Robotterne huserer stadig!

Ja, jeg synes lige jeg vil lave et nyt indlæg om de kære perleplade robotter, da de i allerhøjeste grad stadig huserer her og der!

 min egen køkkenrobot

I går så jeg at Loppe postede et indlæg med denne fine sag:

Smadder sød, og sikkert også fin på juletræet her snart?!!

- og Loppe er ikke den eneste der har haft gang i perlerne på det sidste. Inde på facebooksiden, spottede jeg nemlig lynhurtigt Lene, der havde denne nuttede Robotto som profilbillede. Det må være køkkenrobottens lillebror!

Du finder dem allesammen her, hvor jeg har opdateret løbende med alle de fine og finurlige robotter som er lavet rundt omkring.

Huller i tapetet....

Er jeg den eneste der ikke bryder mig om at lave huller i tapetet?

For noget tid siden satte vi det fineste svampetapet op i soveværelset, og IH vi er stadig virkelig glade for det! Men jeg synes bare det ofte ser så sært ud, når der er en hel væg der er tapeseret og der absolut INGENTING hænger på lige netop dén væg.  Så hurtigt blev vi enige om at det lille blå skab skulle flytte væg, og hænge ud sammen med svampene.

Nu er det så sat op, men ih... de huller der... det huer mig ikke! Hvorfor ved jeg egentlig ikke... måske er det fordi jeg er bange for at skabet ikke skal hænge der for evigt, og jeg så bliver ked af hullerne der ikke bare kan spartles til uden at det ses? Det er nok derfor, ja.

Nu mangler vi "bare" at male gulvet, og få sat hylder op i det lille skab,

så begynder vi at nærme os at være færdige med soveværelset!

Hvordan har du det med tapet og huller? 

Vil du ikke for noget i verden hænge ting op hvor der er tapeseret? 

Eller skænker du det ikke en tanke?

No such thing as a wasted polaroid!

Uha denne blog bør I virkelig kaste et blik (eller ti) på!

No such thing as a wasted polaroid

 

 Simone er én af de største nørder jeg kender! Hun samler på gamle vintage kameraer, og tager billeder på gamle film. I nogens øjne håbløst forældede og ødelagte, men i hænderne på Simone blir det hele til laber kunst og fantastiske øjeblikke fanget et magisk sted.

I collect and use old, beat-up and/or cheaply made film cameras. I have a soft spot for Russians and Polaroids, as well as old and unusual film. skriver hun på sin side. - og hurra for det "soft spot"!
 
Polaroid eksisterer ikke længere, og da de lukkede ødelagde man maskinerne som filmene blev lavet på. Så dem der er tilbage er enten udløbet (ja, den slags film har udløbsdatoer), eller ødelagte. Oftest begge dele. Men det er nu ikke så tosset endda, for når de sættes i Simones kameraer, bliver "det ødelagte" en del af kunstværket, og danner ofte fine mønstre og skygger på billederne.

Udover polaroid har hun også en masse andre vintage kameraer, der er mindst lige så seje. Hun fremkalder selv sine film, og leger med processen, så der kommer nye fine vinkler på et ellers blankpoleret motiv. Bagefter scannes de ind på computeren, hvorefter hun sirligt sidder og billedbehandler dem, så de digitale versioners farver ser ud præcist som de rigtige billeder.

SÅ nørdet, og SÅ sejt! 

No such thing as a wasted polaroid

Barndomsminder

Kender du det, når man pludselig ser noget der bringer minder frem fra ens barndom? Minder som man troede man havde glemt, men BAM - så er de der igen?

Jeg ELSKER når det sker! Det kan være en lugt, en ting eller en lyd. F.eks. lugten af de der kagedukker der stensikkert er forbudte i dag, grundet mængden af parfume og diverse skadelige stoffer. Men de duftede så skønt kemisk, og jeg var så glad for min lille all plastic dukke med kage på hovedet. (og ønsker jeg stadig havde den).

I lørdags, da vi var en tur på Vesterbro, så jeg disse tuscher hos Vesterbro's Kontorforsyning. Kan du huske dem? De bruges sikkert stadig, men jeg har jo ikke været i en børnehave i mange år, så jeg havde helt glemt dem.

 6 kr stykket, og de er GLIMRENDE at tegne/skrive med. Lækker hverdags-nostalgi!

For noget tid siden var jeg ude på en 5 timers gåtur med en god ven. Vi snakkede og tog billeder af alt det fede vi så på vores vej, mest af alt sjove, smukke og finurlige skilte til Gadebilledet. Pludselig var vi foran en marskandiser, og hvad ser jeg som det første? Disse glas:

Kan du huske dem? Det var Lillebror smøreost der var i dem, og man købte en masse af denne ost, ikke fordi osten smagte godt (for det gjorde den ikke) - nææ det var fordi de var glimrende som drikkeglas til os børn! Disse glas har indeholdt ananasost og jordbærost (ja, jeg husker det smagte så sært som det lyder!)

Behøves jeg at sige at jeg MÅTTE eje dem? 4 glas for 16 kr - hurra!

Det er sjovt hvad man husker fra sin barndom, og hvad man som voksen sætter pris på at ens forældre har gemt - eller er ked af at de ikke gemte. Da jeg var lille havde jeg en chopper cykel jeg fik efter min storebror. Eller, det kaldte man den ikke dengang. Det var bare "cyklen med det blå sofasæde". Da jeg voksede fra den, fik den en ny ejer og kom derfor ud af familiens eje. Hvor havde det været fedt hvis den var blevet gemt! ( eller hvis man i det mindste havde et billede af den!)

Eller den "Lille-Per" seng vi sov i som helt små, som nu er mest kendt som "Juno-sengen" og ikke er til at få fat i uden at betale en formue for. Selvom jeg ikke har børn eller venter nogen, ville jeg ønske den var gemt til fremtidige nye medlemmer af familien. Både fordi den er fin og smart - men også fordi det er smadderhyggeligt at have ting der går i arv.

Jeg har dog et par små hæklede sko, min mor lavede til mig da jeg var baby. Dém sætter jeg stor pris på at hun gemte, og får jeg engang en lille baby, vil h*n være iført de fine hæklede sko.

Hvad har du fra din barndom du er specielt glad for? 

eller 

Hvad ville du brændende ønske dine forældre havde gemt?

Legetøj = kun til børn? NIKS!

Det allerbedste ved vores hjem (hvis du spør' mig), er alt vores legetøj og børneting. Jeg ynder at sige at jeg har mere legetøj end en 10-årig, og det er skisme lige før jeg tror jeg har ret. :D

For hvorfor er legetøj altid kun til børn? 

 

Der er så meget der er virkelig fint, og som i både formsprog, farve og materiale er langt smukkere end meget "voksen-nips". Jeg synes, at jeg bliver lidt gladere af at se på en robot, en luftballon eller en tyggegummiautomat end en kedelig "voksen" lysestage eller nogen af de "voksen dimser" der findes.

Folk tøver ikke med at købe alskens lækre, farverige og skønne sager til børneværelset - men når det er de voksnes rum, er det helt andre regler der gælder. Well, not in this home, baby! 

Jeg vil i hvert fald anbefale dig, at starte med at kigge i børneafdelingen, når du skal have nye ting til hjemmet. Det er nok et af mine allerbedste boligtips!

Se på Girlie Hurly, der blandt andet har disse fantastiske retro greb i porcelæn:

Eller hvad med vores fine luftballoner?

De er købt i Butik NØ

Så er der FermLiving, som jeg ELSKER (hvis du ikke har opdaget dét), de har også verdens sejeste børneting, og jeg tror nærmest det hele er på min ønskeseddel i år. Se bare på dette:

Robot sengetøj ( hvorfor, HVORFOR laves det ikke i voksenstørrelse?), 

Robot puder og Luftballon wallsticker. Ja, tak!

 

Det fineste fine tapet! Ja tak! 

wall stickers som med garanti skal herhjem og bo!

Sidst, men ikke mindst:

Den klassiske knagerække, der blev lavet til børn engang for længe, længe siden:

Hang it all, af Charles & Ray Eames

Som en sjov slutbemærkning kan jeg fortælle at jeg pga. dette tip engang stod og holdt godt fast på en KÆMPE Legoklods i Føtex, som jeg fik fat i, før alle de små børn.

... og mens de plagede mor og far om kæmpe Legoklodser, stod jeg og fortalte Hr. Lee om alle de fantastiske ting man kunne bruge denne kæmpe opbevaringsklods til. Punchlines som: "Jamen det er en 8 knobs og den er rød!" ,"Jeg fik den før alle de andre børn!" og "jooooow kom nu!", virkede bare desværre ikke, så nedtrykt måtte jeg tage den meget mindre, 4 knobs klods i sort ( æv altså), og se på, mens en triumferede 7 årig dreng snuppede den fantastiske kæmpe klods lige foran mig. Hans forældre var åbenbart nemmere at overtale...

Årets julemærke er kommet!

 

 I går blev årets julemærke afsløret på Nationalmuseet. Da min far er lidt af en julemærkenørd, var han selvfølgelig med derinde og var blandt de første der så det fine mærke.

 Mary, der er protektor for julemærkefonden 

og årets kunster, Sussi Bech,

afslører årets mærke. 

Jeg synes faktisk det er et rigtig fint mærke i år, og glæder mig til at sætte det på mine julebreve. Det er Sussi Bech, der har tegnet de hyggelige julemærker, med alle de små nisser i gang med julens gøremål.

Du køber dine julemærker på posthuset eller via nettet her 

Det første julemærke udkom i 1904, så årets julemærke er nr. 107 i en ubrudt række af julemærker, der altid har haft som formål at støtte børn, der har det svært. Overskuddet af julemærkesalget går til driften af de fire danske julemærkehjem, der hvert år hjælper en masse børn - så det er velgørenhed der virkelig giver noget til mange børn der ikke har det nemt i hverdagen. Se mere om julemærkets historie her

Jeg synes det er en god tradition at sætte de fine mærker på sine julebreve, og det er en god og nem måde at støtte andre der har det svært. Et ark med 50 stk koster 60 kr - så det er ikke engang den store pengepung du skal have frem. Tænk hvis alle i Danmark købte ét ark - sikke mange børn der så kunne få det bedre!

 Man kan også købe denne fine pin til at sætte på tøjet,

i juledekorationen mm.

Udover at være et hyggeligt indslag på julebrevene, er julemærket også en yndet ting at samle. Dét er netop her min fars nørderi ligger, for udover at være kæmpe samler af julemærker og ting relateret dertil, står han bag Julemærkeportalen, der er et samlingssted for julemærkesamlere, og dér du kan få en masse at vide omkring julemærker.

Samler du på noget?

Samler du på noget? Eller har du bare "meget af én bestemt ting"?

Måske bliver der ved med at dukke en bestemt slags lampe, kop eller dims op hjemme hos dig? Måske er bunken af lækre retrostoffer, vintage postkort, billeder etc. ved at nå en højde hvor det ikke længere "bare er noget du har", men en hel samling?

Var det så måske noget at vise samlingen frem? 

Jeg ELSKER når folk samler på noget - og vil vove den påstand at ALLE mennesker samler på ét eller andet. Måske er det designersko. Måske er det sjove japanske figurer. Måske er det Margrethe skåle. Men et eller andet sted i dit hjem er der MINDST én samling.

Det er hyggeligt at samle, og det er smadder inspirerende at se hvad andre samler på og hvordan de har det liggende/stående. Jeg ved, at der sidder flere på den anden side af skærmen, som elsker at følge med i SøndagsSamlerierne, jeg poster hver søndag. Måske er du én af dem? Jamen kunne du så tænke dig at være med?!

Så skriv ENDELIG til mig! Jo flere, jo bedre! Og gerne noget rigtig nørdet! ;) Så kan vi aftale en dag jeg kigger forbi og tager nogle kool billeder -og VUPTI: Så er det dine ting der blir' ugens sejeste samlerier!

Skriv til min mail, camillecourchaine AT gmail.com - så kan vi skrives ved.

Det er BENHÅRDT hvis du har lyst til at være med!