torsdag den 14. april 2011

Pynter du op til påske?

Før i tiden var det ret normalt at pynte op til højtiderne - det var bare sådan noget man gjorde, for det havde man altid gjort! Jul, påske, fastelavn, Sankt Hans - der er pynt til dem alle, og det kom op i stor stil.

I dag pynter de fleste lidt op til jul, men det er også dét. Tendensen er, at flere begynder at kigge på de "gamle dyder", og tage flere ting op, man ellers var gået bort fra. Oppyntningen er en del af det, for nu er folk igen begyndt at finde det "hyggeligt" at pynte op, og markere de forskellige højtider, som f.eks. den kommende påske.
Pynter du op? 

 Genbrugsturenes guld, sat på kirsebærgrene fra svigermors have.

Jeg har altid haft et par påskesager, men det er nu ikke rigtigt kommet frem. I år har jeg dog haft lyst til at pynte op, og har derfor været igennem en god stak genbrugsbutikker for at finde det rigtige pynt. "Rigtigt" er for mig det gamle, og som ved julepynten, går jeg efter det i træ, og det gamle håndlavede.

 Genbrugsguld blandet med egen, tidlig produktion af pappynt.

Jeg tror at det med at pynte op til påske først i år er begyndt at titte frem igen - til næste år vil en del flere være med tendensen. Derfor har jeg med vilje tage indkøbsturen efter en god samling i år, for hvis mine anelser holder stik, vil "kampen" i genbrugsbutikkerne rundt omkring, være større næste år. I år har der været stort set frit spil, og det er jo herligt. :)

 Flere æg!

I aftes var vi på besøg hos min mor og stedfar, og der var påskekassen fundet frem, så jeg kunne gå på jagt i den. Og oh manner! Nu har jeg pludselig trææg nok til at fylde grene i 2 store vaser, jeg har de fineste påskelam (som jeg så på et loppemarked for nylig, men af uvisse grunde ikke fik købt, til stor ærgrelse bagefter), og jeg har flere af de fine påskeænder i træ. Der var også noget pynt jeg selv har lavet, klippet i pap. Det har vist bare større affektionsværdi end pynteværdi... haha.

 De søde påskelam
 - og påskeænderne. 
Har allerede flere af de store derhjemme, og har endda også nogle til salg i butikken, lige *her* 
- men se lige den lille bette ælling! Sådan én har jeg ikke set andre steder!

 Fine kaniner!


Det meste af mit pynt er til at hænge på grene, men der har også sneget sig lidt andet pynt ind. Indtil videre er der kun hængt noget op i stuen, synes det er meget passende at holde sig til den.

Hvis du pynter op, er det så kun i 1 rum, 
eller er det i hele lejligheden? 

Hvad synes du om traditioner med at pynte op? 
Er det fint og hyggeligt, eller håbløst forældet?

11 kommentarer:

Dorthe Mey Thurø sagde ...

Pynter faktisk ikke op til påske - men kan da lige huske at jeg havde fuldstændig samme lam da jeg var lille... :o)

Anonym sagde ...

Jeg synes det er rigtigt hyggeligt at komme i et jule- og påskepyntet hjem.
Jeg gør det ikke selv, for jeg er SÅ dårlig til at pakke det væk igen og det ender altid med at stå fremme flere måneder efter, og det gider jeg ikke :p

Kathrine sagde ...

Kære Camille
Man skulle næsten tro at du havde været en tur i min æske med farmors påskepynt, for jeg har de helt samme små kyllinger-i-skal til at hænge op. I år pynter jeg kun sommerhuset, men så skal der også små fjer i træerne og gækkebreve i vinduerne.
Kh Kathrine
PS. Måske vi ses på lørdag :)

Møgungen sagde ...

Pynter op til enhver given lejlighed. Det er virkelig noget af det HYGGELIGSTE! :)

fasterfis sagde ...

hold op du har meget at det samme pynt som min mor har haft siden jeg var lille! Fatastisk! Har ikke så meget påskepynt, og jeg er tit på tur i påsken, men har nogle arvestykker, som jeg prøver at huske at få frem!

Anonym sagde ...

Jeg har også SÅ meget lyst til at påske-pynte i år, men der er bare noget ved farven gul, som vist afholder mig fra det. Dog har jeg masser af løgplanter og smukke grene med knopper - det er vist hvad det bliver til af påske/forårspynt fra min side.

Helene sagde ...

Om jeg er misundelig!? Jeg har selv fået skrabet en bunke pynt sammen. Heldigvis bød den ene genbrug i dag på 12 ældre plastikæg i gul og rød. Men de små søde træfigurer!? Jeg har ikke kunne finde en eneste.

Det du skriver med at have frit lejde i genbrugsbutikkernes påskesortiment. Der er godt nok mange om buddet her i byen allerede!! Tør ikke tænke på næste år!

Beautiful Freak sagde ...

Åh de er vel nok fine :)

Normalt er jeg absolut en der pynter - har min julepynt opdelt i kasser til forskellige rum og i farveorden ( jeg er bare en anelse fikseret hihi) , og har også lidt fin påskepynt - bla. gamle træ-æg som dine :) Men grundet boligsituation i år er der dog ikke pyntet op..

Og det er nok kun jul jeg pynter alle rum - andre højtider kun stuen og måske en krukke foran hoveddøren :)

Line sagde ...

Uhh plastikkyllingerne har jeg også købt på genbrug i år - kan huske dem hjemmefra også træægene og de der ænder dem har min mor også :)

Jeg prøver at pynte lidt op til jul og påske - påske er faktisk først i år - men hvor er det skønt at kigge på.

Jeg har kun pyntet på i stuen, for det er der vi mest opholder os og der hvor der er bedst plads til og muligheder for det.

Nora sagde ...

Mange af dine ting minder mig om min barndoms påsker. Min mor pyntede op, med de små plastikæg og træ-æg, små fine kaniner som dine osv. Og vi såede karse i en potte der var formet som en kylling.

Jeg har 'arvet' en del af det påskepynt, og har også selv anskaffet noget, men tror ikke lige overskuddet er der i år.

For et par år siden var jeg i Amsterdam omkring Påske, der pynter rigtig mange op udenfor, med farvede plasticæg på træerne. I Sverige pynter man med fjer på grenene udenfor. Det synes jeg er ret hyggeligt, og har en særlig æske med 'udendørs-æg' til det :-D

Mirjam sagde ...

Her pyntes der, som du har set, også op til påske - i første omgang med et par bundter grene i vaser i stuen, men det ville da være skønt, hvis pynten blev mere omfattende, men det kommer nok med årene. Udover plast- og trææg er jeg vild med hjemmelavet pynt og gamle "foldedimser" i pap, hvor samme motiv gentages.

God påske!

Kh. Mirjam