tirsdag den 3. januar 2012

Har du mon kigget rundt på gadebilledet?

Et af mine nytårsforsætter er at opdatere min billedblog noget oftere, nemlig Gadebilledet, hvor jeg poster billeder af skilte, fine statuer, glemte og gemte skatte, bygninger, spøjse indslag i gadebilledet mm. Det er simpelthen så hyggeligt at gå rundt i sin by og fange de ting på billeder, før de desværre en dag pludselig er revet ned, ødelagt eller ændret.
 


Idéen er ikke min, og langt fra ny. For nogle år tilbage fik jeg denne fantastiske bog i gave, som siden hen er blevet kigget i mange gange:


Princippet er det samme - en masse billeder af bygninger og facader rundt omkring i København. Mange af dem står der desværre ikke længere, bygninger er revet ned, butikker har skiftet ejere og er blevet til en helt anden slags butik. Så er det godt at have bogens billeder, der viser det der var engang.

Nogle gange har jeg bare kameraet med på min vej rundt i hverdagene, og falder over noget tilfældigt, andre gange går jeg en tur med det formål at tage billeder nye steder, og fra tid til anden går jeg specifikt efter noget helt specielt, som jeg har set en dag uden kamera.

Pt. skal jeg have taget et billeder her i Rabarberland, af en gammel cigarforretning med et navn der er noget specielt. Den var nemlig opkaldt efter et gadenavn, der ikke længere er i brug, da gaden i dag hedder noget helt andet...

Måske det også var en idé for dig, i din by? Jeg har både taget billeder i København og i forstæderne, men det er nok sjovest i en lidt større by, hvor der er mange gamle skilte, spøjse detaljer på bygningerne, streetart osv.

Sæt igang!

6 kommentarer:

Sacha sagde ...

Da jeg gik post i Odense, havde jeg på en af mine ruter en ejendom hvor der på siden var en lille plakette som henvendte sig til det de som leverede varer til ejendommen, at disse ting skulle ske ved bagtrappen.
Det var et bevis på at ejendommen havde nogle år på bagen og trods renoveringer i de år jeg gik post, så blev denne plakette hængende.

Loppe-shoppe sagde ...

Hmmm... Måske skulle jeg tage de briller på, næste gang jeg går en tur på de to gader der er i vores landsby...
(Overfaldes af akut landsbykuller).

Fine skilte, du har fundet!

Davids Engle sagde ...

Supergod idé. Springvandet med de dansende piger går jeg forbi med mine børnehavebørn, når skal på tur ad den vej. Vi stopper hver gang. Nogle skal dyppe fingrene i vandet og vi skal lige tale om, at det er sådan man danser med hinanden, når man har valgt sin partner i "Flyv lille påfugl"-sanglegen. Bliver helt glad, når jeg ser det:-)
Godt nytår - og håber det går godt med maven:-)
Knus

Camille sagde ...

Uha ja Sacha, det er sådan et fedt skilt! Har set det stadig hænger nogle få steder rundt omkring.

Helle, det er da det du skal! Måske hænger der noget spændende? ;)

"Flyv lille påfugl"... åh den havde jeg helt glemt! Tak for at minde mig om den igen! Og jo tak, det går rigtig godt!

Tante blaa sagde ...

Søde Camille! Jeg ser så mange sjove ting og dimser, skilte og facader og tænker tit på at spørge om jeg må lave en "gadebilledet - the Jylland edition" i forbindelse med din blog?

Camille sagde ...

Cille, klart du må!

Jeg skriver lige til dig på fb ;)