torsdag den 18. august 2011

En hurtig make-over

Køkkenskabene er de originale fra 1920'erne, da bygningen blev bygget. De er smallere end normalen, da køkkenet er ret smalt, men der kan alligevel stå en del ting, og fordelen er helt klart at man ikke forlægger ting bagerst i skabet. :)

De har igennem årene haft mange farver, mest forskellige nuancer af blå, men også en mørk mintgrøn har der sneget sig ind. De sidste mange år har de været hvide, men de trænger godtnok til en klat maling efterhånden. Forleden gav jeg dem en hurtig make-over med køkkenternet hyldepapir fra Tiger - 30 kr rullen. Lille ting, stor effekt!

Nederste hylde er faktisk gulvet, som skabet er bygget direkte på, så især her synes jeg det er rart med lidt hyldepapir. Her er lidt billeder fra da jeg gik og satte tingene på plads. En dag ved lejlighed får skabene den store make-over med maling, og de plader der på et tidspunkt er sat på lågerne for at skjule de fine udskæringer skal også væk... men for nu er hyldepapiret ganske fint!




6 kommentarer:

Mirjam Theresa sagde ...

Hvor ser det fint ud med hyldepapiret! Selv drømmer jeg også om et gammelt køkken, der er peppet lidt op.

Og sikke skatte du gemmer på hylderne! Især er jeg vild med den lille æbletallerken :) Og gryderne er også vildt lækre.

God dag!

Kh. Mirjam

Camille sagde ...

Ja, det har peppet det gevaldigt op bare med den smule hyldepapir, så jeg glæder mig til at der engang er tid og penge til den store tur.

Æbletallerkenen er blot den fra Tiger. Jeg tror stadig de har dem rundt omkring? Der var en tallerken, en lille skål og et glas.

Ha en herlig dag!

Mirjam Theresa sagde ...

Så må jeg da næsten forbi Tiger i dag og se om jeg er heldig at de stadig har dem :)

Kh. Mirjam

Dolls and Darlings sagde ...

Så dejligt at høre lidt fra dig, Camille!

Dine skabe er blevet super fine, nogle gange kan så lidt gøre en kæmpe forskel. I vores, gamle, køkkenskabe er der lige nu kedeligt hvidt hyldepapir, måske jeg skulle udskifte det.. Jeg har nemlig også dette (samt det med æbler) fra Tiger.

Kh Louise

Camille sagde ...

Hej Louise,

det synes jeg da helt klart du skal! Det gør virkelig en forskel at det er noget man bliver glad af at se på, end bare noget kedeligt hvidt.

denlangeneger sagde ...

Jeg har også de fine tallerkener fra Tiger! Jeg elsker dem! :D
Skønt at læse lidt nyt fra dig, selvom det er meget sporadisk :)