tirsdag den 21. december 2010

21. December: Dorthes Roderier

Glædelig 21. december!!!!

I dag er det en rigtig spændende gave, nemlig noget som vi alle har brug for (dét er jeg stensikker på!)

Det er nemlig Dorthes Roderier der står bag den 21. pakke!

 - og pakken indeholder noget så herligt som:

en personlig online oprydningskonsultation!

Hvad er så det, tænker du måske? Og det skal jeg fortælle dig:

Dorthe er ekspert i oprydning og i at organisere, og hun vil hjælpe den heldige vinder med løsninger til ét problemområde i hjemmet.

 måske er det kælderen der bare ikke spiller?

En oprydningskonsultation fungerer således, at man sender Dorthe billeder og en beskrivelse af "sit problemområde". Herefter vil hun med kyndig hånd give dig tips og tricks til, hvordan du kan forbedre dette område. Det kan f.eks. være en del af dit klædeskab, et køkkenskab, kontorbordet eller noget helt fjerde. 

 jep, dette er et førbillede, taget hos yours truly. ;) 
Efter at have været igennem Dorthes falkeblik, 
ser det bestemt ikke sådan ud længere!

Jeg VED at vi alle har et sted der konstant roder, et sted hvor der bare ikke er gode opbevaringsmuligheder eller et sted hvor roder bare har en tendens til at samle sig!  
Så denne konsultation må siges at være yderst givtig for ALLE! 

For at blive dagens heldige asen, skal du blot gøre følgende:

Beskriv dit "problemområde" i en kommentar 
til dette indlæg. 
Hvad er det/hvor er det henne/hvad går galt/hvad mangler du?
send din kommentar inden kl. 20

Vil du høre mere om hvad sådan en oprydningsekspert med speciale 
i at organisere og udtænke smarte løsninger laver og har at byde på, 
så kig endelig forbi Dorthes blog lige her
- og følg med på facebook her.


20 kommentarer:

Thit sagde ...

Det var dog en fantastisk gave!
Mit problem område - hihi hele lejligheden! Ej, måske pt. mest klædeskabene - ja der er to! Og da min kæreste flytter ind i midten af januar er vi i seriøs pladsmangel (jeg har fine vintage kjoler, han har mange skjorter). Generelt er soveværelset et problem.. Jeg har mange ting ;)

Stine sagde ...

Vores kontor/krearum/legerum er et stort KAOS! Alt sejler - på hylder, borde og gulv. Aller mest tror jeg, vi mangler opbevaring i form af hylder, kommode eller lign...

Anonym sagde ...

Ihh jeg ved sletikke hvor jeg skal begynde..! Måske soeværelset? Eller stuen! Hmm..
Jeg har lige overtaget og er flyttet ind i lidt af et scoop af et håndværkertilbud på Nørrebro. Jeg tror nu nok, jeg ville vælge en del af soveværelset, for det er derinde jeg vor for tiden. Det er ikke som sådan 'gået galt' endnu - jeg vil bare elske at starte lækkert ud i mit nye hjem!

/Annie

F R K. E V I G G L A D sagde ...

Hmm mit rodehjørne, ligger i vores gamle hovedindg. Der er koldt grimt brunt gulv, en grim dør som tager alt lyset! Meningen er jo at den skal væk og der skal vindue istedet. Men ja så er der 4 fløjet skab, som er fyldt op med alverdens ting og tangel, egentlig skulle der jo bare være et pænt skrivebord, ordenlig lys, begge mine maskiner også noget opbevaring til alt det andet. Nøj sikke en rumle, håber det er læseligt? Håber inderligt så meget at vinde, da de ville være en super hjælp :) Hende Dorthe er jo KANON dygtig..

Julie Lille sagde ...

Uhh, det er svært at afgrænse det til ét problemområde - men hvis jeg skal vælge et enkelt, må det nok blive mit klædeskab. Som egentlig er temmelig stort, og til trods for at jeg med jævne mellemrum rydder ud i det og skaffer mig af med det tøj, jeg ikke lige bruger, er der bare aldrig plads nok. Det er sådan noget med, at det vælter ud med tøj, når jeg åbner det. Og min datter elsker at hive alt tøjet ud og rulle rundt i det. Og så ender det altid med bare at blive kastet hastigt ind igen, så der er virkelig kaos. Jeg ku' i dén grad godt bruge lidt overblik dér.

Natascha sagde ...

Hmm, det er svært at sige, hvad og hvor det går galt hjemme hos mig. Det er nok bare en daglig udfordring at holde orden hos mig, da jeg for det første bor meget småt (i en etværelseslejighed) og er umådeligt doven.

Jeg har verdens mindste klædeskab og utroligt mange kjoler, men det er egentlig ikke det store problem, da jeg helt naturligt må tage den store oprydningstur i ny og næ, lægge i kælderen og sægle ud på loppemarked før turen går til genbrugscomtaineren.

Måske er mit skrivebord mit store problem.
Jeg bruger det mere som opbevaring end som egentlig skrivebord, og bunkerne hober sig op sammen med mine biblioteksbøger, min symaskine og syæske. Dér kunne jeg godt bruge noget orden og kontrol :o)

Jeg håber, jeg vinder.

For jeg er verdens største rodehoved.

K.h. Natascha

Helle Hellcat sagde ...

Aaaaargh - mit/vores soveværelse roder konstant!!! Dvs, det er nu mest Lillefar, der roder med alt sit tøj i bunker på gulvet, rækkevis af støvede guitarer, Bunker oven på skabet, rodet reol og bare på alle måder et dårligt udnyttet rum!! Jeg kunne tænke mig hjælp til en evt anden placering af møblerne og smarte forslag til opbevaring i soveværelset, så der kan komme lidt ro på? ;-D

Junette sagde ...

Mine største problemområder er mine to arbejdsborde.
Der går ikke særlig lang tid før der er ophobet store bunker med papirer, halvfærdige projekter, udklippet stof/papir der gerne skulle blive til et nyt projekt. Blandet med endnu mere papir, skitser (to stay or to go?), værktøj og børnetegninger.

Maria sagde ...

2 voksne, 2 børn, 72 kvm, ingen skabe eller skuffer = et soveværelse i kaos og et pulterrum fra helvede.

Det er sådan cirka vores problem. Glæderlig jul :)

Kurosakuranbo sagde ...

Legetøjs opbevaring!
Siger dig en stor del af værelset bare sejler! Syntes ellers der er både hylder og kurve men de virker ikke rigtig...

Ellen Kathrine sagde ...

Hej!
Mit problemområde er det rum jeg har til mig selv i vores hus som vi flyttede ind i maj 2010. Alle andre rum er kommet før dette- og nu står der et par borde som skrivebord og aflæggerbord, nogle reoler hænger på væggen og falder visuelt ned i hovedet og tager lysindfaldet og klædeskabet bugner- og tøjet, symaskinen, dokumenter, bordlamper, smykker, tasker med strikketøj bliver et stort kaos som jeg aldrig når til bunds med. Og dermed bliver det rum som jeg skulle have som fristed til et sted hvor døren holdes lukket og kun bliver brugt som pulterrum.
Æv- jeg ville jo gerne bruge det som hjemme arbejdsplads og oase fra familien med 2 børn på 2 & 3 år :-) Håber her at kunne få nogle gode ideer!

Michelle Hilden sagde ...

Mit problemområde er mit kontor/hænge ud rum, der er simpelthen for meget rod i skabene og bare rundt omkring, det flyder med papierer som jeg burde sætte i mapper. så jeg har virkelig brug for denne gave

KarenM sagde ...

Uha, vores problemområde udspringer vist fra børneværelset som er stort og lyst men som ovenpå en renovering efter en vandskade aldrig rigtig er kommet på plads og fundet sin egen stil. Vores 2 døtre på 3½ og 1½ kan ikke få plads til at lege derinde og der er reelt heller ikke plads til alle deres møbler som så har bredt sig til stuen. Så vi savner i den grad en professionel idemager til at hjælpe indretningen af børneværelset på plads.
Vi krydser fingre og ønsker alle en glædelig jul!

Mette sagde ...

Mit lillebitte hjørne i stuen, der skulle have været min kreative oase, hvor symaskinen altid stod fremme, computeren var lige ved hånden og alle materialerne var samlet og sorteret, er endt som en gigantisk rodebunke. Koloenorm. Absurd rodet. Og symaskinen samler støv. Og det gør jeg faktisk også :-) Mette

Anonym sagde ...

Åh, jeg kunne komme i tanke om flere steder, der trænger til en overhaling, men et af de kritiske er klædeskabet - der er for meget i det, eller skabet er for lille - kort sagt, jeg mangler overblik og er rigtig dårlig til at kassere.
Hilsen Conny

Rikke R sagde ...

Jeg har desværre mange steder, der roder, men et af dem jeg gerne vil have styr på er min 2 årig søns, der aldrig rigtigt er kommet på plads...

Unknown sagde ...

Mit skrivebord! En evig kilde til frustration, dårlig samvittighed og STRESS når jeg ikke liiiige kan finde det der stykke papir eller en kuglepen - Jeg kan simpelthen ikke få has på det bord, så jeg har god brug for Dorthes hjælp!

Fluesvampen sagde ...

Hmmmm for sent - igen..... ARGH

Dorthe K. sagde ...

Dorthe har brug for hjælp fra Dorthe:-) Ja da!!!
Vores kontor!! ARGHHHH - hvad skal jeg sige? To pc'er, printer, papirer i stakkevis, fem bunker på gulvet og ALT for mange ledninger!! Måske man bare skulle rydde op, siger den kloge.. Ja ja, prøv du det, sir jeg bare - for der går to dage og en pakke chokoladekiks, så ligner det et bombekrater igen! Professionel hjælp needed!

Og så vidste jeg altså ikke at der findes en sådan ting: en online oprydningskonsulent! Jeg er blevet klogere i dag, men det bringer altså andre spørgsmål med sig - hvordan søren blir man det? Er det en uddannelse, man tar eller er man bare et af de der pertentlige ordensmennesker? Det er helt vildt cool - og jeg gad da egentligt godt at kunne prale af at have min helt egen personlige oprydningskonsulent - omend det er online og blot for en bemærkning:-)

Villa Ko sagde ...

Har et helt værelse her, der er problemet!