Når tingene ikke går som man troede...

*PIP!*

Ja, det er hvad der ikke har været fra mig i ALT for lang tid, til trods for at seneste indlæg startede med sætningen " Så er jeg så småt tilbage."

Men når indlægget er dateret 9. maj, og vi i dag skriver 12. juni, så kan enhver vist se, at det var jeg så ikke alligevel...

Da jeg startede denne blog tænkte jeg at jeg ikke ville skrive noget personligt, men blot poste billeder af inspirerende boliger osv. Men så begyndte jeg at læse flere og flere blogs og lære flere og flere bloggere at kende... og så blev det jo mere personligt med tiden.

I dag er det velsagtens en personlig blog, men alligevel med en vis distance til privatlivets fred, som jeg så pænt beholder for mig selv. Men blogpausen skyldes nu noget personligt, som jeg et eller andet sted gerne vil fortælle jer om, OGSÅ selvom det er privat, og absolut intet har med hverken boligindretning eller loppefund at gøre.

Hr. Lee og jeg er gået fra hinanden, og jeg er flyttet fra vores ellers så elskelige hverdagshjem.

Det var en meget svær beslutning, som vi et eller andet sted begge havde tumlet med længe, og som vi så voksent sad og tog en fredag aften. Sammen. For selvom vi elsker hinanden, så var det bare ikke længere meningen at vi skulle leve sammen, og så må man tage konsekvensen af dét. Meget kort fortalt, så nytter det ikke noget at være sammen med en der drømmer om stort hus i provinsen, når man selv er til lejlighed i midten af Nørrebro.

Uanset hvad skulle den ene altid nøjes, og er der én ting jeg ved, så er det, at man aldrig skal nøjes.

Et eller andet sted derude sidder der nogen, der drømmer om det samme som én selv, og hvor man ikke længere skal nøjes, men har samme drømme, mål og ønsker til livet. Jeg elsker Hr. Lee, og jeg ønsker mere end noget andet at han finder hende, der vil kunne følge ham i livet og gøre ham lykkelig - og det er desværre ikke mig.

Nogle gange går livet ikke som man havde troet, håbet, regnet med - og selvom det kan være nok så trist, så er det ok. Det er fandens svært at reagere på det og tvivlen kan være der, men jeg tror på at alting sker af en grund.

Jeg har haft 6 gode år sammen med den sødeste Hr. Lee, og dem er jeg taknemmelig for.

Pt. bor jeg i flytterod et nyt sted, men jeg glæder mig til at kunne vise min nye indretning frem. Den bliver meget som den plejer, men alligevel ny på sin vis. Det er som om, at et brud gør noget ved én, man får lyst til at ryste posen og se på sine ting på en ny måde.

- og der er allerede tilføjet nye loppefund og klunsede skatte til mine 40 flyttekasser og diverse indbo, for det nye sted er der STORSKRALDSRUM med byttereol!

Jeg lover ikke at være tilbage som før endnu, for der er virkelig meget at se til for tiden, og desuden er mit kabel til kameraet forsvundet i flyttekasserne... men jeg skal nok vende tilbage, A'mar halshug!