torsdag den 1. december 2016

Jul jul jul jul!

Så blev det endelig jul igen!

Jeg elsker jul, og alt hvad der følger med af hygge, lys, nisser, knas og tjuhej - og har altid pyntet op halvvejs inde i november, da jeg ikke kunne vente.

Sidste år startede vi en ny tradition, nemlig at starte julen med den årlige juleparade på Amager, dagen før første søndag i advent.  Til jer som bor i København, kan jeg varmt anbefale at trodse kulde og ulvetimer, pakke ungerne godt ind og så tage afsted! Vi har altid mad med, og kommer i god tid, så vi har en god plads. Der kommer en del mennesker, men det er bestemt turen værd! Paraden starter ude ved Sundbyvester Plads, og kommer så ned af Amagerbrogade og ender ved Holmbladsgade. Tager man metroen til Amagerbro station, passer det med at paraden kommer forbi ca 16.50, og det varer en halv times tid, hvor man passeres af nisser, gamle brandbiler, ambulancer, busser, amerikanerbiler, spejdere, hunde, hestevogne, flyttebiler og Disney figurer. Fantastisk!

Billederne derfra er altid mega rystede og dårlige, men nu smider jeg dem altså op alligevel, så må I tage det med.



 Smadder spændende hvad der nu kommer forbi, både for små og store 
 En bus fra min barndomsby! 



Årets juleparade var helt fantastisk! Faktisk glemte jeg helt at tage billeder af de fineste ting, fordi jeg bare stod og nød øjeblikket. Skønt! Folkene bag snakker om at de næste år (2017) vil i rekordbogen, så mon ikke at de går endnu mere all in der?

Eneste ting jeg savnede, var de store skraldebiler som kørte med sidste år. De var enorme! Ungerne skreg af fryd, da de dyttede i hornet, det larmede jo vildt meget! Så selvom det var knapt så julet, var det nu altså fedt at de var med.

Da paraden var passeret, og vi havde fundet metroen hjem, kom min kære mand i tanke om vinduesudstillingen hos elektrikeren på Rolighedsvej, så vi besluttede at det måtte være det som satte punktummet for en god, men lang dag.

Det er simpelthen SÅ hyggeligt, at de hvert år ikke alene pynter op, men også laver en udstilling hvor man kan stå ude på gaden og via små stikkontakter starte tog, syngende nisser, rensdyr mm. Er du på de kanter her i december, så læg endelig vejen forbi!






Så startede julen for os! Dagen efter stod på juletræsfest i andelsforeningen, med julemand, æbleskiver, gløgg, slik og julepynt - så der blev godt nok julet igennem fra start! 

lørdag den 26. november 2016

Retroplanter - det stikker da helt af for mig!

... det her indlæg skrev jeg for længere tid siden, men fik aldrig trykket på 'udgiv'-knappen. 
Siden indlægget blev skrevet, er plantebestanden dog blevet minimeret lidt, 
da jeg indså at det havde taget liidt overhånd... 

Vi har efterhånden en del planter herhjemme. 72 styk, helt præcis - og derudover en masse stiklinger, der bare skal vokse så de kan komme videre til nye hjem.

Så er der også alle planterne på altanen, både de spiselige og dem til pynt. Så ja, der er efterhånden en del, hvilket jeg ikke helt havde set komme.

For nogle måneder siden havde vi knap så mange, men så så jeg Søstrene Grenes interiørkatalog, forelskede mig i den skide vandmelonpeperomia, og begyndte at lede efter den. Fandt jeg den? Nix! Men jeg fandt 21 andre planter, der var så skideflotte at jeg ikke kunne lade være med at slæbe dem med hjem!

pink rørsystem, købt i Guldblomst på Guldbergsgade

Stoppede det dér? Næ, det kan jeg ikke prale af! For så var jeg så smart at tage min kære mand med i Ikea, og selvom jeg kun fandt én plante derhenne, udover de poser, servietter, opvaskebørster og andre livsnødvendige ting jeg ikke kunne leve uden... jamen så kom han da slæbende med 9 kakti (flertal af kaktus, sir' de kloge).


Godt så.

Efter 21 planter, kom den der vandmelon endelig hjem til mig... sammen med en god håndfuld andre planter. Men så kom næste problem: Potter! De der grønne fætre skal jo for dælen stå i noget, og når man er sådan en irriterende æstetiker, fungerer det bare ikke med plastikpotterne, næ nej.

Vandmelon peperomia

Nå, afstiafsted igen, til de der blomsterbutikker, denne gang for at kigge efter potter, der hverken er rustikke, eller for spraglede. Ingen hvide og ingen lerpotter. Nææ, jeg er da sådan en retroelskende én der kun gider de glaserede, og helst dem der ligner noget fra førhen med et spifft mønster. Eller... helst nogle originale gamle, men dem er der skisme efterhånden langt imellem (eller også HAR jeg købt dem).

Hvad sker der så? Jo jo, damen her kommer da hjem med endnu en plante, og endnu én. Førend man får set sig om, tæller husstanden 72 planter, plus det løse.

Jeg tog endda til plantebyttedag, med 10 planter. Kom hjem med 7 andre. Flot!

Men hvilke planter er det så, der fylder hverdagshjemmet med skønt indeklima og grønt for øjet?

Madagascar Juvel

Primært sådan nogle din bedstemor ville have stående. Grafiske planter, planter med flotte spraglede blade. Jeg frydes og bliver så henrykt af de smukke blade, der ikke bare er grønne i et væld af nuancer, men også tæller pink, rød, lilla, gul, creme mm. Fantastisk! Der er prikkede blade, stribede blade, blade der ligner slangeskind, fiskeben og meget mere. Det er da lige til at blive glad af!


Monstera Obliqua - Swiss Cheese Plant

Mølplante, svigermors skarpe tunge, fingerfilodendron, slangeskind, fiskebensplante, vandrende jøde, perlesukkulent (som faktisk også hedder herreianus, det er jo helt forrykt!), musehale, paletblad, væddeløber, paradistræ mm.

Så er der alle vores kakti. Eller kaktusser, som jeg altid kommer til at sige. Egentlig har jeg aldrig kunne lide dem, fandt dem kedelige og irriterende med deres stikkende facon. Den tid er forbi, for det er da på ingen måde kedeligt, nu der er så mange varianter at få, og jeg har lært at de da skam også kan blomstre, endda med nogle helt vidunderlige blomster.

Nu er der sgu ikke rigtigt plads til flere. Eller tid, for nøj det tager godt nok lang tid at vande dem alle, overbruse dem jævnligt osv. De skal jo helst ikke dø fra mig, nu jeg partout skulle anskaffe mig dem.

Hvad med dig - har du grønne venner i dit hjem, og hvilken er din yndlingsplante? 




fredag den 25. november 2016

Alle gode gange tre!

I mit forrige indlæg løftede jeg sløret for en større nyhed, her i hverdagshjemmet: 

Vi skal have en baby! 



Altså det er jo ikke første gang, men hele tredje gang, at vi får lov til at komme med sådan en nyhed, som dog ikke bliver ringere af den grund. 

Vi er tilsyneladende så smarte. at vi holder os til at få børn på ca samme tidspunkt, så denne gang er terminsdatoen midt imellem de to andre børns fødselsdage. Snedigt! Det er meget lettere at forklare de to andre børn, at lillebror (for sådan én er det nemlig!) kommer til deres fødselsdag, OG han har gaver med til dem! 

De glæder sig virkelig meget, selvom de er lidt mopsede over at det er en dreng, når nu de hellere ville have en lillesøster. Vi andre skulle nu også lige vænne os til tanken, om at der kommer en DRENG (gisp!), og ikke en pige som vi er "vant" til. Derfor er jeg glad for at vi alligevel fik kønnet at vide denne gang, i modsætning til sidst, hvor Else Marguerite kom og overraskede os. Selvom der ingen garantier er, var vi så sikre på, at vi da skulle have en pige mere, at vi havde fundet et pigenavn vi var enige om, men intet drengenavn. Nu kan vi så gå og tænke og tænke over det navn, for vi er slet ikke enige! Tænk hvis vi havde været SÅ sikre på at skulle have endnu en lille pige, og der så kom en dreng til fødslen - tror nu nok at jeg havde set lidt sjov ud i ansigtet, haha. Ikke at der er noget galt i at få en dreng, men regner man med en pige, er det altså lidt mærkeligt at få en dreng.

I det hele taget er det med kønnet noget mærkeligt noget, synes jeg. Når det er tredje barn, og de to første er af samme køn, tror de fleste at man kun får nummer tre, fordi man vil have ' det andet'. Flere har udtrykt, at de da håbede at det blev en dreng, når nu vi har to piger. Sådan har vi selv slet ikke haft det! Det bliver da spændende og skønt at skulle have en lille dreng i huset, men for os var det slet ikke derfor vi nu skal have barn nr tre. 


torsdag den 24. november 2016

Kvartalsbloggeren, der så gerne ville være en rigtig blogger (igen)

Jep, det er vidst mig.

Endnu engang er der tusind gode grunde, men uanset hvad er bloggen blevet forsømt. Jeg synes det er svært, af flere grunde. Den største nok at jeg har været uden rigtig computer i snart et år, og det blir' bare ikke det samme fra en iPhone.... men udover det, samt det der liv som jo også tager en del tid når man pludselig har to, snart tre børn (ja hov... det har I jo slet ikke hørt om endnu!), så har jeg syntes det var svært at blogge, i et blogland der er væsentligt ændret siden jeg i sin tid startede.

Dengang en giveaway var om ting man havde liggende i kreaskuffen, og ikke om nye ting og sager for flere tusinde, og dengang hvor virksomhederne ikke havde set lyset i spons og den slags. Måske var tiden en anden, men det at blogge var bare noget andet end det er i dag (ikke at der er noget galt med det i dag, men det ER andre tider, hvilket nogen af os skal vænne os til). Tiden går, og alting udvikler sig. Instagram kom på banen, og mange af os "gamle" bloggere røg på dén vogn, og delte vores liv der i stedet, og blogland blev med tiden umiddelbart mere skrift end billeder.

Jeg prøver!

Jeg elskede at blogge, og det som det har givet mig, i både venskaber, bekendtskaber og inspiration. Men ligesom blogland ændrede sig, har jeg også ændret mig. Fra at være i slut tyverne, selvstændig, bosiddende i en toværelses med en kæreste, er jeg nu i midt trediverne, stadig selvstændig, men også hjemmepassende mor til to, snart tre børn. Jeg er gift (med en anden end kæresten fra dengang), og bor i en 5 værelses lejlighed, som på mange måder er indrettet en del anderledes end dengang, men alligevel nok ens på mange punkter. Min familiesituation er væsentlig ændret siden dengang, og mange af mine tanker og idéer er om væsentligt andre ting end dengang. Pludselig er jeg gået fra kun at skulle tænke på mig selv (og ham kæresten og de 4 katte), til at være husMODER med ansvar for små kopier af mig selv. Jer, som har stiftet familie ved sikkert hvad jeg taler om... der sker bare noget undervejs, for de fleste af os.

Anyway, dette indlæg er måske et slags status-indlæg, over hvor jeg står nu.

Jeg vil smadder gerne blogge, og jeg håber at kunne komme ind i gamet igen, selvom det nok ikke bliver som før. Jeg kommer stensikkert til at skrive mere i mine indlæg, men billeder slipper I ikke for. Pt er jeg ret optaget af forskellige kreating for børnene, samtidig med at jeg til stadighed prøver at sætte skik på hjemmet, og få tæmmet rodet så jeg atter kan bo i et pænt hverdagshjem.

Rent teknisk og visuelt halter bloggen også - ak ja der er MASSER at ting at tage fat i.

Indtil da, håber jeg at I vil følge med, og jeg håber også at flere af jer vil have lyst til at smide et par kommentarer undervejs. Det er bare en del sjovere og motiverende at blogge,  når nogen kommenterer på det man skriver.

Jeg har flere ting på tegneblokken, så håber at vi ses!


onsdag den 25. maj 2016

Hverdagshjem gennem tiden

Det er altid så morsomt at kigge gamle billeder igennem. Jeg er desværre alt for dårlig til at huske at tage billeder, og før mobiltelefoner med ordentligt kamera, og tilhørende instagramkonto, tog jeg nærmest aldrig billeder. Det fortryder jeg da lidt i dag.

Der er en del mennesker, anledninger og steder jeg gerne ville have haft billeder af i dag, når jeg kigger tilbage. Dengang tænkte jeg ikke videre over det, men nu kan det da godt ærgre mig. Jeg har heller ikke mange billeder af/fra tidligere hjem, men har da trods alt nogle stykker.

 
Her boede jeg da jeg var ca 19 år. Det var omkring år 2000, hvor minimalisme var det helt store. Jeg havde endnu ikke så mange ting og møbler, så det passede meget godt. Det meste var købt i Ikea, men Wegner spisestolene havde jeg allerede dengang. Tænk at de har fulgt mig i så mange år! Krenitskålene på spisebordet har jeg også stadig.


Man aner lige puderne på Ikea-sofaen. De var syet af dust-bags fra Gucci tasker. haha. 



Nu er vi på Christianshavn. Jeg var lige mit i et brud fra kæresten gennem 6 år, og var flyttet ind i stuen, mens han boede i soveværelset. Ret utydeligt billede, taget med telefonen. Sofaen var den fineste sofa, hed 'Camilla' , som der stod på et mærke i siden... og stadig meget savnet. Den afgik ved døden nogle år senere.


Her er det jeg forbander min manglende iver for at tage billeder. Det er nemlig det eneste jeg har herfra Amagerport, hvor jeg boede på et værelse hos en megacool roommate. Nøj det var hyggeligt at bo der!
Kan stadig savne at bo lige der ved volden.


Nogle år senere. Ny kæreste, ny lejlighed - nu tilbage på Nørrebro. Ny sofa, som en slags erstatning for den gamle. Det blev aldrig det samme, og den kom videre nogle år senere.


Samme lejlighed, nyere indretning som var meget mere mig. 


Åh den skænk! Den var så god og fin og havde det ikke været pga manglende plads, 
var den aldrig blevet solgt. Tosset at man kan savne et møbel! 


Nøj hvor boede vi hvidt, når jeg ser på billederne! 

Sofaen er en biografsofa fra Gladsaxe Biograf, hvor jeg var flere gange med min far. Dengang ville jeg altid sidde på 'sofarækken', så da disse kom til salg ved en renovation, måtte jeg simpelthen eje en! 

Når jeg sidder og kigger på billederne nu, er der én ting jeg savner: Hvor ryddeligt og rent der er! haha.  


Det meget lille, men fine køkken. Jeg ville gerne have malet væggene, men det var et af de der kompromiser man må indgå i et forhold. Til gengæld fik jeg lov til at male gulvet! 

... og hvad så nu, her i det nuværende hverdagshjem? 

Her er en del flere ting. Flere farver. Færre katte og flere børn - og som følge deraf flere fedtfingre og rod i hjørnerne. Én af dagene må jeg tage en tur rundt med kamera herhjemme. Her er faktisk efterhånden ganske hyggeligt! 

Når man sådan sidder og kigger i de gamle billeder, er der flere ting der er sjove at tænke på. Hvor meget ens stil har ændret sig, er første ting. Hvor meget kompromis man kan blive nødt til at indgå, hvis ens partner ikke deler samme indretningsglæde som én selv. Hvilke møbler og ting der har fulgt én længe. Hvilke tanker man havde om indretning førhen.

Mit forrige og nuværende hjem er nok dem der er mest mig. Retro, tegneserielook, farver og striber, træ og planter. Jeg ville i hvertfald ikke kunne bo nu, som jeg gjorde i 2000.

i 2004 indgik jeg i øvrigt det dummeste kompromis nogensinde: Jeg malede mit smukke køkkenskråskab hvidt. Førhen stod det megaflot i teak. Æv! Men det var eneste mulighed for at min daværende kæreste ville gå med til at hænge det op. 

Har du altid boet med samme stil? 
Gået på dumme kompromiser? Boet mange steder? 

tirsdag den 24. maj 2016

Yndlingsplakaten


... fra dengang lørdag var en hverdag, prævention ikke var allemandseje, og de færreste børn reelt var planlagt og ønskede.


Den lå rullet sammen i kælderen, da jeg flyttede ind her, og B har haft den liggende der længe. Jeg synes den er helt fantastisk, fik den indrammet og hængt op.

mandag den 23. maj 2016

Plantebyttedag hos Dyrk Nørrebro

Forrige søndag var vi forbi Dyrk Nørrebros hemmelige have, som ligger på toppen af Blågårdsskolen. Helt oppe på taget, er der nemlig sat plantekasser,drivhus, anlagt højbede og plantet frugtræer. Der er endda en masse bybier, der bor i små huse, på hver side af haven. En lille, godt gemt, grøn oase, som man kommer op til ved at tage elevatoren op på taget. Genialt!






Nå, men Dyrk Nørrebro havde inviteret til Plantebyttedag, hvor alle kunne komme forbi, medbringe et par planter og snuppe nogle andre med hjem.

Jeg havde fyldt en kasse med stiklinger, og var meget spændt på at se hvad det var for noget. Jeg regnede ikke med at skulle have noget særligt med hjem, måske et par stykker.


Det var fantastisk!

Vi endte med at fylde kassen med nye planter, både til indenfor og til altanen: Mølplante, sukkulent og to ukendte spirer til indenfor, hindbær, tallerkensmækkere og appelsin-tagetes til altanen. Vi købte også en urtepotte med ærteplanter i, og noget af Dyrk Nørrebros egen åletang (som gir mineraler til jorden) og brændenældegødning. Spændende!


De havde bagt kager og boller som man kunne købe, der var ren honning i blokke, og kaffe på kanden.

Jeg kan varmt anbefale at tjekke dem ud, de er både på instagram og facebook - og kom endelig med til næste plantebyttedag, det er både hyggeligt, og en god måde at få nye spændende planter.

Da jeg kom hjem med de mange nye planter, kunne jeg godt se at der måske var lidt pladsmangel på altanen... så jeg skyndte mig at tage vores ærteblomster op, og tog så en 2. runde på taget, medbringende ærteblomster og musehaleaks. haha! (med hjem kom så en lille pilea og en ukendt lille stikling, som Else Marguerite insisterede på skulle med hjem, og stå på hendes værelse).


Lidt pudsigt var det nu, at vi kunne se udover vores andelsforenings tage, 
og det igangværende kvistbyggeri.