fredag den 29. juli 2011

Stof og tapet sælges

Jeg har lovet en ven at lægge dette op på bloggen, der sælges efter først til mølle princippet.

Der er 1 dynebetræk i ret god stand, og en rulle lækkert grafisk vintagetapet.

Vintage tapet. Sælges for 70 kr meteren.
Lækkert retrostof/dynebetræk. Sælges for 150 kr for hele betrækket, der er i voksenstørrelse.

Det skal afhentes i København, eller sendes med PostDanmark. Hvis du vil have det sendt, kommer der naturligvis porto oveni prisen.

Skriv en kommentar herunder hvis det er dig der skal have fingrene i disse sager!

Ha' en herlig dag!

onsdag den 27. juli 2011

så flyttede 70'erne ind

Jer der følger med på facebook vil vide, at jeg var forbi Antik Pjot for noget tid siden. Hvis du ikke kender Antik Pjot, så har jeg kun én ting at sige: TAG DERHEN!

Den fysiske butik ligger i Rødovre, og er proppet til randen med fine møbler og labre sager. Websitet viser kun en brøkdel af deres varer, og der er slet ikke alle de små sager, som porcelæn, bøger, dims og dingenoter.

Denne gang gik turen efter en specifik ting, nemlig et klædeskab. Mit forrige klædeskab var også derfra, men det blev hos Hr. Lee efter jeg flyttede - så det var lidt akut at jeg stod og manglede. Selvfølgelig var der et skab lige til mig (og til en pris langt billigere end Ikeas skrammel), og de kære Antik Pjot folk var særdeles rare og hjalp både med levering, opbæring OG samlede skabet. Det er da god service der vil noget!

Jeg har dog haft travlt med alt muligt andet, så det er først i dag jeg har tid til at give det en større rengøringsoverhaling, så det kan blive taget i brug.

Nogle detaljebilleder fra det fine skab, jeg vil vurdere til at være en 70'er sag:



Blog award

Så er det award-tid igen, og jeg er så heldig at have fået den ære at få et styks blogaward af den kære Mrs. Poppins. Tusind tak!

Jeg må indrømme at jeg har det lidt dobbelt med de awards. På den ene side synes jeg de er sjove og hyggelige, men på den anden side synes jeg også de er lidt... fjollede? Altså jeg synes jo det er fedt at der ligefrem bliver tænkt på mig, og det er sjovt at læse med hos andre. Måske er det det der med at skulle vælge folk ud, at det bliver lidt "kædebrevs-agtigt"? Anyway, jeg synes de er morsomme at svare på, og jeg er glad for at der er blevet tænkt på mig, til trods for at jeg ikke har fået skrevet så meget herinde længe (måske er det et hint til at jeg skal komme tilbage? ;)   )

Man skal svare på følgende:

1 - Hvorfor begyndte jeg at blogge?

Fordi jeg ikke kunne lade være!

Jeg havde igennem længere tid fulgt et par blogs, og været til nogle foredrag hvor der blev fortalt om blogging, og så pludselig tænkte jeg "NU SKAL DET VÆRE!"

Jeg skriver pt mest om loppefund, men har skrevet mere om samlinger og lavet billeder om indretning i forskellige hjem... noget jeg gerne vil have mere af igen.

2 - Hvilke blogs følger jeg?

En del! :D

Jeg følger både kreablogs, boligblogs, madblogs og mamablogs, fordi jeg synes jeg får noget forskelligt ud af dem alle. Nogle er inspirerende, andre er mest bare superhyggelige. Jeg læser velsagtens blogs i stedet for at læse magasiner, og jeg kan godt lide at der er lidt af hvert.



3 - Favoritfarver
Mintgrøn, lyseblå i de fleste afskygninger, pastelgul og rød.


4 - Favoritfilm
Ja, på det punkt er jeg måske lidt sær... men jeg ser nærmest aldrig film! Så det ved jeg ikke rigtigt...

5 - Hvilke lande vil jeg gerne besøge?
Japan og USA. 



Det er så meningen at jeg skal give awarden videre til 3 andre, men jeg tror den er kommet vist omkring allerede, så jeg vælger at melde pas her. :) 

fredag den 22. juli 2011

Loppe-Shoppe!

Det er godt nok ikke meget jeg får blogget i disse tider!

Livet kom på mest fornemme vis i vejen, og tiden har bare ikke været til det. Jeg kan dog mærke at lysten til at blogge og følge med i alle de andre blogs er ved at komme tilbage i fuldt firspring, så mon ikke jeg nok skal komme tilbage på fuld skrue igen på et tidspunkt? ;)

I sidste uge lå jeg syg. Megasyg, efter at have ryddet op i en vandskadet kælder (bvadr!), så det var bla. 3 dage i træk med over 40 i feber. Æv det er trist! Men midt i alt det sure, kom pakkemanden med en pakke til mig fra sødeste Helle/Loppe-Shoppe, der synes jeg skulle have nogle fine sager. (og dobbelt op på yay-ness, for pakkemanden kom helt op på 3. med pakken! Normalt sætter de den nede på postkassen og så kan man selv rende ned).

- og hvilken pakke! Den var fyldt med fine sager, både af de bløde og de hårde slags. se selv:

BAMBI! Hurra!

Jeg blev i øvrigt drillet med mine bambier forleden, fordi det ligner de der mennesker der samler på fx. frøer eller køer og har dem ukritisk i hele hytten. Men altså... jeg samler kun på gamle bambier/hjortekid, og de skal altså sige mig noget. Så det er ikke alle bambier, vel?! Men denne fikse sag med halskæde er da bedårende!

og så noget der er superfint! Min allerførste SONJA del!

Jeg har sukket efter Sonja stellet i laaang tid, men jeg samler jo Danild, så man må ikke osv... men IH Sonja er SÅ fint! Nu er der taget hul på en samling, for med dette kuvertaskebæger/asiet, har Helle begyndt for mig.  (hurra!) Jeg er jo en sucker for stempel-historie, så her er et billede af bagsiden:


I pakken var der også denne lille miniplatte:


et par hjorte, foran Erimitageslottet. Super fin!!!

Udover en fin kuglepen med hjorte på, var der også en ordentlig stak håndklæder. Benhårdt! Jeg samler jo lidt på de gamle håndklæder med mønstre i frottéen, som jeg laver elefanter og andre fine sager ud af, og nu har jeg efterhånden en god samling som saksen kan lege med! De er ret svære at finde her på Sjælland efterhånden, så det er så herligt når jeg er så heldig at få friske forsyninger fra søde folk derude. Sidst fik jeg en stak af den altid rare Tante Blå.

Se selv nogle fine mønstre:







Tusind tak, sødeste Helle! Jeg blev meget glad for gaverne, og de vakte enormt glæde på en ellers ret sur dag!

fredag den 15. juli 2011

Sirlige herligheder! En ny i blogger universet!

Sirlig, der huserer på Sirlig.dk, har nu oprettet en blogspot blog, så kig da endelig lige forbi hende, der er allerede blevet så rart og pænt!

http://herligheder.blogspot.com/ er adressen, og du kommer dertil ved at klikke her: *

Der er allerede lagt en del DIY op, og der er altid garanti for gode idéer, tips og tricks til indretning og gør det selv projekter til boligen og med børnene.


mandag den 11. juli 2011

Lækre links til linedansere og andet godtfolk!

Her er lidt lækkerier jeg har fundet frem til jer:

Legetøj, der nok er mere til pynt end leg... Find den kække bi her

SMUKT skrivebord! Find det her

Lampen finder du lige her




superfin skænk, fin den her


køkkenskabet finder du her 



Èn af mine all-time favourite lamper, Verner Pantons Panthella lampe i bordmodellen. 
Find den her


 
skøn køkkenvægt - find den her
 
Loftslampe med 3 skærme - find den her