onsdag den 20. april 2016

Fødselsdagsfesten 2016: Selve festen

Nu har jeg skrevet lidt om pigernes fødselsdage, og de traditioner vi har på selve dagen. Men den store fejring... den kommer her!

Else Marguerite fyldte 2 den 21/2, og Esther fyldte 4 den 14/3 - og med kun tre ugers mellemrum, holder vi hvert år en stor fødselsdagsfest for dem begge to, sammen. Udover at vi så ikke skal planlægge og forberede to fester så tæt på hinanden, at folk ikke skal afsted to gange, så har det også flere fordele: pigerne bliver ikke kede af det over at den anden får gaver, uden at de selv får noget - og vi kan holde en større fest!

I år havde Brian og Esther besluttet at vi skulle holde cirkusfest, så sådan blev det. Der skulle i hvert fald ingen overtagelse til, før mutterfit her gik all-in og begyndte at forberede en cirkus/gøglerfest.


Navnene lavede jeg selv på computeren, printede ud på fotopapir, og klippede ud.



De glade fødselsdagspiger, som selv havde bestemt at de skulle have Dansekjoler på:


Vi lagde ud med en let frokost, og bagefter var der kage til både lille og stor.


Grønsagstoget er en super fed idé jeg så på Pinterest. 

Balloner! Vi har nu flere gange købt balloner, helium osv på mintemafest.dk og kan varmt anbefale dem! Vi bestilte en pakke med 100 balloner, helium og snore, samt folieballoner formet som tal.

Denne gang var der også bestilt duge og engangsservice og diverse pynt derfra. Succes!

Klovnenæser til fri afbenyttelse

Overskæg og klovnenæser - det er da et godt sted at starte, ikk? Fik desværre ikke taget billeder før gæsterme kom ind.

Jeg havde forberedt nogle forskellige "forlystelser" for børnene:

Dåsekast
Andedam
Ringspil
Gå på line

Men billeder? Næææ, jeg havde da travlt med at drøne rundt! (typisk)

Derudover var vi så heldige at nogle søde venner kom og optrådte med ballondyr og hundekunster, som gave. Det var simpelthen sådan en fin gave, meget bedre end dyrt legetøj de alligevel hverken har brug for eller mangler - og pigerne taler stadig om det, her en måned efter.

Verdens måske dårligste billede af en ganske fin kage. Can't win them all, right? :D

Ansigterne og tallene er en fin tradition jeg har lavet hvert år. Jeg laver dem selv på computeren, printer ud på fotopapir, og sætter dem på plastiktandstikkere med et stykke tape.



En glad ballerina-fis, iklædt balletkjole og balletsko, som endda var gaver fra to af gæsterne, der ikke kendte hinanden. Pigerne var lykkelige! 

Ingen kommentarer: