søndag den 23. oktober 2011

Planlægningshurra!

Når man nu venter sådan en lille én, er der masser af ting der skal gøres klar, tænkes over og indkøbes. Jeg glæder mig naturligvis en del til at skulle indrette børneværelse, for IH der er mange fine ting derude!

Noget af det første jeg kiggede efter, da vi fik den dejlige besked, var en Juno seng. Det er efterhånden blevet lidt en modeting med de senge, men jeg husker dem nu fra min barndom, hvor der var sådan én hjemme hos min far. Jeg husker den kun svagt fra han skulle flytte, og der kom nogle og hentede den grønne "lille-per seng". Stor var derfor min glæde, da vi fandt en, ja faktisk også grøn, seng til salg, til en ganske god pris. Jeg vil nu nok have den malet mintgrøn, men det er lidt hyggeligt at den også er mørkegrøn. Dem der ejede den, havde 3 børn, hvoraf 2 har sovet i den, og moren havde også selv sovet i den da hun var barn. Hyggeligt!



Udover sengen, har jeg i forvejen den fineste grå Skandia barnevogn der nu skal sættes lidt i stand. Kalechen burde få en tur, men jeg ved ikke liige om jeg orker. Er der mon nogen derude der har sat en barnevognskaleche i stand, og har nogle fif?


På børne-ønskelisten står pt:



Strikket tæppe fra Fermliving.

Sur citron, hæklet af den dygtige Asli.




Aktivitetsstativ i træ, fra Klodsmajor. Jeg tænker det er smart at man selv kan sætte ting på, 
og så slipper vi for de grimme aktivitetsstativer/tæpper der ellers findes derude.


Spisestel fra Graziela, fundet hos Urbis

Det er samme print, som pryder dette stof, der allerede er indkøbt til at sy sengetøj af:
 Fundet hos altid fantastiske Malika og Rosa.

 Miffy tøjkanin


og så er der alt det andet. Noget er nødvendigt, andet er bare fint. ;) Nu må vi se hvad der bliver råd til.

7 kommentarer:

Frk. Trillingsgaard sagde ...

Jubiiiiii... Fine babyting... Mejse har også en Miffy herhjemme.. Juno hoppede vi over - dels fordi jeg synes det var aaaaalllllt for dyr (men også fordi jeg bliver lidt kontrær ift modefænomener)

Og så kan man jo lige se hvor lang tid siden der er siden jeg har fulgt med her i blogland.. Har jo slet ikke opdaget dit farvel-goddag stunt... Godt du bliver.. Det er så hyggeligt med dig her.. I dit eget smukke hverdagshjem...

Søndagskrammere til dig og maven

fasterfis sagde ...

Jamen dog, her kommer jeg bare lige tilfældigt forbi for at lure om der skulle være link til noget nyt, og vupsi, så er du forsat i bedste stil, her i dit blog-hjem! Hurra!

Og tillykkeri med det lille liv i maven! Store sager!

Loppe-shoppe sagde ...

Kan godt forstå at du måtte have en juno-seng. Jeg sov selv i en lyseblå (som mine forældre senere valgte at forære væk (!!!)).
Jeg fandt en lyseblå i original maling - inden jeg fandt ud af at vi ventede en dreng. Og faktisk må jeg indrømme at jeg nu er den heldige ejer af hele tre juno-senge - og et barn der stadig er lille nok til at ligge i dem, og det er endda snart ved at være slut med længden!

God dag!

Sacha sagde ...

Begge mine småsøskende sov i en arvet Junoseng (den yngste af de to er lige fyldt 18 - det "lille" pus på 1,90).

Skal jeg være ærlig, så er Junoen langt pænere end nogle af de mere moderne baby/børnesenge.

Trine V sagde ...

"Ting-finder-Trine" melder sig på banen igen! Jeg har fundet dette link, som du måske kan bruge til barnevogns-projektet. Eller du kunne kontakte blog-skriveren for at få nogle tips...?

http://blaamejsen.blogspot.com/2011/06/ta-daaaa.html

Kram fra Viborg :o)

[Spitzenklasse] sagde ...

Tillykke - her er Miffy også flyttet ind. Også en noget der skulle være en juno-seng, men som ikke ligner helt. Det er dog en fin ældre snedker-sag fra 50´erne.

Camille sagde ...

Orv en masse kommentarer! Tak! :)

Man kan vist aldrig få for mange Juno-senge, Helle! :D

Jeg drømmer dog om den helt gamle, allerførste model. Vi fandt en på den blå avis, men ak - der var nogen der ar kommet før os. æv æv æv æv! Tvivler på at jeg falder over en igen, da de er meget sjældne.

Sacha, jeg synes også den er pænere end de moderne, men den har da helt klart også lidt småfejl, som jeg ville ønske den ikke havde, blandt andet det at man skal bruge strips for at den er helt sikret, når der er tremmesider på. Ikke så gennemtænkt synes jeg. Men ellers er den SÅ smart og praktiskt, og ganske smuk at se på, så den vandt alligevel! (plus at jeg ELSKER tanken om at der stod sådan en hjemme hos min faaar da jeg var lille).

Trine - du er en skat! Og jeg spørger da straks Mejse om hun har nogle fif!

SPitzenklasse, ja Miffy er fab! Lyder virkeligt fint med den gamle snedker-sag!