Facadebogstavet er nu sengebord
Ofte er det industrielle ting, der senere finder vej til privatboliger. Tit er det gamle ting der på et eller andet tidspunkt er blevet kasseret, oftest grundet udviklingen, og ikke fordi tingen er i stykker eller på nogen måde beskadiget. Uanset hvad årsagen har været eller hvor tingen stammer fra, finder jeg det dejligt forfriskende at se dem brugt påny, og jeg synes godt om måden at tilføre hjemmet lidt skæve detaljer.
Her hos os er der derfor, sjovt nok, flere ting fra denne kategori:
Støvsugeren blev til skraldespand.
Denne står, blandt flere af samme slags, på systuen, men jeg har også en herhjemme.
- og skraldespanden blev til magasinholder...
Biografstolen blev til lænestol.
Sporvognsskiltet blev til kunst på væggen i stedet for billeder.
TV-Apparatet blev til sengebord.
Hvad har du i dit hjem, som oprindeligt er tænkt til noget andet?
4 kommentarer:
Ja, bl.a. et gammelt flue-skab brugt til mad hos min mormor og nu fyldt med Aluminias "Sonja"-stel og gamle glas. Og de nærmest obligatoriske tallerken-rækker til børnenes bøger, tegninger, ophæng mm.
Herligt indlæg igen, i øvrigt.
Det er jeg også pjattet med! Jeg har 2 sager (3, hvis man er kreativ i tankegangen), som med tiden har skiftet koncept:
1. Et E, som tidligere blot har været en vareprøve for et skiltefirma, men som nu hygger sig med en beton-lysestage, der er blevet til bogstavet M -tilsammen pynter som budskabet ME!
2. En fortovsflise fra Danmarksgade i Aalborg. Den er nu placeret i min stue, hvor den fungerer som underlag for masser af bloklys. Nææsten lidt a la en pejs ;)
3. Kænguru-skind fra Down Under. Jeahhemn, det er nu til pynt på min gyngestol i bananflet, men jeg går ud fra at det tidligere blev brugt til at holde en vild kænguru varm ;)
Jeg blev inspireret af dit indlæg Camille og greb kameraet og gik på jagt i vores lille hjem.. Jeg har lagt genbrugs forvandlings glimtene ind på min blog:-)
Tak for inspiration og skøn blog.. fortsat god aften..
Kh. Mette
..Hov jeg kommer til at slette mine kommenterer.. skriver lige igen..
Jeg så dit indlæg for 1 time siden og blev vildt inspireret og greb kameraet og gik på jagt efter genbrugsforvandlinger i vores hjem (disse kan nu ses på min blog:-)
Jeg inspireres og nyder din blog Camille.. Tak:-)
Fortsat god aften til dig..
Kh. Mette
Send en kommentar