torsdag den 16. september 2010

Hvor regnbuen ender...

... skulle der eftersigende ligge en skat. Jeg tror nu snarere at det er dér Irene og Fjeder bor!

Jeg har da vist været stille i nogle dage nu...  men har simpelthen haft SÅ travlt med Miss Vera, så hverdagshjem har måtte vente lidt. Men i går var vi på besøg hos Irene og Fjeder, og jeg er simpelthen NØDT til at dele det med jer!

Aldrig før har jeg været i et hjem med så mange skatte! Jeg er stadig helt ør i hovedet af slet ikke at vide hvor jeg skulle starte og hvor jeg skulle slutte - ALT var jo fint!

De er ved at sætte i stand, efter at de overtog nabolejligheden, så der er et par rum der blot er opmagasinerede ting og sager - men det er skisme næsten mine favorit rum! Alskens lækre sager, som enten er købt på loppemarked, genbrug eller fundet til storskrald. Fjeder ( hvis borgerlige navn er Brian), er en mester til at finde de der lækre sager som vi andre kun drømmer om, men hverken har råd til eller kan opsnappe. Og Fjeder? Han finder det til storskrald, så det er ganske gratis! Arne Jakobsen, Wegner etc - de bor allesammen hjemme i Nørrebrolejligheden!

Her er en "lille" teaser. Jeg skal tilbage på lørdag når der er mere dagslys, og tage flere billeder! :D ( og ville ønske det var mig der ejede alle de skatte)

Køkkenet er fyldt med fine gamle dåser - her en samling fra Daells Varehus.

Irene var musselmaler i mange år, så hjemmet er fyldt med fine sager fra den Kongelige. Mange har hun endda selv malet! Kend hende på et IH i bunden, ved siden af stemplet. Måske du endda har hendes ting stående?


 Irene samler på gamle postkort, som hun opbevarer i gamle album 

Det er en imponerende samling tegneserier og bøger de to har. 

Ursula porcelæn til hverdag. Fine farver og former!
Endnu en samling fine dåser

B for Brian. Facadebogstavet blev til sengebord.

Alle rum er fyldt med gamle, fine lamper.

Skulle jeg vælge en personlig favorit i deres hjem, ville det være denne stol, 
der nænsomt er blevet sat i stand af Irene's far.

Endnu en skøn dåse. Skønne farver! 


Det var så meget jeg kunne begrænse mig med billeder. Er det ikke fine sager?!


9 kommentarer:

Missy Kick-A-Lot sagde ...

Uhhhhh, jeg bliver sgu helt misundelig,specielt de gamler dåser, nøj dem ville jeg gerne eje. Flere billeder ASAP!

midtimellem sagde ...

Hold da fast et skønt hjem! Glæder mig til at se flere billeder.
Er lige faldet over din blog og har meldt mig som fast læser, det ser spændende ud alt sammen!
Smil fra Ida

Rasmine sagde ...

<3 Ih hvor er det fine ting de har!

Camille sagde ...

mmmm nemlig, Missy! Glæder mig også til at besøge dem igen!

Hej Ida, og velkommen til!

Har lige netop meldt mig til hos dig, fin blog!

Rasmine - totalt! Fik jeg sagt at jeg ønsker mig... det hele?!!!

irene sagde ...

er glad for de dejlige kommentarer.....meeen i sku prøve at gøre rent her!!!!! ha ha ha ;-D

Kaylovesvintage sagde ...

lot"'s of wonderful vintage

Julia Hausfrau sagde ...

Wow, sikke et hjem. Der ville jeg også gerne på opdagelse.

Har lige opdaget din skønne blog, gennem hverdagsmønstre, og melder mig straks som fast læser.

God weekend!

Camille sagde ...

Kaylovesvintage - Oh yes! I'm gonna show more from Irene & Fjeders amazing home next sunday in "SøndagsSamling". The collect lots of COOL vintage toys, cans etc.

Julia - velkommen til! Hyggeligt at du vil følge med. Er også fast læser hos dig. ;)

og ja, jeg er sikker på at der er mange fine sager dér, du også ville elske! Det værste ved at være på besøg hos dem er, at man ville ønske man ejede det hele! :D

God weekend!

Anonym sagde ...

Hej.
Sikke da en fantastisk samling af Ursula stellet. er det noget du sælger af?
Mvh Mette