I 2002 købte jeg den fineste fine bananformede sofa. Rød, naturligvis. Den havde et lille label i siden hvor der stod "Camilla" på, og jeg syntes det var så fint at den ligefrem havde et navn.
Desværre døde den i 2005 da den stod til opbevaring et sted med 2 katte der ikke var renlige... så de tissede på den. Jeg kunne slet ikke få det af igen, inte hjalp og jeg endte med at måtte smide den til storskrald. Ih det var en sorgens dag!!! (og jeg fortryder så meget at jeg ikke gemte dem og fik sofaen betrukket om. Selvom det havde været dyrt havde det været det hele værd!)
I 2006 trøstekøbte vi så en ny, som vi hentede i Stenlille i snevejr. Det tog hele dagen at køre derhen, da vi ikke kunne komme af motorvejen med traileren pga. massive snemængder. Dumt, ja. Men vi skulle jo hente sofaEN! Ih det var fedt endelig at få en banansofa igen.
Men ak... den var af uld, kradsede og liige lidt for lille og der var meget i vejen, så den flyttede hjem til en anden.
Men jeg savner den stadig... Camillasofaen, der var lang nok til at man kunne ligge i den, og blød og skøn at sidde i. Mon jeg nogensinde finder sådan én igen?
Jeg sidder jævnligt og kigger dba, men uanset hvad er det bare ikke liiige sådan den skal være. Eller også er den for dyr. Eller står i Jylland. Men vigtigst af alt: Det er IKKE en Camilla Sofa.
Fandt lige disse, der egentlig er fine:
den skulle nu nok ombetrækkes, men formen er fin. Dog nok mere til en hall eller soveværelse?
Fundet her
Denne minder meget om erstatningssofaen, men ser lidt bedre ud.
Men hvorfor er sædet og ryggen beige? Det hele skal jo være rødt!
Fundet her
fin form, men den skal være rød!
Fundet her
Det eneste billede jeg har af drømmesofaen, Camilla-sofaen er desværre ret ringe da det blev taget med en mobil, men det er det eneste jeg har:
Kender du det med at savne et møbel?
(eller er jeg virkelig den eneste og skingrende skør? ehem)
5 kommentarer:
Hvis det at savne gælder når man en gang så det perfekte i et katalog man ikke kan huske mere om...
Og nu har to madrasser uden ben på liggende på gulvet i stedet mens man håber at den perfekte sofa igen dukker op...
Suk
Årh nede på Café T i Køge har de nogle gange banansofaer! Tror vist liiiiige du skal til Fyn lidt oftere og drikke te og spise vafler ;)
Jeg skal nok sige til hvis jeg kommer fordi og de har en stående.
Jeg brugte også lang tid på at finde den rigtige.. og til sidst var den der. Karrygul og til under 400 kr. Den var fra 1930'erne, men ombetrukket i karrygul i 60'erne ved en fejl.
Bedste havde bestilt blomstret stof, men der var blevet byttet om på ordrerne, og som den tidligere ejer sagde: "Så gav møbelsnedkeren et prisnedslag man ikke kunne afslå".
Nu står den hos mig, og tror at dine rødstribede bolsjepuder ville klæde den ganske fint :)
Det kender jeg godt - dog har jeg aldrig haft en sofa, jeg selv har valgt (flyttede ind hos min kæreste, der havde Chesterfield) , men elsker også banansofaer. Min veninde har en i støven grøn - også meget fin, synes jeg :) Kan i det hele taget godt lide den stil i møbler - herligt genbrug! Bare ærgerligt at de tit er slidte og ikke så praktiske med børn eller dyr...
Håber at det lykkes at finde Camilla 2 engang :)
Kh. Mirjam
Hvis du er skør er jeg også! Jeg S:A:V:N:E:R min hvide flydersofa som man kunne synke helt ned i, og det bare føltes som en stor omfavnelse. Ej, du får da lige historien ;)
Købte den da en tidligere kæreste smuttede, han tog sofaen med, og så stod jeg der´.. fandt så sofaEN i dba.dk, og købte den for 500lap.
SKØNNE SKØNNE sofa!
Så mødte jeg manden min, og vi flyttede sammen, desværre flyttede sofaen ikke med...manden var indehaver af to sorte lædersofaer....hmm...de står her stadig.... jeg er ikke glad, synes de er kedelige, dumme at ligge i...jeg leder stadig, der MÅ da findes en indbydende sofa derude et sted ;)
Send en kommentar