... når hun står og danser på et lokumsbræt. Under hendes arme er der fuld af charme, under hendes sure tæer, er der fyldt med flæskesvær!
Haha kom lige til at tænke på denne gamle børnesang. Kender du den?
Jeg sidder og er ved at lægge billeder op på butikken, hverdagshjem.dk. Teknikken har drillet mig, men nu er der købt ekstra serverplads, og problemet er løst (hurra!). Det betyder at der løbende de næste dage vil blive lagt nye ting op, og det er her Josephine Baker kommer ind i billedet.
Denne tegning af Josephine Baker lavede Christel i 40'erne, og det er netop Christels tegninger der nu kommer til salg i butikken. Jeg har fået lov at sælge en hel samling fra en nu tidligere samler, så det er ikke så lidt der kommer op, både billeder, bøger, påklædningsdukker og mini platter.
Josephine Baker var amerikanskfødt fransk danser og sangerinde. Hun er mest kendt for at optræde i et bananskørt, og det er vel det eneste folk normalt ved om hende.
Hun var på mange måder anderledes for den tid hun levede: Hun var biseksuel, holdt leoparder som kæledyr, og så adopterede hun intet mindre end 12 børn! Hendes barneflok kaldte hun "The Rainbow Children" - regnbue børnene. De havde forskellige nationaliteter, da hun mente at alle skulle have samme chance for et godt liv, uanset nationalitet, religion eller race. (så Angelina Jolie, Madonna og de andre kendisser er bare senere kopier af Josephine Baker. he!)
Børnenes navne var: Aiko (Korea), Luis (Colombia), Janot (Japan), Jari (Finland), Jean-Claude (Canada), Moses (Frankrig), Marianne (Frankrig), Noel (Frankrig), Brahim (Arabien), Mara (Venezuela), Koffi (Elfenbenskysten) og Stellina (Marokko).
Christel tegnede i hvert fald de 6 af dem, og disse billeder kommer op i butikken i dag:
4 kommentarer:
I LOVE HER! Og i det hus, jeg boede i tidligere, har hun faktisk været som privat gæst! Det var ret fantastisk at gå og tænke på :-)
Oh hvor fedt!!!!
til historien om Josephine Baker om hendes børn var ikke altid rosen rød jeg har læst lidt om hende hun var ikke altid sød ved hendes børn og hun havde sjælent tid til dem ,men hun reddet en del børn fra en være skæbne, gad vide hvor de er nu !! for de er voksne nu ,synes bare ikke man høre noget om dem...
uh ja, det skulle ikke undre mig. Det må være svært at have tid til 12 børn! Èn af børnene skrev en bog om hende, men ved ikke hvad de laver.
Send en kommentar