Ammestart - ingen sir' det bliver nemmere tredje gang!

Selvom det er tredje barn, er der ingen der har sagt det skal være nemt...

Den første tid, ammestart. Hvert barn er sit eget, og hver ny begyndelse ligeså. Ved første barn var amningen én sej kamp, anden gang var den piece of cake. Her tredje gang er starten lidt svær, må jeg nok erkende.

Bjørn fik gulsot, ligesom sine søskende. Det behøver ikke at være farligt eller behandlingskrævende, men det kræver lige lidt ekstra opmærksomhed til at starte med, da barnet bliver lidt sløvt, og det derfor kan være svært med amningen - som er vejen ud af gulsot, sammen med lys.

Jeg troede egentlig at det gik ok, og var helt glad, da han ikke havde tabt sig så meget da Sundhedsplejersken var forbi første gang. Fra 4154 til 3950 gram - og han 'måtte' tabe sig helt ned til omkring 3750! Men anden gang hun kom, en uge senere, sagde vægten 3900. ØV! Dér skulle han jo gerne have taget på, og ikke ligefrem have tabt sig! 

Vi har allerede kæmpet med forkert ammevejledning fra hospitalet, hvilket medførte for sen indførelse af ammebrikker (jeg har to fulde ammeforløb med brik bag mig, så naivt at tro at tredje gang var anderledes... men jeg trodsede egen mavefornemmelse og erfaring, da jeg fik andet at vide, og man vil jo gerne gøre sit bedste...), tilstoppede mælkegange, og overproduktion. Bum.

Nu prøver vi fra en frisk, og holder mig til min egen erfaring og mavefornemmelse for hvad der virker. Der er "eksamen" på tirsdag, hvor sundhedsplejersken kommer på besøg igen. Indtil da står den på amning, hud mod hud, alkoholfri øl, brystpumpe og hvad ved jeg. Det SKAL lykkes!

Alkoholfri øl er godt for mælkeproduktionen, så der er indkøbt et lille lager...

Esther 5 år

Herhjemme markerer vi traditionen tro fødselsdagene med balloner og flag i loftet, fødselsdagstog, ekstra hygge og hvad ved jeg. I år var Esthers fødselsdag dog ikke helt som den plejer, med helt ny lillebror i huset. Vi fik dog pyntet op i stor stil, og havde opfyldt hendes højeste ønske, så hun havde en fantastisk dag alligevel, trods trætte forældre og en lille baby som jo naturligvis kræver en del opmærksomhed.

Normalt bager/laver vi kage selv, efter fødselarens ønske, og hygger os med det, men i år blev det altså købeversionen. Ikke at det gjorde damen noget, hun valgte den flotteste Othello-lagkage nede i Kvickly, og var mere end tilfreds! 

Der kom heller ikke så mange billeder ud af dagen som der plejer, vi blev i nuet, og resten af tiden sad jeg med ammestart af lillebror - og så var tiden lissom' gået... 

Esther havde helt glemt at det var hendes fødselsdag, trods at vi har talt ned til den længe... så det var en noget betuttet pige som kom ind i den pyntede stue, med balloner og flag i loftet, og fødselsdagsbord. Else Marguerite vågnede først, og gik ud i entréen hvor hun så flagranker og flag, og derefter med stor begejstring løb tilbage og vækkede Esther: "Esther, Esther, det din fødselsdag! Vågn op! Vågn op!"

Men lige så betuttet og søvnig hun kom ind i stuen, lige så glad blev hun, da hun rigtigt forstod hvilken dag det endelig var blevet!

Det helt store ønske i år var Chuggington tog og skinner - så det fik damen da selvfølgelig. Jeg fandt en stor posefuld på Reshopper, hurra! Stor var Esthers glæde, da hun opdagede at de både kunne sige lyde og køre af sig selv!

B var naturligvis også hjemme om dagen i år, da han jo er på barsel, så det gjorde dagen ekstra god. Nøj hvor blev der leget med toge! Vi endte med en hel dag med nattøj på, hvor der blev bygget togbaner, kørt med toge, spist lagkage og fødselsdagsboller og leget med balloner.

En ganske ok fødselsdag, hvis du spør' Esther!

Så kom han.... vores lillebror!

I fredags, den 10. marts skete det endeligt, det som vi har ventet så længe på: Kl. 17.39 blev vores Bjørn født, efter en ret hurtig og noget hård fødsel. 4154 gram / 56 cm var han.

Det var dog alligevel en rigtig god fødsel, grundet en helt fantastisk dygtig jordemoder. Er SÅ taknemmelig for at det blev hende som skulle hjælpe os, efter en graviditet hvor vi desværre har haft et lidt dumt og rodet forløb. Hun var helt utrolig rar og rolig, og jeg følte mig helt tryg ved situationen, trods nogle komplikationer til sidst. Hun var simpelthen så dygtig og prof, at jeg slet ikke helt opdagede det førend bagefter. Så hurra for Stinne!

Vi har jo været meget i tvivl ang. navnet, men her nogle uger før fødslen blev vi endelig enige om at han skulle hedde Bjørn. Det var Brians forslag, og jeg skulle lige overtales lidt, men nu kan han ikke hedde andet. Jeg er virkelig glad for at B holdt fast på navnet, for det ER et smadderfint navn, og det passer så godt til vores lillebror. Til gengæld fik jeg lov til at bestemme et mellemnavn, som betyder meget for mig at han fik.

Han er så fin og sød! 

Esther er vild med ham, og vil hele tiden kramme ham, Else Marguerite er noget mere skeptisk... han siger mærkelige lyde og græder, og så fylder han i sengen. Det meste af tiden er han dog ganske ok og nuttet, og hun er meget stolt når der kommer gæster. Alt er vidst som det skal være!

I morgen er der allerede gået en uge, siden han blev født. Vi går til kontrol på hospitalet pga. gulsot, som de andre børn også havde efter fødslen, og i dag havde vi første besøg af vores sundhedsplejerske, som virkede helt fantastisk. Alt er godt, her fra babyboblen!

Bogen til mine børn

Det er efterhånden nogle år siden, at Elisabeth viste Anes bog frem på instagram, og inspirerede mig til også at ville lave min egen bog til Esther og Else Marguerite.

Jeg har ofte gerne ville købe en barnets bog til Esther, men fandt ingen som rigtigt faldt i min smag, og så røg det lidt i glemmebogen. Jeg har dog løbende taget (lidt) notater om dette og hint, så helt på bar bund er jeg ikke, omend en del desværre er gået tabt.

Da jeg var højgravid med Else Marguerite, var jeg hende den små-sindsyge gravide, som sendte manden ind til byen for at købe bøger og skriveredskaber, mens jeg sad hjemme med plukveer, halsbrand og talte dage til at graviditeten var overstået. ( Ja, jeg har bare aldrig været god til at være gravid på den der lækre måde, men hører om i de glitrede blade... ).

Men kom jeg i gang med de bøger? NIX! Jeg tænkte ellers at jeg så kunne være i god tid med Elses, og kun være 2 år forsinket med Esthers, men sådan skulle det ikke være. Jeg fortsatte med de der noter, men klog af skade var jeg tilsyneladende ikke blevet.

Nå, men NU er jeg så højgravid igen, og så er det åbenbart at alle de fikse idéer kommer flyvende til én... og minsandten om jeg ikke er kommet igang med bøgerne! (indsæt selv en lille fanfare!)



På nuværende tidspunkt har jeg færdiggjort hele graviditeten i Esthers bog, er begyndt på Else Marguerites, OG taget enddog ret gode noter til lillebrors. Så skal de blot indskrives i hans bog, når jeg én af de kommende dage tvinger manden til en tur ind i Creas, for at købe en ekstra bog...  (ja, vanen tro er jeg temmelig stillesiddende pt pga slemme plukveer og den slags "skønne" ting som de glitrede blade ikke helt fortalte om.)

Jeg må hellere starte med at indrømme at jeg er elendig til at tegne. Virkelig. Men jeg ved hvordan jeg skal snyde, og alligevel lave noget som ender med at føles som vores eget. Med en større børnebogssamling fra dengang mor var dreng, har jeg fundet en masse fine bøger frem, som jeg har ladet mig inspirere ret kraftigt af, og så ændret lidt så det passer til konteksten. Stregerne kunne være bedre, og yada yada, men jeg tænker at det er ok.



Mit håb er, at børnene en dag vil synes at det er både rart og ret fedt at have en hel bog med min håndskrift, og en masse små historier om dengang de var små, lige fra hvordan vi opdagede graviditeten, hvordan deres far fik det at vide, til deres første ord og sjove episoder. Jeg fandt selv et visitkort fra min afdøde far, hvor han selv havde rettet sin titel til 'morfar', og ih hvor var det bare fantastisk at finde. Jeg ville sådan ønske at jeg havde noget mere, han havde skrevet til mig.



Bøgerne som den kære Hr. Apfel havde købt, var ret store og tykke, så jeg har besluttet mig at der kommer billeder osv ind for de første 5 år. Tænk engang, for Esthers vedkommende betyder det at bogen stopper til marts! (gisp). Hun når lige at blive storesøster for sidste gang, og så ender bogen med et brag af en fødselsdagsfest.




Det bliver ikke 3 bøger med identiske sider, de får alle tre deres egne, hvor indholdet naturligvis er nogenlunde ens, men så alligevel ikke. For deres historier er jo på ingen måder ens, og trods det at de er vokset op i samme familie, er deres start meget forskellig fra hinanden.

Har du lavet en barnets bog til dit barn? 

Har du selv én fra du var barn? 

Jeg havde selv en fra jeg var lille, men den mistede jeg desværre for mange år siden. Der stod dog ikke så meget i den. Hr. Apfel har én, men der er kun udfyldt lidt data fra dåben. Af det kan vi konkludere, at vores mødre heller ikke havde nok timer i døgnet til at få den slags udfyldt... 

Jeg drømmer om...

... ny sofa fra Sofakompagniet. Må snart forbi det showroom og kigge på stof- og farveprøver....

... indramning af den biografplakat, som manden har haft liggende i over 30 år, uden nogensinde at have haft den op på væggen.

... megadyr men megalækker køjeseng til ungerne fra Oliver Furniture. Pt samsover vi jo, men det er begyndt ikke helt at fungere længere, og de er efterhånden så store, at det helt sikkert er ganske ok for dem at sove i eget værelse. Som bonusinfo er det den seng, at Magnus og Sprinter på Ramasjang sover i..

... endeligt at få malet de gulve. Malingen er jo købt, men jeg må nok hellere vente til ham der den bette er blevet født og sådan, så jeg faktisk kan nå gulvet.

... og måske samtidig at få det tapet op, som jeg købte for 4-5 år siden til entréen... ehem.
Købte det hjem fra England, men kom aldrig rigtigt videre...

Missprint har flere virkelig flotte tapeter, og da jeg købte mit blå tapet her, fik jeg en fantastisk service derfra, så kan varmt anbefale dem. Håber så også at det er nemt at sætte op...

( og nej, intet er spons her, blot en ganske habil begejstring for fine ting)

Hvad drømmer du pt om til boligen? 

Kaktusdød - og lidt om årstiden...

 Æv!

Herhjemme er der jo en del grønne planter, men også en del kaktus, som egentlig mest er B's. Eller var... for de fik da lige næsten allesammen en eller anden mærkelig svampelignende sygdom, som tilsyneladende er virkelig svær at slippe af med, OG smitter de andre. Så nu er der kun 5 kakti tilbage. Var ellers lige blevet så begejstret for dem, efter de fleste blomstrede med de smukkeste blomster tidligere på året...

Oh well, intet er så skidt, at det ikke er godt for noget: Nu er der dejligt meget plads i vindueskarmene, som ellers var blevet tilholdssted for dem alle i den kolde og mørke tid.

Jeg synes generelt at alle årstider har sin charme, på nær her i januar/februar. Tror aldrig helt jeg lærer at se det gode i de kolde, mørke og noget triste måneder. Eneste lyspunkt er fastelavn, og så selvfølgelig Else Marguerites fødselsdag i slut februar. Håber at lillebror også kommer til i februar, så  måneden får noget mere festivitas og glæde.

Nu skrev jeg lidt om traditioner i går, og om at vi gerne vil skabe flere traditioner for vores børn, end vi selv havde med hjemmefra. Fødselsdag er ingen undtagelse, der har vi allerede nu helt faste traditioner, som vi glæder os til hvert år. Vi vil så gerne, at børnene føler at deres dag er helt speciel og magisk, også selvom de hverken får en masse store gaver, eller har bedsteforældre som kommer på besøg og forkæler dem. Der kommer snart nogle fødselsdagsindlæg her på bloggen, om hvordan man kan få en masse ud af forholdsvist lidt penge. 

Når børnene vågner på deres fødselsdage, er det altid dette syn som møder dem ude i køkkenet.

Men fastelavn er også én af de traditioner, som vi gerne vil holde fast i, selvom hele det der med en kat i en tønde ikke er noget som huer os særligt meget... Men vi pynter op med katte, laver fastelavnsris og udklædning - og holder en fastelavnsfest her i vores andelsforening. De sidste par år har vi også holdt fastelavnsfest med andre hjemmebørn og deres mødre, det er rigtig hyggeligt. Skriver mere om det senere, med tips til hvordan man også kan skabe nogle gode oplevelser for de helt små, som måske ikke er så meget til hverken udklædning, eller kan slå på en tønde. 

Nogle af bollerne fra fastelavnsfesten sidste år, i vores andelsforening. 

Det var megasjovt at bage SÅ mange, men i år må jeg nok hellere springe over, pga. fødsel 

som jeg risikerer falder oveni fastelavn. Selvom jeg virkelig har lyst til at gentage succesen!

Hele køkkenet var fyldt med boller, mener jeg bagte 130 stk, alle økologiske (på nær glasur og krymmel). 

Det overraskede mig en del hvor lidt det egentlig kostede i indkøb. Omkring 400 kr.

Men hvad så med januar... er den bare dømt ude? Jeg synes i hvert fald at det er en lidt svær måned, men den har heller ikke de bedste betingelser, vel? Den kommer lige efter jul og nytår, som er svære at hamle op med - og vejret er altid det mest kedelige og triste man kan forestille sig. Der er sjældent sne, men mest bare overskyet og regn. Jeg bruger mest januar til at rydde op og gøre lidt status over året der gik og året der kommer. Måske man bare skal se charmen i dét, og finde glæden ved at man har sådan en måned, hvor man langsomt kan komme i gang med det nye år. Havde jeg pengene til det, tror jeg at jeg ville rejse til de varme lande i en uge eller to, hver eneste januar måned. 

Hvordan har du det med januar? 

Er den også lidt sløj for dig, 

eller har du gode råd til at få den til at glimte lidt mere? 

Traditioner ved fødsel / barsel?!

Her i årets allerførste uge har jeg fået ordnet det sidste til lillebrors ankomst, og pakket taske til hospitalet, så der ikke skal være stress og jag over det, som der desværre var ved ældstebarnets fødsel. Hun kom jo allerede i uge 34/35, hvilket svarer til om 3 uger fra nu. Anden gang fødte jeg i uge 38, så det bliver spændende hvornår lillebror melder sin ankomst. Uanset hvad er der ikke længe til!

Måske bliver man bare mere effektiv med tiden/antallet af børn, fordi man udemærket ved hvor bøvlet og stresset det kan være, bare at skulle ud af døren med de to man har. Jeg nyder i hvert fald at jeg kan slappe af her de sidste uger, og bare fokusere på at dagligdagen skal gå op. Min dagplejestilling udløber den 31/1, og jeg kan gå på barsel fra verdensfirmaet ca midt februar, om alt går vel.

Men mens jeg pakker og gør klar, tænker jeg en del over hvilke traditioner man egentlig har i forbindelse med fødsel og den første barselstid.

Jeg kommer selv fra en lille familie ( i hvert fald så vi kun meget lidt af den, desværre), og der var der ingen små børn der kom til, så i min barndom har jeg ikke rigtigt oplevet at der var nogle traditioner man gjorde sig i, omkring dette. Da jeg selv blev mor, både første og anden gang, var der heller ikke noget som familie/venner som sådan gjorde - eller det passer jo egentlig ikke. Min far købte en mor/barn buket til mig og Esther, noget jeg synes var så fint og sødt, men desværre ikke fik taget billede af. Dengang var vi indlagt på neonatal, så vi måtte ikke have buketten på stuen, den stod i fællesrummet i stedet.

Jeg ved dog, at andre familier har op til flere traditioner, og jeg ville sådan ønske at det samme var tilfældet for mig/min familie. Det er ikke hver dag, at der kommer et helt nyt lille menneske til familien, og ærligt talt er man som mor (og far), da også et sted den første tid, hvor hjælp til hverdagen er særdeles tiltrængt.

Hvad har I andre af traditioner? 

Det kunne være rigtig spændende at høre om! 

Jeg ved, at man i gamle dage kom med mad til den barslende moder. Nogle steder var det familien, andre steder nabolaget. Man har endda helt tilbage i tiden haft en speciel barselskrukke/ barselspotte, som man medbragte nærende suppe i. Rent praktisk var det virkelig tiltrængt i en tid hvor husmoderen stod for al madlavningen, og manden ikke gjorde sig i madlavningens ædle kunst.

Da en anden hjemmemor for et års tid siden fødte, var jeg med i en lignende madordning, hvor vi på skift leverede aftensmad til dem. FANTASTISK IDÈ! Det var deres tredje barn, og jeg tænker at det har været virkelig rart at moderen kunne bruge sit krudt på at komme sig efter fødslen/give den lille ny mad, mens faderen kunne tage sig af de to større børn, uden at skulle tænke på aftensmad. Rent praktisk var vi flere der skiftes til at komme med mad, og jeg endte fx med at levere mad til dem to gange, hvilke ikke kostede os det vilde, hverken i tid eller penge. Jeg lavede jo bare kæmpeportioner og så fik vi selv det samme at spise de dage. Men den frihed det må have givet dem, er meget større - og de endte ikke med at være nødt til at købe dyr og knap så nærende take-away.

Da jeg selv i 2012 lå på neonatal fik jeg ikke mad, da det jo ikke var mig, men baby, som var indlagt. En løsning de sikkert har lavet grundet spareplaner, men det fungerede slet ikke! Jeg endte med at leve af croissanter og pizzaslices fra den lokale 7-11, hvilket slet ikke var givende for produktionen af modermælk, som igen var vigtigt for baby.

Jeg var SÅ træt i forvejen, og den knap så nærende mad gjorde intet godt for noget - men hvad kunne jeg gøre? Jeg havde jo født før tid, og som førstegangsfødende havde jeg jo fået tudet ørene fulde af at jeg stensikkert ville gå over tid... så vi havde lige en "mindre" køkkenrenovation i gang, som var blevet forsinket. Det betød, at hele køkkenet plus en væg, var blevet revet ned 2 dage efter min fødsel, så alt var kaos derhjemme, samtidig med at vi begge var i en tilstand, som ikke gav os det vilde overskud til noget som helst.

Efter en lille uge på den måde, tog den ældre sygeplejerske fat i mig og sagde, at jeg da for pokker måtte kende bare nogen, som kunne komme med lidt ordentlig mad til mig? Jeg anede ikke hvem jeg kunne spørge, de boede jo allesammen langt væk! Men hun sagde så: Ok, men du må da kende nogen, bare lidt, som bor tættere på? Hvis nu én du ikke kendte så godt spurgte dig om det samme, ville du så ikke sige ja? Det er jo ikke fordi de skal lave det helt vilde, men de kan fx lave en lasagne til dem selv, og så lave den lidt større og give dig halvdelen som du kan varme - og så en salat til.

Jeg endte med at spørge én, som jeg slet ikke kendte særligt godt, men de boede forholdsvis tæt på. Jeg havde kendt hende perifært i nogle år efterhånden, men slet ikke særligt godt. Det endte med, at hun kom hen på hospitalet med jeg ved ikke hvor meget mad, hver dag i hvad der føltes som en evighed - endda til både B og jeg. Hun bragte også snacks til natteamningen, og allerede efter en dag kunne jeg få 5 gange så meget mælk ud med brystpumpen, som jeg ellers havde kunne. Til de præmature skal man nemlig både amme og pumpe ud, som de så får i sonde.

Her fem år efter, er jeg stadig taknemmelig for den kæmpe hjælp hun var, som jeg på ingen måde havde regnet med. I dag vil jeg betegne hende som min bedste veninde, og selvom der til tider kan gå lang tid imellem at vi ses, har hun en kæmpe betydning i mit liv. (Da hun senere skulle opereres kom jeg i øvrigt med mad til hende og hendes børn).

Så det her med at give mad til den barslende moder er i virkeligheden en ældgammel tradition, men tilsyneladende ikke noget man gør sig i længere, desværre. Når jeg fortæller de to historier, synes alle at det er smadderfedt, men det er ikke noget de har hørt om før. Det ER da også en del nemmere i dag, med take-away mad og mænd som også har køkkentjansen - men det bliver hurtigt både dyrt og knapt så nærende med købemad, og når der er flere større søskende, er det bare rart at man ikke skal bruge tiden i køkkenet den første tid, men kan bruge tiden på at finde sig til rette som en lidt større familie.



Babyshower er et langt nyere fænomen end barsels-potten, men ikke noget jeg har stiftet bekendtskab med selv. Jeg har dog været til andres babyshowere, og finder konceptet megahyggeligt! Dog er det vidst mest noget man gør ved første barn? Jeg ønskede mig det brændende i de første to graviditeter, husker jeg, men denne gang føles det knapt så vigtigt.

- og så er der ham her:

Barsels-storken! 

Dét er noget jeg har ønsket mig, men hverken første eller anden gang kom han på besøg. Her tredje gang køber jeg selv en og stiller ud! haha.

Storken stilles foran ens dør/ alternativt i altankassen, mens man er på hospitalet, med næbet pegende ud mod vejen. Når man kommer hjem, vendes næbet ind mod hjemmet, og der bindes en stofble/ et bånd i næbet, i enten lyseblåt eller lyserødt. Jeg synes det er en virkelig fin tradition, som fortæller at NU er det lille barn kommet til verdenen, og hjem. Det er noget som venner/familie/naboer stiller frem, så vidt jeg har forstået, og her i Danmark skulle traditionen eftersigende stamme fra Sønderjylland. 

Jeg læste på et tidspunkt at man også gør det visse steder i Tyskland, og storken der betyder at nu er barnet kommet hjem, så folk gerne må komme på barselsbesøg. 

Hvor længe den skal stå fremme, ved jeg egentlig ikke, men tænker en måneds tid?

Jeg forestiller mig, at vi dermed kan grundlægge vores egen familietradition, og denne stork kan blive gemt til fremtidige nye generationer. Jeg elsker traditioner, især dem som går i arv i generationer, men det er desværre ikke det som min familie umiddelbart har gjort sig mest i, i hvert fald ikke hvad jeg ved af. 

Herhjemme har vi derfor selv lavet en række traditioner, som vores børn kommer til at vokse op med, Jeg håber, at de vil finde det trygt og rart, og selv vil ønske at videreføre nogle af dem. 

En tradition hos os, som også vedrører fødsel, er fødselsdagstoget. Begge pigerne har deres eget tog, og lillebror skal også have sit helt eget tog. 

Selve toget får man ved fødslen. Under det har jeg noteret navn, dato, fødselstidspunkt, vægt og længde. Hvert år til sin fødselsdag, må man så selv vælge en vogn, som ligeledes får noteret dato, vægt ( i hvert fald de første år) og længde - og efterhånden bliver toget længere og længere. Jeg ved endnu ikke i hvor mange år man skal have en ny vogn, men måske det stopper med at være fedt ved teenage-alderen, måske de insisterer på at fortsætte i længere tid. Vi får se. 

Toget har vi købt i en forretning inde i Strædet, det er dansk produceret i gode materialer. Se mere på hjemmesiden her: *klik*

Kender du til flere traditioner i forbindelse med fødsel / barsel? Så del dem endelig i kommentarfeltet!