tirsdag den 31. januar 2012

122 år gammel sag søger nyt hjem (og en renovation!)

Breaking news: 
Kælderen er ryddet og ordnet for nu! 

Haha ja, SÅ spændende er det nu heller ikke, men for os er det noget af en bedrift, som vi fejrede med fastelavnsboller tidligere. NU kan vi endelig komme videre med lejligheden, noget der "vist nok" er meget godt, eftersom der er små 3 måneder til terminsdatoen, hvor Baby E måske kommer frem og siger HEJ.

I dag var Svalernes U-landsforening forbi og hente 14 flyttekasser, plus det løse, til deres loppemarked der foregår i Nordvest hver lørdag. I løbet af ugen skal vi lige forbi diverse steder i byen med resten af de ting vi ikke selv skal beholde, og som ikke allerede er blevet givet væk. Udover at have en masse sager til os selv, indeholdt kælderen også sager vi skal sælge videre på den blå avis, ting til venner og familie, varmt tøj og støvler og soveposer til de hjemløse mm. Dejligt at kunne glæde andre med ting man ikke selv har brug for, og SKØNT at det ikke bare bliver sendt til forbrænding, men kan bruges i nogle år endnu.

Der er dog én ting tilbage, som vi ikke selv skal bruge, som vi ikke liiige ved hvem kan bruge (hvis nogen?), men som vi heller ikke nænner bare at smide ud, trods standen der bestemt ikke er god. Nemlig denne stol:


Den er i hvert fald over 100 år gammel, nok fra 1880-1890? Polstringen er med noget a la halm plus diverse, og den skal stensikkert strippes for stof og polstring 100 %, for derefter at bygges op påny. Altså den trænger til noget mere end en kærlig hånd, må man vist konstatere!

Min første tanke var at kontakte en møbelpolstrer - måske der var en elev, der kunne øve sig på den? Men har ringet rundt et par steder, og de havde ingen elever... så nu prøver jeg her, og ellers må den jo ryge ud. Jeg tænker blot at den liige skal have en chance, trods den forfærdelige stand. Omkring en 122 år må vel også sætte sine spor. Stoffet er håbløst og kan ikke reddes, men træet virker til at være ok, dog med overfladeskrammer, snavs osv. Men intet der ikke kan fikses.

Anyway, her er et par billede mere af den gamle sag. Måske der sidder én derude, der lige kender en der ville synes det var et fedt projekt? Stolen er under alle omstændigheder naturligvis ganske gratis, den skal blot afhentes her på Nørrebro. Hvis du vil have den, så mail mig på camille (snabelA) hverdagshjem.dk





10 kommentarer:

Merete sagde ...

Jeg spørger lige en veninde, der måske er interesseret. Hun bor dog i Ry og kommer ikke specielt tit til Kbh., så jeg ved ikke helt..
Du hører nærmere :)

Camille sagde ...

Gør endelig det!

Som billederne viser er standen virkelig ikke særlig god, men nænner simpelthen ikke at smide SÅ gammel en sag ud, uden lige at høre om nogen vil have den. Med en god omgang knofedt og snilde, kan den blive virkelig fin!

Merete sagde ...

Jeg må desvære melde pas..
Hun synes vist, at de har møbler nok og har desuden i forvejen en stol der venter på en kærlig hånd.

Jeg tænker, om du mon ikke kan ringe til nogle af de der "dødsboer opkøbes"-folk der reklamerer i avisen. De tager gerne gamle ting med - også ting der skal sættes i stand. Det er da et forsøg værd.. :)

Camille sagde ...

Okidoki.

og ja, kender jo godt det med at have for mange møbler... (og så er den slet ikke i vores stil).

Dem der rydder dødsboer vil næppe være interesseret i denne, gratis eller ej. Den vil ikke kunne sælges for noget, og istandsættelsen vil koste mere end de kan få ind i fortjeneste ved salg, så det kan betale sig. Det er nok mere til én der kan gøre det selv, og synes det er fedt.

Pixels og Poesi sagde ...

Åh den er smuk! Hvor ville jeg ønske at jeg havde evnerne til at sætte den i stand, for den er godt nok fantastisk.

Anonym sagde ...

Hej Camille

Forstår meget godt at du ikke nænner smide så gammel en stol ud - den fortjener endnu en chance! Jeg tænker, at en teknisk skole med møbelpolstrer uddannelse må kunne bruge den. Tjekkede lige hurtigt og der er møbelpolstrer forløb under 3F, ved dog ikke lige hvor. Men måske 3F/skolen kan være behjælpelig med en aftager i Københavnsområdet, som gerne vil øve sig! Krydser fingre for at den overlever :-)

Mange hilsner
Anette

Camille sagde ...

Betina, ja den kan jo blive super fin, det er bare det der med at have polstrer-evnerne...

Anette, ja det er sørme mange år den har overlevet... så nu skal den lige have en chance tænker vi. Måske nogen vil blive glad for den, trods skavanker.

Der er én skole, og den ligger i Skive, men det er jo bare en linie, sammen med andre uddannelser. Tænker det er for langt væk til at se gider besværet. Har allerede ringet lidt rundt, men det bliver også hurtigt et kæmpe arbejde for mig at give noget væk så... og det er ikke tid eller overskud jeg har til den slags lige nu, hvor vi er igang med istandsættelsen fra helvede, kombineret med en graviditet der ikke heeelt arter sig efter bogen. :(

Lonnie sagde ...

Åhh den er fantastisk! Hvis dog bare man vidste hvordan søren man om-polstrer sådan en sag.

Jeg håber den overlever, den er alt for skøn til at ende sine dage på en genbrugsstation.

Østfronten sagde ...

- man kunne måske også bare sætte den i/ved en storskraldscontainer og håbe på, at nogle pilfingre kom forbi og måtte eje den?

Håber ikke, det er alt for meget 'ikke efter bogen' på den dårlige måde. Karma til dig under alle omstændigheder.

Camille sagde ...

Det med storskraldscontainer går ikke, for det er 100 % = udsmid. Her hvor vi bor er der desværre nogle gårdmænd der mener at storskraldsrummet og ditto byttehylder SKAL stå tomme... så de tømmer det hver dag, til forbrænding. :(