fredag den 11. november 2011

Inspiration søges!

 billedet er lånt fra Herligheder*

Nu varer det jo ikke længe før der skal laves børneværelse, så derfor søger jeg lidt inspiration fra de børneværelser I andre har indrettet.

Baby E skal i hvert fald have:

Junoseng.
Eventyrlamper.
Bruser der bruser med dråber og hjerter.
Noget med æbler.
- og katte!
Mintgrønt og lyseblåt blandet med nogle mere stærke farver.
Et blødt tæppe med legende katte og andre herligheder.
En gyngehest.

- og en god stol til os at sidde i.

Men hvordan og hvorledes, og skal hun måske have noget helt andet? Hvad har I andre gjort, og hvilke ting er så fantastiske at vi bare må stjæle idéen?

Hvis du ikke allerede har lagt billeder op på din blog af børneværelse(r), så opfordrer jeg dig hermed til det - så poster jeg linket lige her!

Hos Denise kan du se en masse til Pixies værelse her og der er lækre snapshots fra Mynthes værelse blandt andet her og her  og endnu flere her.
Hos Louise, kan du se en del til Mejses værelse og andre fif til børneværelser her.

Mejse har postet billeder fra Arthurs værelse her.

Vil du med på listen? Så link i kommentarfeltet! 

torsdag den 10. november 2011

It's a gal!

Jep, den er god nok, Baby E er lige blevet til Baby Esther. Hurra!

Det er lidt underligt, at det gik fra at være en "den" til en "hende" - nu er det ligesom mere "rigtigt", ikk? Det blev fejret med at købe denne kjole, der belejligt nok var på tilbud, lige her.

Egentlig også lidt sært at ligge der til skanningen og så indgående stirre en baby på 162 gram mellem benene... vi har endda fået billeder af, at det skam ER en pige! Hmm... mon hun vil hade de billeder senere? :D Vanen tro gad hun overhovedet ikke samarbejde, og lå først med benene over hovedet, og da hun endelig vente og drejede sig, var det kun for at ligge med ryggen til, og i skrædderstilling. Det tegner lovende! (frygter allerede teenageårene...)

Hvorfor er det egentlig at nogle vælger at holde navnet skjult til dåb/navngivningen, mens andre fortæller det med det samme? Jeg tænker, at nu har vi besluttet at hun skal hedde Esther, 
og så gider jeg ikke kalde hende andet. :D 

mandag den 7. november 2011

Baby E søger barnevogn!

Jeg havde jo en barnevogn stående, som ellers var mægtig fin... men så skulle den på testtur i går, og det holdt den slet ikke til. :( Det ene hjul er for ustabilt, og jeg tvivler på at nogen baby kan ligge sikkert i vognen, uden at man skal frygte at den pludselig går i stykker bedst som man er på vej op i bussen eller lignende...

Derfor leder vi nu med lys og lygte efter en vogn der kan fragte Baby E sikkert rundt i hovedstaden, og måske nogen derude kender nogen der har noget brugbart stående?

Jeg har fundet dette billede på dba af en vogn der bestemt er noget for os (og der er skrevet på annoncen):

Dvs. vores kriterier er:

* En ældre barnevogn, gerne Skandia eller Odder (men andre mærker har også interesse).
* Hjulene skal være stabile, uden slør, og den må ikke knirke og brage når man kører.
* Der må ikke være decideret rust på vognen. Overfladerust kan vi leve med, men ikke slem rust.
* Den skal være pæn, og generelt i god stand, da det vil blive en hverdagsvogn.
* Der skal helst være overlæder med, men mangler det kan vognen sagtens have interesse alligevel.

Pris kommer an på stand, mærke etc.

Vi bor jo i København, så det skal helst være her i nærheden, da vi ikke har bil. Men alt fra Roskilde til Nordsjælland kan gå, vi skal så bare lige have kørelejlighed til det.

Hvem kan hjælpe? 
 Der er streetcred og browniepoints til dig der kan hjælpe os med ønskevognen! 

Send billeder etc til camille@hverdagshjem.dk 
 

fredag den 4. november 2011

Plakater!

Bare Wunderbar postede i går billede af den skønne Davre-gryn plakat der nyligt er indkøbt gennem en webshop, og i kommentarerne postede Ida et link til Permild og Rosengreen - og ja tak!

Her er nogle af de plakater jeg godt kunne tænke mig (men må vist sande at der ikke rigtigt er plads til så mange... )

Priserne er rimelige, og billigere end andre steder der har nyoptryk af plakater, så det er hermed givet videre. 

Jeg syer videre på livet løs på arbejdet, og hjemmet begynder så småt at komme i form, ting bliver malet og huller bliver spartlet til... men IH det tager lang tid!

tirsdag den 1. november 2011

Frk. Flid - så går rengøringen som en leg!

Jeg har tidligere skrevet om min glæde til Frk. Flid - og nu er de atter at finde på hylderne i Netto!


Den nye emballage har ændret sig en smule fra dengang jeg tog billedet her, men den er stadig superfin. De koster 15 kr. flasken, er biologisk nedbrydeligt, uden parabener og ganske yndigt at have stående. Kan man ønske sig mere?

Jeg fandt dem i Netto i går, og måtte naturligvis have et par flasker med hjem.

Årets julemærke er kommet!

Så er årets julemærke kommet!

Jeg er vokset op med julemærker, julemærkemarch osv da min far er julemærkenørd, og faktisk ret god til det! :)  Derfor har jeg altid synes det er spændende når årets mærker afsløres - hvad mon der skal på brevene i år?

I år er det nisser, og jeg synes faktisk det er nogle fine mærker. Jeg skal i hvert fald have mig et ark, så der er til årets julepost, samtidig med at jeg støtter en god sag.



Hvad synes du om årets julemærker?

Se mere om årets julemærke på Julemærkeportalen, og køb dine mærker online her

Bemærk i øvrigt at der nu er kommet "megamærker" til pakker osv. - dem skal man 
nok kunne lave noget ekstra fedt ud af!




fredag den 28. oktober 2011

Hvad bruger man monstro en fredag aften til, når man skal tidligt op lørdag morgen?

Jo, her kigger jeg på google analytics, og undrer mig over de spøjse søgninger, der har bragt folk til min blog.

Søgeord som:

"Dukkedoktor" (er det mig, eller øeh?)
af hjertet tak (ja, det er da ikke for meget forlangt?)
buksemønster no.212 (ørh... tak som byder!)
fedt tapet (havde jeg i min gamle lejlighed, ØV jeg savner det! Ferm's mushroom soup)
gris flæsk udskæring (jae ok... Den der har søgt, må have været skuffet over at finde min blog, for dét kan jeg desværre ikke hjælpe med.)
grisehoved udskæring (heller ikke. Sorry!)
huset er noobies (altså godt nok er jeg kattemenneske, men Noobie er min kat, og huset er ikke hans)
indretning af hamsterbur (dét burde jeg måske begynde at skrive lidt om. Det lyder spændende!)
jeg drømmer om et køkken (ja, det gør jeg sørme også! Eller bare en ovn og lidt køkkenbord, pretty please?)
rodehoveder (INGEN kommentarer! )
sjov lejlighed (haha ja)

Så blev man så klogere! Hvilke sjove søgeord har du fundet i din google analytics?