onsdag den 1. december 2010

A pretty creative winner

Sikke mange indlæg der kommer i disse tider!

Udover alle disse pakkekalendergaveindlæg vil jeg jo gerne blogge som jeg plejer, og så var der lige den der give away...


- og hov: Det er jo den 1. december i dag! SÅ må vi hellere trække en vinder!

Jeg fik Hr. Lee til at hjælpe - så han kan være i skarp træning til pakkekalenderlodtrækningerne. Det med at skrive navnene ned på sedler og trække lod, dén har han set før. Så jeg måtte finde på noget nyt, til træningen udi lodtrækningens ædle kunst.

Løsningen blev denne:

Alle navne/lodder skrevet ned på et ark papir.

Min herlige assistent, Hr. Lee hæver den magiske vinder-silkepapirskugle over papiret....

Er du klar? 
og vinderen er...


JESPER! 
- som blogger lige her, på Samlerliv

Tillykke Jesper! 
Send mig fluks din adresse på camillecourchaineATgmail.com 
- så sender jeg fluks et styks julekort med fint indhold!


Hvis du nu sidder derude og tænker: 

Æv for dælen! - det var da MIG der skulle have vundet de fine sager. 
Så fortvivl ikke! 
Du finder dem allesammen på Pretty Creative, under TierreCast, og Lisbeth sender til hele landet. ;) 


Pæne dørmåtter = en by i Rusland?

Midt i al denne snehærgen, vil jeg lige bringe et godt tip videre:


For noget tid siden blev jeg kontaktet af Mat*ters, der laver nogle fine dørmåtter.  Udover at være fine, er de også smarte eftersom de kan vaskes i vaskemaskinen. Smart og ganske anvendeligt i disse snetider, hvor entréen og dørmåtten hurtigt bliver våd, smattet og beskidt!

Jeg synes det er rigtig svært at finde pæne dørmåtter, så det er dejligt at der er nogen der begynder på det område - og så tilmed tænker funktionalitet ind i produktet!



Se mere på deres website her

1. December: Fat Cat Stuff

Glædelig første december!

Jeg håber du har sovet dejligt, og kommer frisk og veludhvilet ind i årets allerhyggeligste måned!

Her i mit kvarter starter vi dog december på den kolde måde: Alt varme, inkl. varmt vand er lukket mellem 8 og 18! Uh! :( Så hurra for en systue der er god varm!

Dagens pakke, ser som bekendt således ud:


Så du den i aftes? Gættede du på hvad der er inden i?

Gavegiveren er Fat Cat Stuff, der laver alskens accessories til både kvinder, mænd og børn. Du finder deres website her, men pas på! Siden er proppet til randen med accessories i alle former og farver, så et lille uskyldigt besøg derinde, kan hurtigt resultere i op til flere forelskelser!


Skal vi se hvad dagens pakke gemmer? 

Bag det fine papir, gemmer der sig denne fine hårbøjle med stråhat, 
til en værdi af 350 kr. 

Du finder den på siden her



For at være den heldige, der vinder 1. decembers pakkekalendergave skal du svare på følgende spørgsmål:

Hvad samler Pia og Mette på?
(psst: svaret finder du på www.fatcatstuff.dk)

Skriv svaret i en kommentar til dette indlæg, og så er du automatisk med i lodtrækningen,
som min kære Hr. Lee står for.

Du har til kl. 20 i aften til at svare, hvorefter alle kommentarerne vil blive synlige, og vinderen vil derefter blive annonceret, så snart mandelogikken har fundet dagens vinder.

Jeg krydser fingre for dig! :) 


tirsdag den 30. november 2010

1. decembers pakke er landet!

SÅ er det nu!

Første december nærmer sig med hastige skridt - lige nu er der ca. 2 timer til! Vildt så hastigt tiden går her til sidst, ikke sandt?

Som du stensikkert har opdaget, så har jeg besluttet at lave en pakkekalender, og har i den forbindelse fået gavehjælp af en række skønne bloggere og firmaer, der alle har det tilfælles, at de har doneret de sejeste, flotteste og skønneste gaver. (som jeg ville ønske jeg kunne beholde selv, alle som én!)

nu er det nu... er du klar????!!!

Første decembers pakke ser sådan ud:

Er den ikke fin???!!!

Gavegiveren bag denne pakke, den allerførste i rækken, er accessory firmaet Fat Cat Stuff.

Fat Cat er ejet af Pia og Mette, der selv fremstiller det hele her i København. Hvis du synes du er stødt på navnet før, så er det måske i forbindelse med den lange række af kendisser der er spottet med det på i byen, og foreviget til blade, magasiner og på tv.

Du finder dem også på facebook - men pas på: Der er MANGE ting på siden, og man kan hurtigt købe sig fattig i de mange fine sager!

fatcatstuff

Skal du lure lidt mere på pakken, måske fra en anden vinkel???

Jamen så kig da!


Kan du gætte hvad det er? Se med i morgen, der afsløres indholdet og dagens konkurrence!

Glædelig jul! ho ho ho

Kreativt genbrug

Er der en ting jeg godt kan lide, når det drejer sig om boligindretning, er det kreativt brug af ting der oprindeligt er tænkt til et helt andet formål.

 Facadebogstavet er nu sengebord

Ofte er det industrielle ting, der senere finder vej til privatboliger. Tit er det gamle ting der på et eller andet tidspunkt er blevet kasseret, oftest grundet udviklingen, og ikke fordi tingen er i stykker eller på nogen måde beskadiget. Uanset hvad årsagen har været eller hvor tingen stammer fra, finder jeg det dejligt forfriskende at se dem brugt påny, og jeg synes godt om måden at tilføre hjemmet lidt skæve detaljer.

Her hos os er der derfor, sjovt nok, flere ting fra denne kategori:

 Støvsugeren blev til skraldespand. 
Denne står, blandt flere af samme slags, på systuen, men jeg har også en herhjemme.

- og skraldespanden blev til magasinholder...

 Biografstolen blev til lænestol.

 Sporvognsskiltet blev til kunst på væggen i stedet for billeder.

TV-Apparatet blev til sengebord.


Hvad har du i dit hjem, som oprindeligt er tænkt til noget andet?

Første jule weekend - 5 point!

Mandag er min "fridag".

Fridag sat i gåseøjne, for jeg har jo ikke heelt fri. Mandag er forbeholdt nye tanker, idéer, surfen på internettet og "finden på".  Særligt i dag har det være fedt at kunne blive hjemme i varmen, og sidde med mac'en, mens jeg har spist hjemmebagte boller og drukket te.

I weekenden var vi som sædvanlig forbi et loppemarked eller to. Forbi Asli efter gave til pakkekalenderen der starter onsdag (og hvad hun har givet er en STOR hemmelighed! Men IH det er top lækkert!). Fik handlet alt for meget ind i Kvickly, der lige er genåbnet, fik besøg af gode venner og ikke mindst: Holdt fri!

 Vi fik kørt i sne, her ved Nordre Fasanvej på Nørrebro.

Vi fik sat denne gamle skolelinial op på væggen

 Fik denne fine æbleskål og dens makker i gul af den søde Asli. Mange mange tak! :) 

 Hjemmebagte boller med strejf af vanille, kanel og rosiner.

Uha kan du huske det her spil?
Det er UMULIGT at få kuglen fra start til slut uden at falde i et af de mange huller.

og vigtigst af alt:

Det første julepynt kom frem!

Mest af alt den fine adventsdekoration:





mandag den 29. november 2010

Pakkekalender i hverdagshjemmet!

 Nu er der ikke længe til julehjerter, marcipansnitter, clementiner og små søde æbler, julegran og julestjerner... og PAKKEKALENDRE!

Hverdagshjemmet er ingen undtagelse. Selvfølgelig skal vi da ha' en pakkekalender herhjemme!


- og siden hverdagshjemmet er præcis lige så lækkert, hyggeligt og indbydende som vi gør det til, bestemmer jeg at det skal være én af de der gode pakkekalendre, hvor alle gaverne er gode, og hvor det er spændende hver dag at se hvad der gemmer sig bag det glitrede papir! Hvorfor? Fordi jeg kan!

Så det er med glæde, at jeg for alvor annoncerer, at nu det'sørme, det'sandt, det'snart december - og pakkekalender-tid - og alle er inviteret, ISÆR DIG!

Det kommer til at foregå sådan her:

*Hver dag har en ny pakke.
*For at blive den heldige, der får lov til at åbne pakken, skal du kigge forbi og deltage i dagens    konkurrence.
*Pakken findes frem hver dag kl. 8, og så har du til kl. 20 til at deltage.
*Pakkeåbneren vælges hver dag kl. 20 af Hr. Lee, der må bruge al hans mandelogik til at finde på opfindsomme måder at finde dagens vinder på.

For at gøre det ekstra spændende præsenterer jeg dagens gavegiver aftenen før, så du har mulighed for at smugkigge.


Der er nogle smadder søde bloggere og firmaer der står bag gaverne, og dem vil jeg gerne fortælle mere om løbende i løbet af december. Klik endelig forbi deres websites/facebook sider og se hvad de ellers har. Måske finder du nogle julegaver (eller julegaveønsker) hos dem!


Jeg synes ihvertfald det er toppen at de vil være med, og jeg ærgrer mig over at jeg ikke selv kan få nogle af pakkerne! (dammit altså!)

Glædelig jul! 

...og for en god ordens skyld må jeg hellere nævne at:

* du kan være med lige så mange dage som du har lyst til, også selvom du allerede har vundet en pakke.
* gavegiverne må hjertens gerne være med, bare ikke på den dag deres egen gave er i spil.
* hvis du har mulighed for selv at hente gaven her i Kbh. blir' jeg glad, og ellers sender jeg den til dig.