onsdag den 27. juli 2011

Blog award

Så er det award-tid igen, og jeg er så heldig at have fået den ære at få et styks blogaward af den kære Mrs. Poppins. Tusind tak!

Jeg må indrømme at jeg har det lidt dobbelt med de awards. På den ene side synes jeg de er sjove og hyggelige, men på den anden side synes jeg også de er lidt... fjollede? Altså jeg synes jo det er fedt at der ligefrem bliver tænkt på mig, og det er sjovt at læse med hos andre. Måske er det det der med at skulle vælge folk ud, at det bliver lidt "kædebrevs-agtigt"? Anyway, jeg synes de er morsomme at svare på, og jeg er glad for at der er blevet tænkt på mig, til trods for at jeg ikke har fået skrevet så meget herinde længe (måske er det et hint til at jeg skal komme tilbage? ;)   )

Man skal svare på følgende:

1 - Hvorfor begyndte jeg at blogge?

Fordi jeg ikke kunne lade være!

Jeg havde igennem længere tid fulgt et par blogs, og været til nogle foredrag hvor der blev fortalt om blogging, og så pludselig tænkte jeg "NU SKAL DET VÆRE!"

Jeg skriver pt mest om loppefund, men har skrevet mere om samlinger og lavet billeder om indretning i forskellige hjem... noget jeg gerne vil have mere af igen.

2 - Hvilke blogs følger jeg?

En del! :D

Jeg følger både kreablogs, boligblogs, madblogs og mamablogs, fordi jeg synes jeg får noget forskelligt ud af dem alle. Nogle er inspirerende, andre er mest bare superhyggelige. Jeg læser velsagtens blogs i stedet for at læse magasiner, og jeg kan godt lide at der er lidt af hvert.



3 - Favoritfarver
Mintgrøn, lyseblå i de fleste afskygninger, pastelgul og rød.


4 - Favoritfilm
Ja, på det punkt er jeg måske lidt sær... men jeg ser nærmest aldrig film! Så det ved jeg ikke rigtigt...

5 - Hvilke lande vil jeg gerne besøge?
Japan og USA. 



Det er så meningen at jeg skal give awarden videre til 3 andre, men jeg tror den er kommet vist omkring allerede, så jeg vælger at melde pas her. :) 

Ingen kommentarer: