søndag den 16. april 2017

Livet i Rabarberkvarteret

Tiden suser afsted, og herhjemme forsøger vi bare at følge med. Det er dejligt med tre børn, men også hårdt, trættende og en masse andet. B er blevet arbejdsløs, så han er hjemme - hvilket også kræver sit, af både ham og jeg. Nye ting at vænne sig til, på godt og ondt.

Amningen kører ikke som den nemmeste, og det har været en lidt hård start, det der med at skulle få gang i den lille knægt. Selvom man starter på 4154 gram, er det ikke nødvendigvis lettere end dengang vi fik en lille smuk pige på 2200 gram. Bevares, vi er ikke på neonatal og vi snakker ikke sonde og hvad ved jeg... men amningen - den er sådan ca lige svær.

Nu har vi besøgt zoneterapeut, osteopat og fået vejledling af en kickass ammevejleder (mere om det senere), og det har hjulpet en hel del.

Pigerne knuselsker deres lillebror, og siger det flere gange dagligt. Esther har lidt svært ved at han bruger sut, for hun savner altså stadig sin sut, her et lille års tid efter vi sagde farvel til den - og Else Marguerite synes det er lidt snyd at han bliver båret i vikle når hun ikke gør. Åh lige så store de kan synes, lige så små er de stadig. Men heldigvis, så elsker de deres lillebror, og er så glade og stolte. Vi er heldige!






mandag den 27. marts 2017

... men Camille - er det nu kun en baby-blog?

Mere eller mindre alting er i babys favør herhjemme pt, så det er jo helt sikkert det bloggen bærer mest præg af, når jeg nu skriver. Sådan er det bare. Da jeg startede bloggen havde jeg ikke børn, så der handlede den om dét jeg brugte mest tid på dengang, netop boligen. Interessen er der stadig, og der sker da stadig noget nyt i hverdagshjemmet, omend det bestemt hverken er i samme omfang eller tempo som før.

Den sidste uge før Bjørn besluttede sig for at have fødselsdag, var jeg godt og grundigt træt af at være gravid! Nøj det var drøjt og jeg havde længe været både rastløs og træt af vand i kroppen og manglende evne til at kunne bevæge mig! Men... den sidste uge kom der noget energi tilbage, og jeg besluttede mig for:

1. at male på børneværelset. Den der kaffefarve som har været derinde fra før jeg flyttede ind, den skulle væk, helst i går! For snart 4,5 år siden købte vi endda tapet til værelset, men fik det aldrig op, da der skulle males hvidt først, så den brune ikke kunne ses igennem tapetet.

Nu er der hvidt på halvdelen. Den anden halvdel krævede at jeg flyttede skabe og det var måske liiige en tand for meget som højgravid. Men på den ene halvdel er der nu pænt hvidt, og det passede lige med at puslepladsen kunne stå flot.

Gamle barnevognskæder hænger og pynter over puslepladsen...


2. at få barnevognen op fra kælderen så den kunne sættes i stand. Det nåede jeg dog ikke, så den står pt på børneværelset og venter...

3. at flytte rundt i stuen. Dét fik jeg ordnet, aftenen før jeg fødte. Måske var det dråben der fik det hele i gang? Anyway, nu skal vi lige have nogle ting i kælderen, og have hentet fjernsynets fod op igen, så det kan blive flyttet, men så er alting også meget pænere end før. Jeg glæder mig til at kunne vise billeder!

Her er lidt process-billeder:

 Eneste ulempe er at man nu endnu mere ser hvor meget træværket trænger til maling....





Måske træet snart kan få blade på? Det er i hvert fald sat op igen.

Så lidt bolig skal der nok komme indover bloggen igen, omend dette selvfølgelig stadig er børnerelateret, haha. Jeg elsker at lave børneværelse, det er helt sikkert mit favoritrum i hele lejligheden. Jeg har også en drøm om at vores entré snart står flot, den har været LÆNGE undervejs, men ja... tiden har ikke været til det, og med flere små børn i hjemmet synes jeg også det er ok. Jeg er i hvert fald glad for at vi ikke har skulle passe på flotte gulve osv i disse år. Det skal nok komme, vi når det nok alt sammen. 

søndag den 26. marts 2017

Livets træ - Placenta print DIY


Nogle måneder før Bjørns fødsel, stødte jeg på det her med at tage et aftryk af moderkagen, Placenta print, som det hedder på engelsk. Trods to fødsler bag mig, havde jeg aldrig rigtigt set på moderkagen, andet end meget flygtigt, og det ærgrede mig lidt. Jeg er enormt fascineret af hvordan naturen går igen, i mønstre og former - og at moderkagen ligner et træ er da helt forunderligt! Livets træ, som jordemødrene ynder at kalde den, er ikke et navn grebet ud af ingenting. Til at starte med fandt jeg det meget sært ligefrem at tage et aftryk af den, men da jeg fik set hvor flot det faktisk kan blive med de aftryk, begyndte tanken at spire hos mig. Skulle jeg mon prøve? Ville det være ulækkert? Haha, ja, jeg ER altså på mange måder lidt sart, det indrømmer jeg gerne. Men jeg kunne alligevel ikke slippe tanken om hvor fint sådan et aftryk kan blive.

Kort tid efter så jeg et indslag i fjernsynet omkring sen afnavling. Det vil sige, at man først klipper navlesnoren over, når den er færdig med at pulsere - og moderkagen er født. Det er vel et spørgsmål om at vente med at klippe den 5 - max 10 minutter senere end hvad der blev gjort, da jeg fødte pigerne. Der er en række fordele ved det, primært at barnet får sit blod tilbage i kroppen, fremfor at den tredjedel der konstant er i moderkagen, blot bliver smidt ud. I indslaget havde de en moderkage med, som de viste frem. Igen kom tanken om det print frem. Dét ville jeg altså!

Jeg fortalte B om idéen, og han var helt med på det, både mht sen afnavling, men også mht printet. Jeg fik undersøgt hvilke materialer vi skulle bruge, og han blev sendt afsted i byen. Jeg var dog helt indtil jeg rent faktisk fik det gjort, ret meget i tvivl om hvorvidt jeg ville få det lavet når det kom til stykket. Men nu gjorde vi klart, og så kunne vi tage den derfra.

Til fødslen meddelte vi at vi ønskede sen afnavling samt at vi gerne ville have moderkagen med hjem. Dét er der ikke mange der gør, og de fleste som gør det, skal begrave den i haven samtidig med at de planter et lille træ. Verdens fineste tanke, men når man bor i lejlighed på stenbroen er det lidt bøvlet... Vi fortalte jordemoderen om printet, det synes hun lød spændende.

Efter fødslen, undersøger jordemoder altid moderkagen, og bagefter vendte hun selve fosterhinden om, og lagde moderkagen i en pose, og derefter i en af de der 'pap-skåle' som de har på hospitalet. Og så en pose om igen - så den var pakket supergodt ind, og var på ingen måde ulækker at have med at gøre. Vi lagde den derefter i en indkøbspose, og så hjem i køleskabet.

Det var så her at jeg havde læst at det var bedst at lave aftrykket så hurtigt som muligt, max 2 dage efter. Det fik jeg ikke gjort. Jeg var ret svækket efter fødslen, og kunne ikke stå op i længere tid ad gangen, uden at få ondt. Så der gik 5 dage, men jeg synes nu at det gik fint alligevel. Den lugtede ikke, og alt så fint ud. Jeg tog den ud en times tid før jeg lavede printet, så den ikke var køleskabskold når der skulle maling osv på.

For at lave dit eget Placenta print skal du bruge:


Syrefrit Akvarelpapir str. A3.
Vi brugte noget der var 200 g/m2 , købt i Papirlageret Nørrevold til 75 kr for en blok med 20 ark.

Maling.
Vi købte noget i Panduro Hobby. Her er der mange forskellige muligheder, alt efter hvordan dine print skal se ud. Du kan jo tænke i hvilken årstid det er, yndlingsfarver mm. Vi brugte brun, grøn og sort.

Nogle laver også aftryk med blodet på moderkagen. Dét var ikke lige mig, men er man til det kan man jo lave begge slags print.

Pensler.
En lille til at male træets grene/på blodårene, samt en større til at male grønt med.

Små bakker/tallerkener til malingen.
Én pr farve

Køkkenrulle

Handsker. Mange.
Du vil ikke lave pletter eller andet på dine ark, så man skifter handsker flere gange end man umiddelbart regner med. Vi købte bare en kasse engangshandsker på apoteket.

Et håndklæde.
Det kan jo vaskes, men jeg tog et gammelt et og smed ud bagefter. Det er dog vigtigt at det er jævnt, så underlaget bliver plant.

Husholdningsfilm.
Til at lægge under håndklædet


Husk også at have masser af bordplads til at lægge dine færdige print på, mens de tørrer - og har du dyr så luk dem lige inde i et andet rum. Har læst flere som skrev at katten lige pludselig stod oppe på bordet og var meget interesseret i hvad der skete....


Jeg lavde mine print meget sent en dag, hvor jeg egentlig burde være gået i seng. 
Så der er ikke verdens bedste billeder af processen, og lyset er virkelig dårligt på billederne. 
Men nu deler jeg dem alligevel. Jeg ville gerne have haft flere billeder af processen undervejs, 
men det blev det altså ikke til. 


Jeg startede med at gøre bordet lige ved siden af vasken klar. Dækkede det med husholdningsfilm, og lagde så håndklædet op, så det lå pænt plant, som en jævnt underlag.

Der var den, pakket godt ind. På dette tidspunkt var jeg - ærligt - stadig ikke sikker på om jeg ville få det lavet....

Så pakkede jeg forsigtigt moderkagen op, nede i vasken. Skyllede den forsigtigt, og klippede navlesnoren til i rette længde. Nogle kan godt lide at folde enden af navlesnoren som et hjerte, men jeg gik efter et udtryk som et træ, så klippede den til. Hvis man ønsker at lave aftryk med blodet, skal man ikke skylle den førend disse er lavet.

Da moderkagen var skyllet og navlesnoren klippet til, placerede jeg den forsigtigt på håndklædet. Foldede hinden helt ind under, og klippede navlesnoren lidt mere til. Derefter duppede jeg forsigtigt med køkkenrulle, så den ikke var våd.



Sådan så den ud efter blodet var skyllet af. Jeg synes den ser 'værre' ud her på billederne end den var i virkeligheden, lyset (eller mangel på samme), gør intet godt her.

Den der gule klat, kom bag på mig. Det lignede nærmest en æggeblomme?! 
Gad vide om alle moderkager har sådan én?


Jeg startede med printet i farver. Penslede grøn på, hvor der skulle være blade, og derefter forsigtigt brunt på, på blodårene/træets grene. Da jeg var tilfreds, var det tid til at lave aftrykket.






Jeg havde læst at det var bedst at sætte papiret fast på et stykke pap, men det fungerede slet ikke for mig. I stedet lagde jeg et stykke papir forsigtigt over moderkagen, hvorefter jeg forsigtigt kørte en hånd ned over, med ganske let pres, fra top til bund. Især på navlesnoren er det vigtigt at man følger den, for at printet bliver flot. Det første print bliver sjældent det pæneste, så lav gerne en 2-3 print med den samme maling, førend der påføres mere. Prøv dig frem, men forbered dig på at lave en masse print, så du kan vælge de pæneste fra.

Her ses moderkagen, efter et par print, så skal der påføres mere farve.


Da jeg var tilfreds med det i farver, påførte jeg sort maling og lavede nogle i sort. Samme fremgangsmåde, bare kun sort farve, med den store pensel.



Til sidst var det ganske nemt at folde håndklæde/husholdningsfilm om moderkagen, og så ud med det hele i skraldespanden. Har man en have kunne man jo f.eks. skylle moderkagen, og plante den derud, sammen med et lille træ.



Jeg lavede mine prints alene, kl. 01 om natten. Så mine billeder er ikke de allerbedste, og jeg ville gerne have haft gode billeder af processen, taget i ordentlig lys. Det skete ikke, men sådan er det nogle gange. Her bagefter er der også nogle ting jeg gerne ville have gjort anderledes. da jeg lavede aftrykkene, men overordnet set er jeg rigtig glad for at jeg gjorde det. Nu er jeg bare lidt ærgelig over at jeg ikke gjorde det dengang pigerne blev født - det havde været sjovt at se forskellen på de tre moderkager/print.

Her er nogle af de færdige print:






lørdag den 25. marts 2017

Ammestart - ingen sir' det bliver nemmere tredje gang!

Selvom det er tredje barn, er der ingen der har sagt det skal være nemt...

Den første tid, ammestart. Hvert barn er sit eget, og hver ny begyndelse ligeså. Ved første barn var amningen én sej kamp, anden gang var den piece of cake. Her tredje gang er starten lidt svær, må jeg nok erkende.

Bjørn fik gulsot, ligesom sine søskende. Det behøver ikke at være farligt eller behandlingskrævende, men det kræver lige lidt ekstra opmærksomhed til at starte med, da barnet bliver lidt sløvt, og det derfor kan være svært med amningen - som er vejen ud af gulsot, sammen med lys.


Jeg troede egentlig at det gik ok, og var helt glad, da han ikke havde tabt sig så meget da Sundhedsplejersken var forbi første gang. Fra 4154 til 3950 gram - og han 'måtte' tabe sig helt ned til omkring 3750! Men anden gang hun kom, en uge senere, sagde vægten 3900. ØV! Dér skulle han jo gerne have taget på, og ikke ligefrem have tabt sig! 

Vi har allerede kæmpet med forkert ammevejledning fra hospitalet, hvilket medførte for sen indførelse af ammebrikker (jeg har to fulde ammeforløb med brik bag mig, så naivt at tro at tredje gang var anderledes... men jeg trodsede egen mavefornemmelse og erfaring, da jeg fik andet at vide, og man vil jo gerne gøre sit bedste...), tilstoppede mælkegange, og overproduktion. Bum.

Nu prøver vi fra en frisk, og holder mig til min egen erfaring og mavefornemmelse for hvad der virker. Der er "eksamen" på tirsdag, hvor sundhedsplejersken kommer på besøg igen. Indtil da står den på amning, hud mod hud, alkoholfri øl, brystpumpe og hvad ved jeg. Det SKAL lykkes!


Alkoholfri øl er godt for mælkeproduktionen, så der er indkøbt et lille lager...


Esther 5 år

Herhjemme markerer vi traditionen tro fødselsdagene med balloner og flag i loftet, fødselsdagstog, ekstra hygge og hvad ved jeg. I år var Esthers fødselsdag dog ikke helt som den plejer, med helt ny lillebror i huset. Vi fik dog pyntet op i stor stil, og havde opfyldt hendes højeste ønske, så hun havde en fantastisk dag alligevel, trods trætte forældre og en lille baby som jo naturligvis kræver en del opmærksomhed.

Normalt bager/laver vi kage selv, efter fødselarens ønske, og hygger os med det, men i år blev det altså købeversionen. Ikke at det gjorde damen noget, hun valgte den flotteste Othello-lagkage nede i Kvickly, og var mere end tilfreds! 

Der kom heller ikke så mange billeder ud af dagen som der plejer, vi blev i nuet, og resten af tiden sad jeg med ammestart af lillebror - og så var tiden lissom' gået... 




Esther havde helt glemt at det var hendes fødselsdag, trods at vi har talt ned til den længe... så det var en noget betuttet pige som kom ind i den pyntede stue, med balloner og flag i loftet, og fødselsdagsbord. Else Marguerite vågnede først, og gik ud i entréen hvor hun så flagranker og flag, og derefter med stor begejstring løb tilbage og vækkede Esther: "Esther, Esther, det din fødselsdag! Vågn op! Vågn op!"

Men lige så betuttet og søvnig hun kom ind i stuen, lige så glad blev hun, da hun rigtigt forstod hvilken dag det endelig var blevet!


Det helt store ønske i år var Chuggington tog og skinner - så det fik damen da selvfølgelig. Jeg fandt en stor posefuld på Reshopper, hurra! Stor var Esthers glæde, da hun opdagede at de både kunne sige lyde og køre af sig selv!



B var naturligvis også hjemme om dagen i år, da han jo er på barsel, så det gjorde dagen ekstra god. Nøj hvor blev der leget med toge! Vi endte med en hel dag med nattøj på, hvor der blev bygget togbaner, kørt med toge, spist lagkage og fødselsdagsboller og leget med balloner.

En ganske ok fødselsdag, hvis du spør' Esther!


torsdag den 16. marts 2017

Så kom han.... vores lillebror!




I fredags, den 10. marts skete det endeligt, det som vi har ventet så længe på: Kl. 17.39 blev vores Bjørn født, efter en ret hurtig og noget hård fødsel. 4154 gram / 56 cm var han.



Det var dog alligevel en rigtig god fødsel, grundet en helt fantastisk dygtig jordemoder. Er SÅ taknemmelig for at det blev hende som skulle hjælpe os, efter en graviditet hvor vi desværre har haft et lidt dumt og rodet forløb. Hun var helt utrolig rar og rolig, og jeg følte mig helt tryg ved situationen, trods nogle komplikationer til sidst. Hun var simpelthen så dygtig og prof, at jeg slet ikke helt opdagede det førend bagefter. Så hurra for Stinne!



Vi har jo været meget i tvivl ang. navnet, men her nogle uger før fødslen blev vi endelig enige om at han skulle hedde Bjørn. Det var Brians forslag, og jeg skulle lige overtales lidt, men nu kan han ikke hedde andet. Jeg er virkelig glad for at B holdt fast på navnet, for det ER et smadderfint navn, og det passer så godt til vores lillebror. Til gengæld fik jeg lov til at bestemme et mellemnavn, som betyder meget for mig at han fik.


Han er så fin og sød! 

Esther er vild med ham, og vil hele tiden kramme ham, Else Marguerite er noget mere skeptisk... han siger mærkelige lyde og græder, og så fylder han i sengen. Det meste af tiden er han dog ganske ok og nuttet, og hun er meget stolt når der kommer gæster. Alt er vidst som det skal være!



I morgen er der allerede gået en uge, siden han blev født. Vi går til kontrol på hospitalet pga. gulsot, som de andre børn også havde efter fødslen, og i dag havde vi første besøg af vores sundhedsplejerske, som virkede helt fantastisk. Alt er godt, her fra babyboblen!




mandag den 16. januar 2017

Bogen til mine børn

Det er efterhånden nogle år siden, at Elisabeth viste Anes bog frem på instagram, og inspirerede mig til også at ville lave min egen bog til Esther og Else Marguerite.

Jeg har ofte gerne ville købe en barnets bog til Esther, men fandt ingen som rigtigt faldt i min smag, og så røg det lidt i glemmebogen. Jeg har dog løbende taget (lidt) notater om dette og hint, så helt på bar bund er jeg ikke, omend en del desværre er gået tabt.

Da jeg var højgravid med Else Marguerite, var jeg hende den små-sindsyge gravide, som sendte manden ind til byen for at købe bøger og skriveredskaber, mens jeg sad hjemme med plukveer, halsbrand og talte dage til at graviditeten var overstået. ( Ja, jeg har bare aldrig været god til at være gravid på den der lækre måde, men hører om i de glitrede blade... ).

Men kom jeg i gang med de bøger? NIX! Jeg tænkte ellers at jeg så kunne være i god tid med Elses, og kun være 2 år forsinket med Esthers, men sådan skulle det ikke være. Jeg fortsatte med de der noter, men klog af skade var jeg tilsyneladende ikke blevet.

Nå, men NU er jeg så højgravid igen, og så er det åbenbart at alle de fikse idéer kommer flyvende til én... og minsandten om jeg ikke er kommet igang med bøgerne! (indsæt selv en lille fanfare!)



På nuværende tidspunkt har jeg færdiggjort hele graviditeten i Esthers bog, er begyndt på Else Marguerites, OG taget enddog ret gode noter til lillebrors. Så skal de blot indskrives i hans bog, når jeg én af de kommende dage tvinger manden til en tur ind i Creas, for at købe en ekstra bog...  (ja, vanen tro er jeg temmelig stillesiddende pt pga slemme plukveer og den slags "skønne" ting som de glitrede blade ikke helt fortalte om.)

Jeg må hellere starte med at indrømme at jeg er elendig til at tegne. Virkelig. Men jeg ved hvordan jeg skal snyde, og alligevel lave noget som ender med at føles som vores eget. Med en større børnebogssamling fra dengang mor var dreng, har jeg fundet en masse fine bøger frem, som jeg har ladet mig inspirere ret kraftigt af, og så ændret lidt så det passer til konteksten. Stregerne kunne være bedre, og yada yada, men jeg tænker at det er ok.



Mit håb er, at børnene en dag vil synes at det er både rart og ret fedt at have en hel bog med min håndskrift, og en masse små historier om dengang de var små, lige fra hvordan vi opdagede graviditeten, hvordan deres far fik det at vide, til deres første ord og sjove episoder. Jeg fandt selv et visitkort fra min afdøde far, hvor han selv havde rettet sin titel til 'morfar', og ih hvor var det bare fantastisk at finde. Jeg ville sådan ønske at jeg havde noget mere, han havde skrevet til mig.



Bøgerne som den kære Hr. Apfel havde købt, var ret store og tykke, så jeg har besluttet mig at der kommer billeder osv ind for de første 5 år. Tænk engang, for Esthers vedkommende betyder det at bogen stopper til marts! (gisp). Hun når lige at blive storesøster for sidste gang, og så ender bogen med et brag af en fødselsdagsfest.




Det bliver ikke 3 bøger med identiske sider, de får alle tre deres egne, hvor indholdet naturligvis er nogenlunde ens, men så alligevel ikke. For deres historier er jo på ingen måder ens, og trods det at de er vokset op i samme familie, er deres start meget forskellig fra hinanden.








Har du lavet en barnets bog til dit barn? 
Har du selv én fra du var barn? 

Jeg havde selv en fra jeg var lille, men den mistede jeg desværre for mange år siden. Der stod dog ikke så meget i den. Hr. Apfel har én, men der er kun udfyldt lidt data fra dåben. Af det kan vi konkludere, at vores mødre heller ikke havde nok timer i døgnet til at få den slags udfyldt...