onsdag den 16. februar 2011

Herre i eget hus

Her til aften var der premiere på det nye boligprogram på Tv2, Herre i eget hus. Så du det?

Kort fortalt er det som boligprogrammer er flest, dog med det twist, at det er kvinden der skal afsted i nogle dage, mens manden indretter hjemmet på ny, med hjælp fra nogle venner, og designeren Rasmus Larsson.

(Foto: Per Arnesen/TV 2)

Lad mig vide hvis jeg skal fjerne billedet

Her til aften var det (endnu) et "hvidt-og slidt"hjem, der blev forvandlet, og det satte endnu engang nogle tanker igang hos mig:

HVEM er det der bor sådan? Altså hvilke typer? Jeg må indrømme at jeg ikke forstår det. 

INGEN er creme-hvide, så hvorfor bo sådan? Hvor er personligheden og de lidt skæve detaljer? For selvom de ikke nødvendigvis går op i boligindretning, må den slags mennesker da også have interesser, og ja... ting der er andre farver end hvide! 

Selvom Hr. Lee på mange måder er ligeglad med hvad der er i hjemmet, er vi overordnet enige i møbleringen, og den stil der hersker her indenfor dørene. Jo, jeg har valgt det meste herhjemme, men han er heldigvis glad for det, og kan også se sig selv bo her. 

I det hele taget synes jeg det er en udfordring at tænke os begge to ind i det, når der skal vælges nye ting til hjemmet, så der er fælles ting, mine ting og hans ting. Mine ting er de gamle håndarbejdsbøger, bambier og svampe. Hans er bøger om 2. verdenskrig, militærdimser og bilblade.

Jeg har nogle gange måtte høre på sætninger som "bor du alene her?" og "hvad siger Lee til indretningen"? men jeg synes nu ikke det er så slemt her, og heldigvis er han godt tilfreds.

Hvem står for indretningen hjemme hos dig? 
(hvis du bor sammen med nogen) 

Afspejler jeres indretning jer begge to, eller dominerer den ene indretningen?


19 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg var rystet over programmet, og tænkte virkelig "Hvem kan dog holde ud at bo sådan???" Så sterilt, og så dukkehjemsagtigt. Veninden boede næsten ligesådan..he, he. Troede at den stil var død forlængst! Her i huset deles vi om indretningen på den måde, at den der tager initativet bestemmer...Min mand kan komme hjem med stribede hynder fra Ikea, og sige at de SKAL bare være på stolene. Det får de så lov til. Han flytter også meget rundt på møblerne. Og malerierne står han også for at finde. Og de løse tæpper å gulvet. Han står vist for det meste :-) Til gengæld har vi en dejlig reol (som han også har fundet) som jeg får lov at fylde med gamle bøger og skrammel fra genbrugsbutikken :-)

Camille sagde ...

Ja, jeg lurede godt at veninden boede på samme måde. Jeg tænker at mange med den stil ("de cremehvide", som min ven kalder de mennesker), har skiftet over til sort/hvid stil nu "for ligesom at bryde det hvide lidt"....

Fedt med en mand der tager initiativ!

Min er ikke så god til at finde på noget, det er mest ovre i det med at slæbe tegneserier med hjem, bildele osv. (men det er nu også ok med mig, så længe jeg må have mine dimser).

denlangeneger sagde ...

Nu bor jeg da heldigvis alene, tror det er de færreste mænd der anser mine søskendes tegninger og mine og deres perlerier på væggene som kunst :p
Men min mor er en af de der cremehvide. Hun går også næsten udelukkende i hvidt og beige tøj.
Hun har dog - efter hårdt pres fra min søster og jeg - fået lidt flere farver ind i indretningen, så man bliver knap så skør af at være der :)

Line sagde ...

Jeg var altså også ret rystet. Stakkels stakkels mand!!!! Godt han fik sat lidt kulør på tilværelsen. Det var jo helt forfærdeligt som den kvinde havde taget magten. Synes altså det var afskyeligt. Både stilen, men også bare det at hun BARE VILLE bestemme og på den måde udviskede sin mad totalt! Godt gået Rasmus Larsson!!

Hjemme hos os er vi lige gode om indretningen (min mand minder vist om din - Militærdimser, biler, kikkerter (fra 2. verdenskrig) og alt med jagt
Min mand er møbeldesigner og han ville dø hvis hele vores hjem udelukkende blev omdannet til en blomstermark med keramik relieffer og patchworktæpper.

Der er plads til os begge og vi er nødt til til tider at gå på kompromis, men sådan er et parforhold jo.

Glæder mig til at se næste program Synes det var fedt og sejrs agtigt at se mændene for plads!!

Hilsen Line

Frk. Ranke sagde ...

Så også programmet og undrede mig over at den mand har fundet sig i det så længe. Det var sådan mine veninder boede i deres ungpige hybler da de lige var fløjet fra reden.

Herhjemme bliver de større ting diskuteret, og vi kan godt bruge flere år på at finde frem til det hel rigtige f.eks vores sofa. Men jeg tror tilgengæld at min kæreste føler at det er ligeså meget hans hjem.

Men synes at det er et meget sjovt program

Louise

Kreativista i Boligrum sagde ...

Dejligt indlæg Camille :-)

Jeg så programmet - er STOR fan af både Rasmus og Andrea Larsson! Elsker deres kreationver og ikke mindst både Daisy Copenhagen men også Design by Us.

Jeg er selv en meget opryddelig og perfektionistisk person - min stue afspejler sort / hvis tema og jeg er rigtig glad for det. Resten af hjemme får ikke får lidt med fede farver og mit bl.a. højtelskede karlekammerskab i gul.

Det er helt klar mig som står får indretningen hjemme - problemet er at min kæreste slet ikke har interesseren.

Der skal være plads til alle - og sidst men ikke mindst stilen og hjemmet er mit!

Stine sagde ...

Lige i går var jeg også lidt træt af, at jeg ikke kan se fjernsyn, for det program ville jeg gerne have set. Min kæreste flytter ind hos mig om et par måneder, og han har ikke særlig mange ting (i forhold til mig) så det bliver en udfordring at få det gjort "vores" og ikke bare "mit". Men jeg tror nu nok, vi skal finde ud af det :)

Marian N. Larsen sagde ...

Du stiller virkelig et relevant spørgsmål. Jeg forstår ikke hvordan mange kvinder bor cremefarvet eller lyserødt og så med et utal af nips. Især ikke hvis de deler bolig med en mand....

Hos os er jeg nok tovholder på indretningen, men det er med stor hensynstagende til min bedre halvdel. Derfor bor vi også med dæmoner og guitarer, skulls og andre dystre ting. Men det giver så også en udemærket konstrast til mine trang til hvid minimalisme ;)

Se hvordan vi bor her:http://www.wooz.dk/?p=2509

KH Marian

Thit sagde ...

Min kæreste og jeg er lige flyttet sammen og har brugt/bruger lang tid på at få alle vores små finurlige ting og møbler til at passe sammen! Vi har også købt en del nyt -så vi har fællesting. Det er vigtigt at hjemmet afspejler begge parte på den ene eller anden måde. Min Hr. Hat synes det er sjovt at indrette og det er skønt!
De der hvide-mennesker forstår jeg ikke - hvor er deres bøger, deres personlige papire (kontoudtog, skat osv) - det fylder jo! og personligheden!!?? Men jeg tror det er de mennesker der VIL være moderne og de har set et eller andet blad hvor hvidt var moderne... Det må være koldt at bo sådan og jeg forstå udemærket den unge mand fra programmet!

fie sagde ...

Åh gud...jeg så ikke programmet, men kan levende forestille mig, hvor skrækkeligt det er. En ting er, at kvinderne er fuldstændigt slave af den nærmeste cremefarvede, rosenduftende livstilsbutiks dikteringer, en anden ting er, at mændende er så nosseløse, at de finder sig i det indtil Pelle Hvenegaard kommer forbi med et kamerahold...

Det minder mig om dengang, vi købte vores sofa. En stor, rød, lækker flyder som vi elsker begge to. Vi befriede den fra et beige hjem i Ørestaden. Det var pigen, der solgte den, mens fyren ikke var hjemme. Det var nemlig hans sofa. Det eneste med farve på i hjemmet! Vi har tit tænkt på, om han mon fik nok og skred?

Mirjam Theresa sagde ...

Uh, gad godt at have set det program! Hvis jeg kender stilen du taler om, er det typisk at en masse ting er nye, men lavet til at skulle se gamle ud. Det hader jeg så meget. Elsker gammelt skrammel, men forstår ikke ting, der har påmalet patina :S

Her er det nok mest min hang til loppefund, der dominerer, men manden synes det er ok. Til gengæld er mange af de store møbler hans, da han havde en fuldt møbleret lejlighed, da vi flyttede sammen og jeg kun et proppet kollegieværelse. Hans Chesterfield-sofaer følger ligesom med ham - og selvom jeg aldrig selv havde valgt dem, kan jeg godt lide følelsen af at vi begge to har skabt hjemmet som det er :)

Kh. Mirjam

Camille sagde ...

OMG Fie!!! Det tar' da alligevel førstepladsen! Jeg ville blive edderrasende hvis min kæreste solgte noget af mit mens jeg ikke var hjemme!

Og du har fat i noget af det rigtige, for det er da så sandelig også mændenes EGET ANSVAR at sige fra! Jeg forstår det ikke, for det er da dem selv der skal bo i det! Manden fra gårsdagens program var jo ikke meget anderledes end mange andre mænd... når kæresten står ved siden af synes de det er ok, men alene med de andre "gutter", kan han sagtens have en mening og være modig.

Min egen kæreste har jo heller ikke en mening om så meget, når det drejer sig om boligens indretning, dog vil han: Have træ, og under ingen omstændigheder laminat"træ", mørkt træ, ikke lyst, ikke en masse nips og planter, og ikke tapet over det hele. Så jeg prøver at tilgodese ham i mit valg af dimser og møbler, og agere ud fra de (få) ting han har sagt.

Jeg er glad for at I andre tænker det samme som jeg... for helt ærligt så kan jeg bare ikke forstå det!

Jeg fik engang den der "bor Lee også her" fra nogle bekendte... og tænk engang... de boede hvidt i hvidt med nyt slidt! (men jeg sagde nu ikke noget til dem, da jeg var der). Her gik jeg rundt og regnede med at det hvide helvede var ovre, men måske er det med det hvide bare en større trend end jeg umiddelbart troede?

denlangeneger... hvidt i hvidt - både i boligen og i tøjet? Puha, det lyder nærmest angstfremkaldende! Godt I er der til at sætte bare en smule kulør på hende!

Anette sagde ...

Jeg så også programmet i aftes, men det som slår mig mest, hvilket gælder generelt for mænd og kvinder, er at det er kvinden der bliver gjort til skurken og manden der bliver staklen ("Stakkels ham!"). Men helt ærligt, manden må sgu da sige fra! Man kunne jo også vælge at se det fra den side, at det er kvinden, som afprøver (måske ubevidst) mandens sige-fra-gener, og her har han så dumpet.
Jeg nægter at have ondt af en mand, som ikke tør sige fra overfor sin kvinde. "Hun bliver jo bare sur og ked af det" - nej, hun får respekt for sin mand, fordi han selvfølgelig siger det på en respektfuld måde, fordi han elsker hende!
En rigtig kvinde vil elske at have en rigtig mand!

Britta sagde ...

Min kæreste siger tit at det med indretning ikke interesserer ham, men det forhindre ham nu ikke i at sige sin mening ;-)

Det plejer at være mig der får (de gode) ideer og så snakker vi om det. Jeg kunne aldrig drømme om at presse dem ned over hovedet på ham. Og da vi købte sofa for et par år siden, var det helt klart noget vi var fælles om. Det er jo også et stort køb.
Han jamre dog stadig over at han elskede marmorbord står i skuret, men det er bare for grimt. Hvilket jeg fortalte ham på vores første date!!

Camille sagde ...

Uh Anette, jeg er SÅ enig!

Louise sagde ...

Hjemme hos os, må det siges at være mig der bestemmer 99% af tiden. Herren herhjemme kan sagtens sætte grænser for, mine nogen gange, lidt for vilde indretningsidéer - men de fleste af gangene får jeg altid trumfet mig igennem, eller også udfører jeg dem bare alligevel når han ikke er hjemme. :)

Da jeg mødte min kæreste delte han lejlighed med en kammerat, og det eneste de havde var et sort gulvtæppe, hvide vægge, to sorte læder sofaer, et 50" fladskærmstv og et glas spisebord. Det var forfærdeligt! Og jeg svor aldrig at ville bo sådan...

Den dag vi flyttede sammen, lovede han mig heldigvis at alt hvad der hed boligindretning stod jeg for!

Derfor består vores lejlighed af 90% mine ting og 10% hans ting (dvs. en meget grim sækkestol han nægtede at smide ud.) :D

Signe Marie sagde ...

Jeg er SÅ provokeret af det program. Ligesom Anette undrer jeg mig virkelig over hele programmets præmis - at kvinden er skurken der tromler hen over hovedet på den stakkels mand der føler sig kastreret ved at skulle bo i hjemmet kvinden har indrettet.
Jeg gad godt vide om de her mænd føler sig genoprejste ved at græde ud over deres tabte mandighed ved (frygtelige) Pelle Hvenegårds skulder, smadre kvindens yndlings ting og sige ting som "NU er det mig der bestemmer!".
For mig opnår de det komplet modsatte. Hvorfor fanden har de ikke sagt fra noget før, hvis hele deres skrøbelige maskulinitet er på spil? Hvor ynkeligt er det ikke at have brug for et kamerahold (og Pelle) i ryggen for at kunne sætte sin egen mening igennem? De er så triste at se på at jeg skiftevis griner og krummer tæer over dem.

Mic sagde ...

Hahaha det er sjovt du siger det!! Mine veninder og jeg så tilfældigvis programmet (det komlige efter Grey) og vi var ved at brække os over den KEDELIG creme lejlighed med tøse nips!! Stakkels stakkels mænd der skal bo i sådan et creme-helved!! Tænk at de skal side og ski... på et creme farvet wc med pynte blomster og lyserødt toiletpapir...
Hjemme hos os er vi generelt eninge om indretningen, men jeg har selvfølgelig flere vaser og "nips" end min kæreste, men vi har en rå / sjov / afslappet / retro / grafisk -stil, hvor der er plads til mænd, og vores søn... Og vi ejer ikke noget i creme!!!
/Mic

Stine sagde ...

Jeg krummede tæer til de var ved at falde af over konceptet. Kan ikke holde ud at se på at folk ikke kan sige bare lidt til og fra og når de så endelig gør det er det for åben skærm og med hjælp (og ynk)...

Hos os har det indtil nu været sådan at jeg tager initiativ til indkøbene og laver noget af forarbejdet. Mens min mand påstår at jeg bare skal finde det jeg synes om. Når vi så står i butikken, så har han en holdning til tingene og bruger laaaang tid på at beslutte sig.. Der er dog sket det at vi er flyttet fra 50 kvadratmeter, til et stort hus på 360. Derfor er vores hus nu mest indrettet af hvad andre vil af med og hvad min svigermor efterlod da hun flyttede ud. Men jeg trives nu alligevel og håber at det giver mig tid til at finde de møbler jeg virkelig vil have, mens jeg lever i aflagt skrammel :)