Vi endte med en hel dag med nattøj på, hvor der blev bygget togbaner, kørt med toge, spist lagkage og fødselsdagsboller og leget med balloner.

En ganske ok fødselsdag, hvis du spør' Esther!

Bogen til mine børn

Det er efterhånden nogle år siden, at Elisabeth viste Anes bog frem på instagram, og inspirerede mig til også at ville lave min egen bog til Esther og Else Marguerite.

Jeg har ofte gerne ville købe en barnets bog til Esther, men fandt ingen som rigtigt faldt i min smag, og så røg det lidt i glemmebogen. Jeg har dog løbende taget (lidt) notater om dette og hint, så helt på bar bund er jeg ikke, omend en del desværre er gået tabt.

Da jeg var højgravid med Else Marguerite, var jeg hende den små-sindsyge gravide, som sendte manden ind til byen for at købe bøger og skriveredskaber, mens jeg sad hjemme med plukveer, halsbrand og talte dage til at graviditeten var overstået. ( Ja, jeg har bare aldrig været god til at være gravid på den der lækre måde, men hører om i de glitrede blade... ).

Men kom jeg i gang med de bøger? NIX! Jeg tænkte ellers at jeg så kunne være i god tid med Elses, og kun være 2 år forsinket med Esthers, men sådan skulle det ikke være. Jeg fortsatte med de der noter, men klog af skade var jeg tilsyneladende ikke blevet.

Nå, men NU er jeg så højgravid igen, og så er det åbenbart at alle de fikse idéer kommer flyvende til én... og minsandten om jeg ikke er kommet igang med bøgerne! (indsæt selv en lille fanfare!)



På nuværende tidspunkt har jeg færdiggjort hele graviditeten i Esthers bog, er begyndt på Else Marguerites, OG taget enddog ret gode noter til lillebrors. Så skal de blot indskrives i hans bog, når jeg én af de kommende dage tvinger manden til en tur ind i Creas, for at købe en ekstra bog...  (ja, vanen tro er jeg temmelig stillesiddende pt pga slemme plukveer og den slags "skønne" ting som de glitrede blade ikke helt fortalte om.)

Jeg må hellere starte med at indrømme at jeg er elendig til at tegne. Virkelig. Men jeg ved hvordan jeg skal snyde, og alligevel lave noget som ender med at føles som vores eget. Med en større børnebogssamling fra dengang mor var dreng, har jeg fundet en masse fine bøger frem, som jeg har ladet mig inspirere ret kraftigt af, og så ændret lidt så det passer til konteksten. Stregerne kunne være bedre, og yada yada, men jeg tænker at det er ok.



Mit håb er, at børnene en dag vil synes at det er både rart og ret fedt at have en hel bog med min håndskrift, og en masse små historier om dengang de var små, lige fra hvordan vi opdagede graviditeten, hvordan deres far fik det at vide, til deres første ord og sjove episoder. Jeg fandt selv et visitkort fra min afdøde far, hvor han selv havde rettet sin titel til 'morfar', og ih hvor var det bare fantastisk at finde. Jeg ville sådan ønske at jeg havde noget mere, han havde skrevet til mig.



Bøgerne som den kære Hr. Apfel havde købt, var ret store og tykke, så jeg har besluttet mig at der kommer billeder osv ind for de første 5 år. Tænk engang, for Esthers vedkommende betyder det at bogen stopper til marts! (gisp). Hun når lige at blive storesøster for sidste gang, og så ender bogen med et brag af en fødselsdagsfest.




Det bliver ikke 3 bøger med identiske sider, de får alle tre deres egne, hvor indholdet naturligvis er nogenlunde ens, men så alligevel ikke. For deres historier er jo på ingen måder ens, og trods det at de er vokset op i samme familie, er deres start meget forskellig fra hinanden.

Har du lavet en barnets bog til dit barn? 

Har du selv én fra du var barn? 

Jeg havde selv en fra jeg var lille, men den mistede jeg desværre for mange år siden. Der stod dog ikke så meget i den. Hr. Apfel har én, men der er kun udfyldt lidt data fra dåben. Af det kan vi konkludere, at vores mødre heller ikke havde nok timer i døgnet til at få den slags udfyldt... 

Her bor Esther og Else Marguerite

I disse dage får jeg ryddet en del op og ud herhjemme, så der er plads til endnu en beboer til februar. Nøj der er mange ting, som man har liggende, men aldrig bruger længere!

Børneværelset er netop et sted, hvor der er mange ting, som ikke længere har børnenes opmærksomhed, men som ikke er blevet fjernet af den grund. Så det bliver bare til unødvendigt fyld, og rod som ingen gider rydde op. Videre med det!

Jeg fandt disse billeder på computeren af værelset, i dag ser der noget anderledes ud, men hvor er det hyggeligt at se udviklingen, fra én baby, til én tumling - pludselig var der en tumling og en baby, og nu to store piger, som alligevel stadig er små. Deres behov har ændret sig væsentligt, til trods for at det kun er lidt under fem år siden at Esther flyttede ind. Disse billeder er 2015.

I dag er der rykket gevaldigt om, der er kommet både bruser og et træ derind, en rutchebane og meget andet. Pt er jeg ved at indrette pusleplads til lillebror, og den helt store ændring til næste år bliver at vi skal have en køjeseng derind til pigerne. Jeg har kig på den fra Oliver Furniture, som jeg synes minder en anelse om junosengene, blot til større børn.

Dørskilte er fra Liebe

Bord og stole er fra Hukit, og har engang stået i en institution. 

Min søde søster hentede det for mig, helt nede på Lolland! 

 Junosengen er original fra 1942-43, Knagerække fra Eames, hunden fra Brio. 

Bogstavet købte vi på DBA. 

Skråskabet er oprindeligt lavet af min morfar, og hang i mange år i skuret i deres nyttehave, 

med kopper og glas. Senere kom det til min mor, og det hang i kælderen til min stedfars 

værktøj (oh gru!), indtil jeg byttede med nogle andre køkkenskabe, og fik dette op i mit køkken hvor det hang til der kom småfolk til. Siden har det hængt på børneværelset til puslespil.

Slagbænken tilskrives i dag Kaare Klint, og kaldes 'Børnebænken', 

men jeg har ikke kunne finde reel dokumentation på dette. Stolen til venstre hører til, 

og så findes der også et bord med skuffe, som vi desværre ikke har. 

Brian havde en lignende som barn, som han har ledt efter i mange år. Stor var derfor glæden, da jeg fandt denne hos Bettina/SeChloe i Odense. 

Bogstavsplakaten fik vi lavet af illustrator Mette Ehlers/ Ehlerstration. 

 Boghylderne bag døren er gallerihylder fra Ikea. De findes i forskellige længder. 

Junosengen er den originale fra 1942-43, hvorefter designet blev ændret. 

Snedker- og maleri-arbejdet på denne første model var simpelthem for dyrt til at de kunne tjene penge på modellen. Derfor blev designet ændret til den model de fleste kender i dag, og som også blev brugt i Lille-Per filmene. 

Det gamle fjernsyn fik jeg af min far for nogle år siden, da det stod til udsmidning hvor han boede. Det har sidenhen fungeret som sengebord, først hos mig og siden hos Esther. 

Else Marguerite

Else Marguerite blev født en februardag i 2014. 

Det var en helt anden oplevelse at skulle blive mor anden gang, end det havde været første gang. Dels kom hun indenfor terminsperioden, og dels var vi jo ligesom inde i 'gamet' med at være nogens forældre. Det var fantastisk at få lov til at få en rolig start, og alting gik bare så dejligt nemt. 

I dag er hun 2 år og 3 måneder, og hendes personlighed er for alvor begyndt at skinne igennem. Hun er for det meste en rigtig glad lille pige, med masser af gå-på-mod og fuld fart frem. Hun er megastærk med sproget, og taler allerede lange sætninger, og kender ord som andre toårige ikke kender. Lidt pudsigt, når storesøsteren var noget sen med sproget. I det hele taget er det ret forunderligt, hvor forskellige to børn kan være, til trods for at de deler de samme gener.

Else er opkaldt efter sin oldemor, B's elskede mormor. Min gudmor hed desuden også Else, så lidt fra hende er det også. Marguerite kommer fra en af mine yndlingsskuespillerinder, Marguerite Viby.

Så lille og ny! 

Den uundværlige strækvikle ligger i baggrunden, nøj hvor er jeg glad for at vi allerede 

med barn nummer et opdagede hvor fantastisk sådan en vikle er.

Åh den undertrøje var én af favoritterne! 

Den er naturligvis gemt, nænner slet ikke at skille mig af med favorittingene fra da pigerne var små. Det kommer måske en dag...

Mega glad baby til stimulastik.

Begge piger har gået til stimulastik hos Solvej Darré, på kapelvej her på Nørrebro.

Det var virkelig penge givet godt ud, og både barn og forældre nød at være med.

Læs mere om stimulastik på Solvejs website: www.stimulastik.com

Til fotografen, julen 2015.

Søskende

Nogle gange skændes de, andre gange slås de. Men heldigvis er de det meste af tiden allerbedste venner.

Esther og Else Marguerite.

At så æblekerner...

Disse fine grønne blade er et forsøg, jeg har lavet sammen med Esther. Vi spiste æbler, og talte om hvad kernerne var for nogen. Så snart æblerne var spist, fandt vi potter og jord frem, og pludselig en dag kom der fine grønne spirer op af jorden. 

Det bliver spændende at se hvor store vi kan få dem. Nu er de pottet om, og vi har beholdt tre potter med æbleplanter i. 

Har du prøvet at så frø eller kerner efter grønt? 

Hvordan gik det? Kom der frugter/grøntsager på, 

eller blev det bare en fin plante?

Fødselsdagsfesten 2016: Selve festen

Nu har jeg skrevet lidt om pigernes fødselsdage, og de traditioner vi har på selve dagen. Men den store fejring... den kommer her!

Else Marguerite fyldte 2 den 21/2, og Esther fyldte 4 den 14/3 - og med kun tre ugers mellemrum, holder vi hvert år en stor fødselsdagsfest for dem begge to, sammen. Udover at vi så ikke skal planlægge og forberede to fester så tæt på hinanden, at folk ikke skal afsted to gange, så har det også flere fordele: pigerne bliver ikke kede af det over at den anden får gaver, uden at de selv får noget - og vi kan holde en større fest!

I år havde Brian og Esther besluttet at vi skulle holde cirkusfest, så sådan blev det. Der skulle i hvert fald ingen overtagelse til, før mutterfit her gik all-in og begyndte at forberede en cirkus/gøglerfest.

Navnene lavede jeg selv på computeren, printede ud på fotopapir, og klippede ud.

De glade fødselsdagspiger, som selv havde bestemt at de skulle have Dansekjoler på:

Vi lagde ud med en let frokost, og bagefter var der kage til både lille og stor.

Grønsagstoget er en super fed idé jeg så på Pinterest. 

Balloner! Vi har nu flere gange købt balloner, helium osv på mintemafest.dk og kan varmt anbefale dem! Vi bestilte en pakke med 100 balloner, helium og snore, samt folieballoner formet som tal.

Denne gang var der også bestilt duge og engangsservice og diverse pynt derfra. Succes!

Klovnenæser til fri afbenyttelse

Overskæg og klovnenæser - det er da et godt sted at starte, ikk? Fik desværre ikke taget billeder før gæsterme kom ind.

Jeg havde forberedt nogle forskellige "forlystelser" for børnene:

Dåsekast
Andedam
Ringspil
Gå på line

Men billeder? Næææ, jeg havde da travlt med at drøne rundt! (typisk)

Derudover var vi så heldige at nogle søde venner kom og optrådte med ballondyr og hundekunster, som gave. Det var simpelthen sådan en fin gave, meget bedre end dyrt legetøj de alligevel hverken har brug for eller mangler - og pigerne taler stadig om det, her en måned efter.

Verdens måske dårligste billede af en ganske fin kage. Can't win them all, right? :D

Ansigterne og tallene er en fin tradition jeg har lavet hvert år. Jeg laver dem selv på computeren, printer ud på fotopapir, og sætter dem på plastiktandstikkere med et stykke tape.

En glad ballerina-fis, iklædt balletkjole og balletsko, som endda var gaver fra to af gæsterne, der ikke kendte hinanden. Pigerne var lykkelige!