lørdag den 25. september 2010

Det er in at samle bestik!


Jeg har lige læst at man igen er begyndt at samle på stel og bestik. Jeg ved ikke om "man" er folk generelt, eller yngre mennesker, men jeg kunne forestille mig at det primært er yngre? Vi er ikke opvokset med at man samler på et stel, og derfor synes vi det er "fint" og "hyggeligt", og ikke "gammeldags" og "forældet" som vores forældre måske oftere tænker. Desuden er vi ikke opdraget til at de fine ting kun kommer frem ved særlige lejligheder, så vi benytter det oftere end man gjorde dengang.

Min mor samlede i sin tid på bestikket "Cheri". Hun startede som 17 årig med at ønske sig dele i gaver, men nåede aldrig op på den obligatoriske samling af 12 stk af hver slags. Det er heller aldrig blevet brugt, for dengang benyttede man kun den fine bestik når der var gæster, og der blev dækket fint op.

Jeg er så heldig at jeg fik det af hende, og siden da er det blevet brugt flittigt. Jeg dækker op med det hver gang vi får gæster, men også i hverdagen kommer det frem, for hvorfor må hverdagen ikke også være lidt ekstra fin? :)

Nu er jeg så begyndt at samle videre på stellet, for endelig at gøre samlingen komplet - man SKAL jo have 12 af hver, som man sagde dengang. Desuden er der alle serveringsdelene, som også skal i hus!
(så hvis du har noget liggende du vil af med, så skriv endelig!.

Udover at jeg synes bestikket er fint, synes jeg det er fantastisk at kunne videreføre min mors samling, og nu gøre den til min. Jeg er også sikker på at hun synes det er lidt sjovt at jeg nu ønsker mig Cheri dele i julegave. 



Cheri er et sølvplet bestik ( og serveringsdele), hvilket vil sige at det er forsølvet, og ikke sølv hele vejen igennem.

Det blev designet af Henning Seidelin, en dansk billedhugger og designer, der udover at have skabt egen virksomhed, både har været tilknyttet Bing & Grøndahl, og samarbejdet med Søholm Keramik. Han tegnede desuden bestik til Povl Frigasts Sølvvarefabrik, og det er hér Cheri kommer ind i billedet.



Selvom vi også benytter Cheri til hverdag, har vi også et egentligt hverdagsbestik. Det er et retro bestik fra Idémøbler, men jeg har desværre glemt navnet. :(  Det har den klare fordel at det kan smides i opvaskemaskinen.

- og så er der jo det tredje bestik... hvor der kun er 4 af hver. Endnu en gammel sag, disse med træskafter:


Hvad synes du om det med at have et fint bestik? Er det håbløst forældet eller er det hyggeligt?

Samler du på et bestik?

24 kommentarer:

Frk. Kronborg sagde ...

Jeg føler mig inspireret nu! Inspireret til at finde min kære mormors bestik frem og lade det komme til ære igen. Jeg bliver jo ikke gladere for det ved at det ligger i skabet vel? :)

Camille sagde ...

Præcis! Ud med det og brug det en kedelig regnvejrstirsdag!!!

og mens du spiser din aftensmad, så skænk hende en tanke og tænk på at hun engang har samlet på det fordi hun synes det var så fint og smukt. :) Jeg er sikker på at hun ville sætte stor pris på at hendes barnebarn også finder glæde ved det.

(men måske ville hun brokke sig en smule over at det bruges en hverdag... hihi. Min mor ville ALDRIG have brugt Cheri en hverdag, men er nu glad for at jeg gør)

Dorthe Mey Jensen sagde ...

Hvor sjovt! Det er præcis det bestik min mor har og ja det kommer kun ud til jul og andre festlige højtider. Fint er det! :o)

Karen sagde ...

Hej Camille
Tusind tak for din kommentar til min anorak. Hvor er det en fin blog du har. Jeg glæder mig til at følge med. Jeg har faktisk samlet på bestik i en del år. Forelsket mig i Kay Bojesens stålbestik. I starten brugte jeg det kun, når vi havde gæster, men vi er begyndt også at bruge det til hverdag. Jeg tror lige jeg laver et indlæg inde hos mig selv med billeder.

Camille sagde ...

Cheri? SEJT!

Jeg har endnu ikke fundet ud af hvornår det er fra, måske din mor ved det?

Min mor ved bare at hun begyndte at samle det i '71.

Camille sagde ...

Hej Karen,

Dejligt at I også er med til at fejre hverdagen med skønt bestik! Glæder mig til at se dit indlæg! :)

Anonym sagde ...

Hjemme hos os brugte vi også kun sølvtøjet som "fint" bestik, men efter et indbrud besluttede min mor at vi skulle bruge det til daglig - og derved nyde det. Dog samler min mor på Rosenborg, det har hun gjort i 20 år, men har ikke engang til 4 pers, for det er mega dyrt, men det blev så det "fine" bestik. Glæder mig til jeg skal overtage det en dag, det oser af lridhvide damaskduge, servietringe (hvad sker der for at folk ikke bruger det?) bordkort og blomsteropsats... - Ja, et veldækket bord er en af fornøjelserne ved at indtage et dejligt måltid mad.

Camille sagde ...

Dejligt at høre! For ja, det er da frygteligt hvis man samler på noget man finder fint, og det så bliver stjålet før man overhovedet får nydt det!

og ja - servietringe! Det minder mig om at jeg har nogle liggende, fra min oldemor, som ikke er blevet brugt i MANGE år! De er stadig stivet af, sikkert med sukkervand af min oldemor. Må hellere finde dem frem!

Maja B sagde ...

Ja!
-og du fik også inspireret mig, til at lave et indlæg om en bestik samling...;)

Camille sagde ...

fedt!

- kigger straks!

irene sagde ...

vi har mega meget "fransk lilje" bestik, alle mulige serveringsdele,en masse dele man slet ikke bruger i dag. knivene har vi aldrig ku opdrive, kun som nye,til 500kr stykket!! er vist også lidt træt af det,ikke helt vores stil mere. desuden er vi begyndt at samle Arne Jacobsen bestik, fra Georg Jensen, lidt kostbart,men virkelig lækkert!!

Camille sagde ...

irene hvilke dele bruger man ikke i dag? Sikkert nogle "spøjse" ting?

Arne bestikket er fedt, og superflot - men virker lidt spacy synes jeg. Jeg gad godt prøve at spise med det! :D

irene sagde ...

ja,der er mindst 100 forskellige dele, til strøsukker, mælkeske(ligner en lille sovseske)og andre spøjse dele!! ja netop...spacy, tror faktisk at Arne Jacobsen bestikket, blev brugt i filmen 2001, som er fra 60`erne og vi har faktisk ikke haft en anledning til, at få det fine Arne bestik frem endnu, så jeg ved ikke hvordan det er at spise med!!! men det kan vi da finde ud af, ha ha!!

Camille sagde ...

uh det lyder fedt! Hvad bruger man mælkeskeen til? (altså sikkert til mælk, men hvordan og hvorfor?)

Glæder mig til at blive inviteret på middag i spisestuen med Arne bestik! :D

irene sagde ...

mælke-skeen bruger man (vil jeg tro) at øse mælk i kaffen,hvorfor man ikke kunne hælde ved jeg ikke,det så måske mere civiliseret ud, ha ha. vil mægtig gerne invitere dig og lee, til middag, med fint musselmalet,kandelaber og arne-bestik,når der er fri bane i spisestuen!!

Camille sagde ...

inden jul, Irene - INDEN JUL! <3

irene sagde ...

jaaaaa!!! jeg glæder mig,vildt!

Sheila sagde ...

Hej Camille :o)

Spændende blog du har - læser ivrigt med!

Førhen var jeg en rigtig "samler" - og er det vel til dels stadig...

Har i flere år samlet på bestikket: ”Classic ivory silver cutlery collection” med hvidt ben-skaft fra Lene Bjerre (Uha, et langt navn! Når jeg blir´ fortrolig med dét her "blog-noget" kommer der nok lidt billeder).

Ligeledes har jeg samlet på ”Clermont glass Collection” fra Lene Bjerre, og de er bare så fine!
De bliver KUN brugt ved særlige lejligheder, men til gengæld står de fremme i mit gamle glasskab, så de kan blive kigget på HVER dag ;-)
Mit nyeste påhit er, at jeg nu vil servere på og i Musselmalet - alt - mixet på kryds og tværs...eneste krav er, at det bare skal være blåt!
Desværre har jeg ikke en eneste ting endnu, da det jo som bekendt er RET dyrt (selv som brugt *suk*)

Jeg tror, at det kunne være flot sammen med mit fine bestik og de smukke glas :-)

Camille sagde ...

Hej Sheila!

Mange tak :)

Samlere er godt! :D Uh navnet lyder godt ( men sjovt det lige er så langt!) Hende Lene Bjerre kan vist godt lide lange navne... haha

Fin idé at sætte det frem i et glasskab, så de ikke ligger i en mørk skuffe/skab. Det er om at nyde de fine sager!

Musselmalet er nu fint. Jeg har ikke selv så meget stående, da jeg fik lyst til nyt for nogle år siden. Så beholdt de få ting der var arvestykker, og forærede en veninde resten.

Sally sagde ...

Jeg har selv (meget fint) sølvbestik til hverdagsbrug, min far fik det af min oldemor i konfirmationsgave og det har altid bare ligget i en skuffe indtil den dag jeg fik lov til at arve på forskud og nu er dte i brug og ude hver dag! Det er så ganske fint og hvorfor ikke bruge smukke ting i hverdagen :)

JulieK. sagde ...

Mangler du stadig noget af besikket! Så har jeg 2 af hver af kniv, gaffel, ske og teske. Som jeg gerne vil sælge. Det er min moster der har fået det som ung.

JulieK. sagde ...

Hej
Ville lige høre om du stadig mangler noget af det Cheri bestik! Da min moster har noget hun gerne vil af med. Det hun har er, 2 bord knive, 2 bord gaffler, 2 spise sker og 2 teskeer, som hun gerne vil sælge.

JulieK. sagde ...

Jeg har kniv, gaffel, spiseske og teske til to personer som jeg gerne vil sælge.
Hilsen julie
Skriv en mail hvis di er interesserrt.
Juliekingly@gmail.com

JulieK. sagde ...

Jeg har kniv, gaffel, spiseske og teske til to personer som jeg gerne vil sælge.
Hilsen julie
Skriv en mail hvis di er interesserrt.
Juliekingly@gmail.com