mandag den 10. januar 2011

Kender du mon disse?

I weekenden var jeg den heldige modtager af en kasse fyldt med sager fra min far.

Det er aldrig dårligt at have en tingfinder-far, der finder de sejeste ting i tide og utide. Denne gang var det en helt flyttekasse, der har stået og ventet på mig siden før jul, da den kom et par dage efter jeg havde været der og hente ting sidst... :D Hurra for min far! 

Der er altid noget jeg ikke kan bruge, men fordelingen er oftest 80-90 procent ting jeg KAN bruge, så jeg siger aldrig nej tak, når han siger at han har noget nyt til mig, også selvom det er en kasse med hemmeligt indhold.

Denne gang indeholdt kassen noget ret spændende. Udover julepynt og vinglas, var der en stak tallerkener, 5 i alt:


Jeg har aldrig set dem før, men genkendte mærket i bunden: Aluminia.



Efter at have googlet, ringet til en ven og spurgt publikum, er der stadig intet nyt om disse tallerkener. Måske der sidder en bag skærmen, der ved noget om den? Måske endda hvad de hedder og hvornår de er fra?

Motivet er koral/søbunds agtigt, og farverne er grønne og hvide.




 (farven er den samme på alle sammen, men lyset driller mig i dag)


Der er streetcred og browniepoints til den 
der ved noget om disse tallerkener!

tilføjet:


Tænk engang... nu har min kære Hr. Lee også googlet, og han fandt følgende linkStellet hedder 'Gefion' og er fra 50'erne - og iøvrigt ret sjældent. 

 Men er der nogen af jer der har set det før? 
Jeg har jo kun 5 tallerkener og kan ikke helt finde ud af hvad de er værd.

9 kommentarer:

Ditte Maria Bergstrøm sagde ...

Det er Aluminia, der var en fajancefabrik, og fortløberen for Den Kongelige Porcelænsfabrik. De kaldte ofte deres serier pigenavne. Fx har jeg "Sonja" i kolonihaven :-)

Ditte Maria Bergstrøm sagde ...

Aijj - nu ser jeg lige at du selv vidste det var fra Alumina. Then never mind :-)

Camille sagde ...

lige præcis.

og Sonja er bare så fint!!!!

Anne sagde ...

Jeg ved ikke, hvad de hedder, men hvis du kigger på denne side http://www.aldus.dk/platter/Signaturer.htm , ser det ud som om, at de blev produceret i 1922-25 (ud fra mærket i bunden). Måske det kan hjælpe dig videre?

Fie sagde ...

Meeegeet fint stel.

Fandt lige det her link:

http://aah-auktioner.auctionflex.com/showlot.ap?co=36677&weid=13970&weiid=5039194&archive=y&lso=bidcountdesc&pagenum=1&lang=En

Og synes godt nok det er et steal, hvis hele den molevit er solgt for 500. Er sikker på, det ville være dyrere i Kbh.

Westmose sagde ...

Hej Camille
Hvor er du heldig med sådan en ting-finder-far og sikke fine ting han finder :-)

Jeg fandt dette link:

http://aah-auktioner.auctionflex.com/showlot.ap?co=36677&weid=13970&weiid=5039194&archive=y&lso=bidcountdesc&pagenum=1&lang=En

Så har du da en lille prisidé :-)

Kh. Mette

Camille sagde ...

Tak for link!

Har også selv lige fundet det, og undrer mig meget over prisen, når man tænker på at det i første link står som meget sjældent, hvilket det vel også er når folk der ellers har set meget porcelæn aldrig har det set...

Normalt er det jo udbud/efterspørgsel... men ok, når det er solgt i Hjørring (mener jeg det var), har det vel også noget at sige. Så jeg prøver at finde andre steder med priser, men synes ikke der er andre.

TAK for jeres hjælp!

Loppe-shoppe sagde ...

Øv, der var nogen der var hurtigere end mig, mangler ellers i den grad noget streetcred!!!!
Helle.

Camille sagde ...

jamen Helle, du har da altid streetcred! ;)