torsdag den 16. marts 2017

Så kom han.... vores lillebror!




I fredags, den 10. marts skete det endeligt, det som vi har ventet så længe på: Kl. 17.39 blev vores Bjørn født, efter en ret hurtig og noget hård fødsel. 4154 gram / 56 cm var han.



Det var dog alligevel en rigtig god fødsel, grundet en helt fantastisk dygtig jordemoder. Er SÅ taknemmelig for at det blev hende som skulle hjælpe os, efter en graviditet hvor vi desværre har haft et lidt dumt og rodet forløb. Hun var helt utrolig rar og rolig, og jeg følte mig helt tryg ved situationen, trods nogle komplikationer til sidst. Hun var simpelthen så dygtig og prof, at jeg slet ikke helt opdagede det førend bagefter. Så hurra for Stinne!



Vi har jo været meget i tvivl ang. navnet, men her nogle uger før fødslen blev vi endelig enige om at han skulle hedde Bjørn. Det var Brians forslag, og jeg skulle lige overtales lidt, men nu kan han ikke hedde andet. Jeg er virkelig glad for at B holdt fast på navnet, for det ER et smadderfint navn, og det passer så godt til vores lillebror. Til gengæld fik jeg lov til at bestemme et mellemnavn, som betyder meget for mig at han fik.


Han er så fin og sød! 

Esther er vild med ham, og vil hele tiden kramme ham, Else Marguerite er noget mere skeptisk... han siger mærkelige lyde og græder, og så fylder han i sengen. Det meste af tiden er han dog ganske ok og nuttet, og hun er meget stolt når der kommer gæster. Alt er vidst som det skal være!



I morgen er der allerede gået en uge, siden han blev født. Vi går til kontrol på hospitalet pga. gulsot, som de andre børn også havde efter fødslen, og i dag havde vi første besøg af vores sundhedsplejerske, som virkede helt fantastisk. Alt er godt, her fra babyboblen!




1 kommentar:

Anonym sagde ...

Stort tillykke