Traditioner ved fødsel / barsel?!

Her i årets allerførste uge har jeg fået ordnet det sidste til lillebrors ankomst, og pakket taske til hospitalet, så der ikke skal være stress og jag over det, som der desværre var ved ældstebarnets fødsel. Hun kom jo allerede i uge 34/35, hvilket svarer til om 3 uger fra nu. Anden gang fødte jeg i uge 38, så det bliver spændende hvornår lillebror melder sin ankomst. Uanset hvad er der ikke længe til!

Måske bliver man bare mere effektiv med tiden/antallet af børn, fordi man udemærket ved hvor bøvlet og stresset det kan være, bare at skulle ud af døren med de to man har. Jeg nyder i hvert fald at jeg kan slappe af her de sidste uger, og bare fokusere på at dagligdagen skal gå op. Min dagplejestilling udløber den 31/1, og jeg kan gå på barsel fra verdensfirmaet ca midt februar, om alt går vel.

Men mens jeg pakker og gør klar, tænker jeg en del over hvilke traditioner man egentlig har i forbindelse med fødsel og den første barselstid.

Jeg kommer selv fra en lille familie ( i hvert fald så vi kun meget lidt af den, desværre), og der var der ingen små børn der kom til, så i min barndom har jeg ikke rigtigt oplevet at der var nogle traditioner man gjorde sig i, omkring dette. Da jeg selv blev mor, både første og anden gang, var der heller ikke noget som familie/venner som sådan gjorde - eller det passer jo egentlig ikke. Min far købte en mor/barn buket til mig og Esther, noget jeg synes var så fint og sødt, men desværre ikke fik taget billede af. Dengang var vi indlagt på neonatal, så vi måtte ikke have buketten på stuen, den stod i fællesrummet i stedet.

Jeg ved dog, at andre familier har op til flere traditioner, og jeg ville sådan ønske at det samme var tilfældet for mig/min familie. Det er ikke hver dag, at der kommer et helt nyt lille menneske til familien, og ærligt talt er man som mor (og far), da også et sted den første tid, hvor hjælp til hverdagen er særdeles tiltrængt.

Hvad har I andre af traditioner? 

Det kunne være rigtig spændende at høre om! 

Jeg ved, at man i gamle dage kom med mad til den barslende moder. Nogle steder var det familien, andre steder nabolaget. Man har endda helt tilbage i tiden haft en speciel barselskrukke/ barselspotte, som man medbragte nærende suppe i. Rent praktisk var det virkelig tiltrængt i en tid hvor husmoderen stod for al madlavningen, og manden ikke gjorde sig i madlavningens ædle kunst.

Da en anden hjemmemor for et års tid siden fødte, var jeg med i en lignende madordning, hvor vi på skift leverede aftensmad til dem. FANTASTISK IDÈ! Det var deres tredje barn, og jeg tænker at det har været virkelig rart at moderen kunne bruge sit krudt på at komme sig efter fødslen/give den lille ny mad, mens faderen kunne tage sig af de to større børn, uden at skulle tænke på aftensmad. Rent praktisk var vi flere der skiftes til at komme med mad, og jeg endte fx med at levere mad til dem to gange, hvilke ikke kostede os det vilde, hverken i tid eller penge. Jeg lavede jo bare kæmpeportioner og så fik vi selv det samme at spise de dage. Men den frihed det må have givet dem, er meget større - og de endte ikke med at være nødt til at købe dyr og knap så nærende take-away.

Da jeg selv i 2012 lå på neonatal fik jeg ikke mad, da det jo ikke var mig, men baby, som var indlagt. En løsning de sikkert har lavet grundet spareplaner, men det fungerede slet ikke! Jeg endte med at leve af croissanter og pizzaslices fra den lokale 7-11, hvilket slet ikke var givende for produktionen af modermælk, som igen var vigtigt for baby.

Jeg var SÅ træt i forvejen, og den knap så nærende mad gjorde intet godt for noget - men hvad kunne jeg gøre? Jeg havde jo født før tid, og som førstegangsfødende havde jeg jo fået tudet ørene fulde af at jeg stensikkert ville gå over tid... så vi havde lige en "mindre" køkkenrenovation i gang, som var blevet forsinket. Det betød, at hele køkkenet plus en væg, var blevet revet ned 2 dage efter min fødsel, så alt var kaos derhjemme, samtidig med at vi begge var i en tilstand, som ikke gav os det vilde overskud til noget som helst.

Efter en lille uge på den måde, tog den ældre sygeplejerske fat i mig og sagde, at jeg da for pokker måtte kende bare nogen, som kunne komme med lidt ordentlig mad til mig? Jeg anede ikke hvem jeg kunne spørge, de boede jo allesammen langt væk! Men hun sagde så: Ok, men du må da kende nogen, bare lidt, som bor tættere på? Hvis nu én du ikke kendte så godt spurgte dig om det samme, ville du så ikke sige ja? Det er jo ikke fordi de skal lave det helt vilde, men de kan fx lave en lasagne til dem selv, og så lave den lidt større og give dig halvdelen som du kan varme - og så en salat til.

Jeg endte med at spørge én, som jeg slet ikke kendte særligt godt, men de boede forholdsvis tæt på. Jeg havde kendt hende perifært i nogle år efterhånden, men slet ikke særligt godt. Det endte med, at hun kom hen på hospitalet med jeg ved ikke hvor meget mad, hver dag i hvad der føltes som en evighed - endda til både B og jeg. Hun bragte også snacks til natteamningen, og allerede efter en dag kunne jeg få 5 gange så meget mælk ud med brystpumpen, som jeg ellers havde kunne. Til de præmature skal man nemlig både amme og pumpe ud, som de så får i sonde.

Her fem år efter, er jeg stadig taknemmelig for den kæmpe hjælp hun var, som jeg på ingen måde havde regnet med. I dag vil jeg betegne hende som min bedste veninde, og selvom der til tider kan gå lang tid imellem at vi ses, har hun en kæmpe betydning i mit liv. (Da hun senere skulle opereres kom jeg i øvrigt med mad til hende og hendes børn).

Så det her med at give mad til den barslende moder er i virkeligheden en ældgammel tradition, men tilsyneladende ikke noget man gør sig i længere, desværre. Når jeg fortæller de to historier, synes alle at det er smadderfedt, men det er ikke noget de har hørt om før. Det ER da også en del nemmere i dag, med take-away mad og mænd som også har køkkentjansen - men det bliver hurtigt både dyrt og knapt så nærende med købemad, og når der er flere større søskende, er det bare rart at man ikke skal bruge tiden i køkkenet den første tid, men kan bruge tiden på at finde sig til rette som en lidt større familie.



Babyshower er et langt nyere fænomen end barsels-potten, men ikke noget jeg har stiftet bekendtskab med selv. Jeg har dog været til andres babyshowere, og finder konceptet megahyggeligt! Dog er det vidst mest noget man gør ved første barn? Jeg ønskede mig det brændende i de første to graviditeter, husker jeg, men denne gang føles det knapt så vigtigt.

- og så er der ham her:

Barsels-storken! 

Dét er noget jeg har ønsket mig, men hverken første eller anden gang kom han på besøg. Her tredje gang køber jeg selv en og stiller ud! haha.

Storken stilles foran ens dør/ alternativt i altankassen, mens man er på hospitalet, med næbet pegende ud mod vejen. Når man kommer hjem, vendes næbet ind mod hjemmet, og der bindes en stofble/ et bånd i næbet, i enten lyseblåt eller lyserødt. Jeg synes det er en virkelig fin tradition, som fortæller at NU er det lille barn kommet til verdenen, og hjem. Det er noget som venner/familie/naboer stiller frem, så vidt jeg har forstået, og her i Danmark skulle traditionen eftersigende stamme fra Sønderjylland. 

Jeg læste på et tidspunkt at man også gør det visse steder i Tyskland, og storken der betyder at nu er barnet kommet hjem, så folk gerne må komme på barselsbesøg. 

Hvor længe den skal stå fremme, ved jeg egentlig ikke, men tænker en måneds tid?

Jeg forestiller mig, at vi dermed kan grundlægge vores egen familietradition, og denne stork kan blive gemt til fremtidige nye generationer. Jeg elsker traditioner, især dem som går i arv i generationer, men det er desværre ikke det som min familie umiddelbart har gjort sig mest i, i hvert fald ikke hvad jeg ved af. 

Herhjemme har vi derfor selv lavet en række traditioner, som vores børn kommer til at vokse op med, Jeg håber, at de vil finde det trygt og rart, og selv vil ønske at videreføre nogle af dem. 

En tradition hos os, som også vedrører fødsel, er fødselsdagstoget. Begge pigerne har deres eget tog, og lillebror skal også have sit helt eget tog. 

Selve toget får man ved fødslen. Under det har jeg noteret navn, dato, fødselstidspunkt, vægt og længde. Hvert år til sin fødselsdag, må man så selv vælge en vogn, som ligeledes får noteret dato, vægt ( i hvert fald de første år) og længde - og efterhånden bliver toget længere og længere. Jeg ved endnu ikke i hvor mange år man skal have en ny vogn, men måske det stopper med at være fedt ved teenage-alderen, måske de insisterer på at fortsætte i længere tid. Vi får se. 

Toget har vi købt i en forretning inde i Strædet, det er dansk produceret i gode materialer. Se mere på hjemmesiden her: *klik*

Kender du til flere traditioner i forbindelse med fødsel / barsel? Så del dem endelig i kommentarfeltet!