søndag den 16. april 2017

Livet i Rabarberkvarteret

Tiden suser afsted, og herhjemme forsøger vi bare at følge med. Det er dejligt med tre børn, men også hårdt, trættende og en masse andet. B er blevet arbejdsløs, så han er hjemme - hvilket også kræver sit, af både ham og jeg. Nye ting at vænne sig til, på godt og ondt.

Amningen kører ikke som den nemmeste, og det har været en lidt hård start, det der med at skulle få gang i den lille knægt. Selvom man starter på 4154 gram, er det ikke nødvendigvis lettere end dengang vi fik en lille smuk pige på 2200 gram. Bevares, vi er ikke på neonatal og vi snakker ikke sonde og hvad ved jeg... men amningen - den er sådan ca lige svær.

Nu har vi besøgt zoneterapeut, osteopat og fået vejledling af en kickass ammevejleder (mere om det senere), og det har hjulpet en hel del.

Pigerne knuselsker deres lillebror, og siger det flere gange dagligt. Esther har lidt svært ved at han bruger sut, for hun savner altså stadig sin sut, her et lille års tid efter vi sagde farvel til den - og Else Marguerite synes det er lidt snyd at han bliver båret i vikle når hun ikke gør. Åh lige så store de kan synes, lige så små er de stadig. Men heldigvis, så elsker de deres lillebror, og er så glade og stolte. Vi er heldige!






Ingen kommentarer: