tirsdag den 9. november 2010

Geeky Hausfrau

Godmorgen!

Så er jeg tilbage på pinden, efter et par dages blogfri. Jeg håber du har haft en god weekend?!

Her har weekenden stået i nørderiernes tegn, med GeekGirl Meetup lørdag. Det var megafedt! 150 pigenørder samlet - det lyder fantastisk og det var fantastisk!  


Jeg lovede at lave en slags "hausfrau aften" derhenne, og sådan blev det. Som en dejlig pendant til alt det tekniske og mere business mindede, var der lavet et hjørne hvor man både kunne lave perlerobotter, brodere og lave smykker og hårspænder. Søde Kathrine havde nemlig en hel æske med fine skatte med, som man måtte tage af- kvit og frit! Jeg lavede et par smukke hjerte-emalje øreringe og tog også en lille bambi, jeg dog ikke ved hvad skal bruges til endnu. Men jeg MÅTTE bare eje den! haha. Så tusind tak, Kathrine - jeg er rigtig glad for mine fine nye sager!

en hel kasse fyldt med flotte sager!



Folk kom hen i løbet af dagen og var kreative,  og synes det var alletiders med det lille kreahjørne.  Jeg havde tegnet den lille broderede robot, som Karen viste på sin blog, af - så det blot var at brodere ovenpå. En nem og overskuelig opgave at brodere for begyndere, så der var flere der lærte at brodere korssting den dag. Når man sad til foredragene, kunne man se broderende pigenørder blandt publikum - fantastisk!




Jeg fik slet ikke taget så mange billeder som jeg gerne ville, men fandt kameraet frem til Dorthes oprydningsforedrag, der var super godt (og på bedste nørdevis havde hun benyttet et helt nyt program i stedet for powerpoint. Browniepoints og geekcred til Dorthe!)


Pigenørder skriver ikke ting ned, de tar' da bare et billede med iphonen!


2 kommentarer:

Henriette Weber sagde ...

det var det PERFEKTE supplement - det er jeg så glad for at vi fandt ud af =) og det showroomet gav nemlig den rigtige pendant til workshopsne og un-conference delen... rock on =)

Anonym sagde ...

Jeg synes at i er ufatteligt inspirerende! Jeg synes bare det er saa smukt at fandme GOER DET! I tager fat, stiller op og har succes! Skulder klap herfra!
Og Knus:-)
Mx