torsdag den 4. november 2010

Juler du allerede - måske bare en smule?

Jeg må indrømme at herhjemme er de første 4 nisser kommet op.

De bor på hylden ude i entréen, og er nu kun kommet op fordi de er nyindkøbte, og jeg ikke gad pakke dem væk igen, da de kom hjem. Men oppe, dét er de, og dermed er de årets allerførste julepynt. Så er der svampene, men de tæller altså IKKE som julepynt, basta!


Julemænds babuskaer fra Nordhjem ( endda på tilbud)

Jeg har naturligvis også allerede købt svampe, altså udover de almindelige svampe jeg går og køber. Men mere julede svampe som disse, jeg også købte på Nordhjem.

 desværre er den gule ikke gul, men guld. Men stadig fin!

- og så var Pia så sød at sende min en mail med link til disse flotte svampe:


Som du kan købe på Isabella Smiths webshop i flere forskellige størrelser. Elsker deres lidt "vintage-agtige" udtryk!



Har du også allerede julet lidt? - Måske endda lidt pynt her og dér?

eller hvornår kommer dit op?

Mit julepynt kommer op til første søndag i advent, men hvis jeg køber noget før, sætter jeg det tit sådan lidt diskret frem... som disse fine julemænd der minder mig om lysene fra Chip og Chap/ Disneys Juleshow.



11 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej!
Jeg pynter IKKE op til jul før 1. søndag i advent. Jeg synes stadigvæk det er for tidligt at begynde at jule i starten af November. Men når det så er 1. søndag i advent så juler jeg for vildt og også hele december måned! ;)

Tante blaa sagde ...

I mine barndomshjem har julepynt altid været hængt op fra 2. December og fremover. Min søster har fødselsdag d. 1. December, så dér er der pyntet op til fødselsdagsfest, aldeles ikke jul.

Jeg har allerede købt årets første julekugler, her sidst i Oktober, jeg fandt nemlig en æske med 4. stk. juleophæng af glas, udformet som farverige muffins - den sidste æske tilbage i Føtex, så den måtte jeg bare have.

Jeg begynder nok at pynte op i starten af December måned i år, men jeg kan sagtens indkøbe nyt pynt tidligere.

Camille sagde ...

ja, det ER for tidligt. Jeg kan egentlig godt lide at gå og glæde mig til al den smukke pynt der ligger i kasserne og venter på at titte frem til advent.

Stich bitch - jeg nåede ikke at få de føtex kager.... :( så heldige asen! (og tillykke med dem, de er så kønne!)

Sommerfuglelarven sagde ...

Herhjemme juler vi også lidt allerede, vi har nemlig sat dådyr og svampe op i vindueskarmen - for mig er det mere efterårsagtigt, og super hyggeligt i stearinlysets skær :o)

Vi begynder dog allerede at jule for alvor herhjemme den 14. november, da vi skal noget resten af weekenderne frem til juleaften, og vi skal jo have lidt glæde af det!

Dorthe Mey Thurø sagde ...

trip trap converse-sko... ;o)

Herhjemme er der købt ind til adventskrans OG kalenderlys! Meget tidligt - men fandt lige de perfekte ting i Føtex og så kunne jeg jo lige så godt købe dem... :o) Dejligt at det er til en side.

(men de er dog ikke lavet endnu - det varer lidt. Vi får også journalist besøg den 29 nov, så det er nok bedst julepynten ikke er oppe der... ;o))

Tante blaa sagde ...

Jeg havde slet ikke set dem i en reklame eller noget, det var rent held, at jeg lige gik forbi. Tihi!

P.s. du har lokket mig i fordærv, jeg skulle jo liiige kigge hos Nordhjem, og endte med at købe adskillige julekugler formet som det ene og det andet, viskestykker, grydelapper og to duge med kløverprint - den ene er til min mor i julegave, samt nogle kommodegreb, så helt formålsløst var det jo ikke. Det er vel nok en dejlig biks!

Camille sagde ...

dådyr og svampe er slet slet ikke julepynt! Det er bare smukkerier som alle hjem burde have. haha. Men ih det lyder ellers hyggeligt!

og ja, Dorthe... så er det bagefter med julepynten. Medmindre det er til et julenummer?

Cille... jeg var i Bilka i dag og de havde dem vist. Men synes de var meget store, så købte bordkortsholderne i stedet, og tænker at sætte fine bånd i.

og kender det alt for godt med Nordhjem. Jeg har været der 2 gange nu, og bliver ved med at finde mere. Men NU skal jeg ikke derind flere gange før efter jul ( det tør jeg slet slet ikke!). Men købte også flere julegaver, så det er vel ok. :)

FruHansen sagde ...

Hjemme hos os er der idag flyttet en fantastisk nisse ind på den lilla hylde i stuen.. Men det er "selvfølgelig" kun fordi jeg lige har gjort det fineste genbrugs julekup..jeg har fundet de fineste skatte..

Unknown sagde ...

Jeg prøver virkelig at vente til 1. december - men som regel når der at komme lidt frem hist og her inden vi når dertil.. Og ja, faktisk så har vi allerede gjort en ret fin juleinvestering, den står dog stadig i sin papkasse, men det er vist bare et spørgsmål om tid før den hopper ud af den.. :)

Asli sagde ...

De er søde! De ligner de der nisser fra Disneys juleshow med chip og chap :-)

Herhjemme kommer julepynten op i slutningen af november, så det er klart til 1. december. Men jeg har ikke så mange kvadratmeter, så det tager ikke så lang tid at pynte.

Darling L sagde ...

De der nisser er da for skønne - må straks forbi Nordhjem! ;-)