søndag den 17. april 2011

Elna Transforma

Uha jeg har lige haft de mest nervepirrende minutter jeg længe har haft! Internetauktioner er noget fanden har skabt - hvad er der blevet af at lægge ting ud og så kan folk købe dem til prisen hvis de har lyst?! :)  Men ok, alt endte godt, for jeg vandt retten til at købe denne fine sag:

En ELNA TRANSFORMA med alt udstyr, inkl. kasse der kan bruges som ekstra arbejdsbord, og MANUALER! En herlig vintage perle, og så med alt det udstyr med - det er ikke noget man falder over ofte!

Maskinen virker ikke umiddelbart, men motoren kører, så det er åbenbart en forbindelse fra motoren til selve nålen der ikke virker tænker jeg. Måske en rem der skal skiftes? Gamle maskiner er heldigvis ofte ret simpel mekanik, så det burde være til at reparere. En hurtig google søgning kom da også til et sted hvor man kan købe en kopi af en forhandlers servicemanual, så kan vi ikke selv fikse maskinen, kan den stensikkert komme med nogle gode tricks.

Der følger fine manualer med til Transforma'en:






Nu skal det bare blive tirsdag, så jeg kan hente den hjem!

13 kommentarer:

DaneMum sagde ...

NØØØJ - sikke et SCOOP!!! Tillykke!!!

Stine sagde ...

Tillykke med den! Hvor den dog vækker minder - min mormor har vist en søster til din nye maskine :-)

Anne L sagde ...

Ih, hvor er den fin! Er det ikke den model, der også kaldes "Grasshopper"?

Det kan også være en løs forbindelse i pedalen.

Camille sagde ...

TAK! Jeg er også vildt glad for den, det er simpelthen så sjældent at finde dem med udstyr OG manual!

Anne, Grasshopper er en anden model, der ligner Transformaen en del. Kender dog ikke til forskellen, men har læst mig til det.

Ja, en løs forbindelse kan det også være. Jeg tænker at rense den og give den olie når den kommer hjem og så prøve frem.

Den har eftersigende ikke alm. fodpedal, men bruges med knæet. Spændende!

Anne L sagde ...

Aaah, det er det, den pind foran er til - ja, klart nok. Jeg har selv en Singer 201K stående, som kører på "knæpedal". Ikke, at jeg får den brugt så meget, men den er lækker og kan sy gennem alt.

Jeg læste et sted, at du også har en gammel Singer stående. Kan du ikke lave et blogindlæg om dine symaskiner? Jeg elsker at læse om gamle symaskiner. :-)

Møgungen sagde ...

Uhh, sikke en herlig sag! ^^

Camille sagde ...

Uha hvor spændende! Jeg har aldrig prøvet "knæpedal" før, så er meget spændt på det. Har du skrevet om din maskine?

Jeg skal nok få taget nogle billeder af dem, har egentlig lovet det, men kom fra det igen. Jeg synes også det er fedt med de gamle maskiner, og at se hvad andre har.

Jeg tænker på... kender du denne side: http://possumjimandelizabeth.com/xhtml/collect_sewing_elna2.html ? Det er nogle i Amerika der samler på vintage maskiner, og de er smadder gode til at lægge billeder og info ud.

Anne L sagde ...

Nu får jeg endelig svaret på den her. Har du fået leget med din nye gamle maskine?

Jeg har faktisk ikke skrevet om min Singer 201K, jeg må blankt indrømme, at jeg ikke har brugt den så meget endnu. Men jeg aer kassen til den, som står på mit bord, og en dag når jeg til det. Jeg prøvede at finde en youtube-video af en med knæpedal, men her er et billede (det er så en Singer 99): http://sewdelish.blogspot.com/2008/02/antique-vintage-singer-sewing-machine.html

Min mest brugte blandt mine gamle maskiner er min Pfaff 332 - men den er også kun fra 1956. Den har jeg blogger om her: http://syforsyningen.blogspot.com/2010/04/min-nye-gamle-symaskine.html

Derudover har jeg også en Singer Featherweight 221 - jeg har net skiftet drivremmen på den, og så skal jeg lige love for, at den kan sy igennem altså. Men det er virkelig en fin lille maskine. Den var i Rabatten for et års tid siden.

Jeg kender faktisk godt den side, du henviser til.

Hvis du nogensinde kommer til Århus, kigger du så ikke forbi, så vi kan symaskinenørde? Det kunne være så skægt. :-)

Camille sagde ...

Hey!

Nej, desværre ikke endnu da jeg pludselig stod midt i en flytning. Så nu står viduneret og venter... *suk*

Den helt gamle Singer... det ligner egentlig den jeg har stående i værkstedet, til pynt. Måske jeg liige skal lure hvilken model det er...

- og uh den Pfaff ser lækker ud! Der er nu engang bare noget skønt over de gamle maskiner der kan en del!

Jeg har faktisk fået en del maskiner siden, men jeg ved ikke om de fungerer. Min søster fandt en koyo og en royal, og min far har også 2 andre stående til mig, som jeg endnu ikke har fået hjem. Et eller andet sted så synes jeg også bare det at have den stående, er fedt. :D

og jo klart! Jeg vil gerne lure lidt på dine maskiner ved samme lejlighed (hvis jeg må). Men har ikke nogen Århus planer foreløbig (desværre). Sig til hvis du skal til København!

Anne L sagde ...

Sørg nu endelig for at tjekke maskinerne for huller på ledningerne og den slags, så de ikke er farlige. :-)

Jeg kommer faktisk aldrig til København - familieomstændigheder (to barn med handicap) gør, at det simpelthen bare er for bøvlet, og vi har ikke familie eller sådan noget derovre, vi besøger. Men hvis du kommer til Århus, så kan du tro, vi skal lure maskiner!

Anne L sagde ...

Se billedet her: http://www.blogforbettersewing.com/2011/07/woman-vs-machine.html

Camille sagde ...

orv hvor fint!

Unknown sagde ...

Hvor spændende at finde denne blog.

Jeg er klar over dette er en gammel blog, men faldt over den da jeg har sådan en maskine stående som har været min farmors.
Jeg overvejer at sælge den og vil gerne vide hvad sådan en er værd (hvad gav du for den i sin tid?)

Mon der er nogen herinde som er interesseret i sådan en?
Jeg har ikke åbnet kassen for nylig, men vil næsten tro det hele incl brugsanvisning er med.

mvh
Pia