tirsdag den 27. december 2011

Det var den jul

Så er julen atter overstået, og jeg sidder endnu engang og funderer over hvor hurtigt tiden synes at gå. I dag er jeg 23+3 i min graviditet, husker stadig 11+0 som føles som om det bare var for lidt siden.... og nu er julen også overstået. Tiden går, klokken slår. :)

Vi havde en dejlig jul, omend den var meget anderledes end den plejer. Men jul - dét blev det! I år fik jeg ikke mange gaver, men dem jeg fik var fantastiske, og så er det ligesom alt er som det skal være, ikke sandt?

Dette fine bestik var bestemt den labreste gave. Gense "Focus de luxe", der oprindeligt blev lanceret i 1955, men blev sat i reproduktion i 2006. Nu er det hverdagsbestikket herhjemme, og skal pynte på bordet hver dag. Vi fik også penge til at købe bestik for, men det bliver nok brugt på serveringsdele i samme stel, så også kartofler, sovs osv kan få fint besøg.

Derudover fik jeg den fine Anne Black 'kys' ring og 'Oh Land''s cd, som jeg har ønsket mig så længe. 

Ringen har jeg egentlig i forvejen. Den er lavet i porcelæn, og er derfor noget sart... hvilket desværre gjorde, at den jeg har er gået i stykker, og limningen vil bare ikke holde. Jeg fik ringen af min søde kæreste den dag vi fandt ud af at jeg er gravid, og jeg er så glad for den. Nu har jeg 2, og håber stadig den første ring kan blive lavet ordentligt. 

Oh Land kører på repeat herhjemme for tiden. Jeg hørte meget denne i foråret/sommers, hvor jeg blev kæreste med Hr. Æble, så cd'en synes han jeg burde have i samlingen. Jeg elsker også denne sang, især i denne version - men den er desværre ikke på cd'en.

Hvad fik du i julegave?

Nu er der lige lidt dage før det er nytåret det gælder. Umiddelbart skal vi bare være hjemme, Hr.Æble og jeg, og spise god mad og se på det flotte fyrværkeri. Der er visse fordele ved at bo på 3. sal med parkudsigt. ;)

Jeg kan mærke det er svært at komme i gang med at blogge igen, men jeg prøver, både her og der. Men IH der er meget der fylder pt. Vi skal have tømt 2 kælderrum, gjort klar til loppemarked i Forum den 7-9 januar, sat mere i stand og pakket diverse ting ned, plus det løse. Og så er der jo liige den der Baby E, der skal forberedes. Vi har fundet en del til værelset, som jeg glæder mig til at vise frem. Blandt andet arvede vi en del småmøbler fra min fars svigerfar, som med en klat maling bliver perfekte til hendes værelse. Dejligt at ting kan gå i arv og få nyt liv, det er nu engang meget bedre med ting med historie vil jeg mene.

ps: fik endelig kigget lidt på bloggens layout, som har haltet længe. Jeg mangler stadig lidt, men knuselsker baggrunden, der er taget fra en gammel køkkenbordplade.


5 kommentarer:

MB sagde ...

Baggrunden lignede også køkkenbordplade - sejt, håber du for mod på at blogge mere, jeg fandt dig jo først for nylig

Julia Hausfrau sagde ...

Fint nyt layout! Det er samme mønster vi har på vores gamle spisebord i stuen :)

Camille sagde ...

Velkommen til, Julienne! Jeg skal gøre mit bedste!

Uh hvor sejt Julia! Det gad jeg gerne have som bordplade i virkeligheden. Jeg drømmer om det i køkkenet vi skal til at lave, men har mine tvivl om man kan få det i dag. (og tak!)

Silke Bonde sagde ...

Jeg er helt vild med den fine ring du har fået, hvor mon man kan købe sådan en ? :)

Silke

Camille sagde ...

Hej Silke,

den er nemlig også superfin! Den er købt i Illums Bolighus her i Kbh, men har lige googlet og fundet den er: http://www.decorateshop.dk/vare/581-anne-black-anne-black-love-ring

(men kender altså ikke den webshop i forvejen, har bare lige fundet den til dig).