Jeg har længe været fan af Ove C. Dahl's bogserie "Tilbage til...", og fra jeg så bøgerne første gang, og købte "Tilbage til 60'erne", har jeg ventet med længsel på at dette øjeblik skulle komme... nemlig at det blev 50'ernes tur!
Lo and behold - det øjeblik er NU! *danser jublende rundt!*
Lige i perfekt tid til at ønske sig den i julegave!
(hvis man da kan vente så længe med at få den...)
Gyldendals boghandel har følgende beskrivelse stående:
Via hundredvis af illustrationer kan du her opleve eller genopleve et årti i selskab med husmødre og helte, raske drenge og pæne piger, herrer med hatte og en helt ny generation af det nye fænomen "teenagere".
Efterkrigstidens Danmark bevæger sig gennem årtiet fra smalhals og knaphed til velstand og genlyde fra det store udland. Land og by står stadig i kontrast til hinanden, men udvekslingen er større end nogensinde efterhånden som privatbiler og knallerter bliver mere og mere almindelige.
Også tv-apparatet vinder indpas i de danske hjem og snart er verden tættere på end nogensinde, ligesom en tur til Sverige med telt og rejsegrammofon åbner grænser og udvider horisonter. Jazz, rock og refræn vækker genlyd især hos de nye unge og den nye kvikke mode spejles fra idolplakaterne på væggen til festerne med vennerne.
50'erne er gammelt og nyt, besøg hos slikmutter, i ismejeriet, i biffen, ved skolepulten, rundt om søndagsfrokostbordet og hjemme på værelset, hvor der leges med Dukke Lise, TEKNO, det nyeste i ægte plastic og spilles spil med hele familien.
Lyder det ikke bare henrivende herligt????!!!!
Du kan stensikkert købe den i din lokale boghandler snart, men også på nettet, f.eks. her.
På Saxo kan du forudbestille den, og få 15 % rabat.
psst: For at gøre det hele endnu bedre, er Hr. Dahl i gang med "Tilbage til 40'erne". Jeg er sikker på at jeg ikke er den eneste der glæder mig til den!





































