Planten med affektionsværdi

Herhjemme er der efterhånden en del grønne planter, men én af dem er helt speciel. Den har fulgt mig i en del år, og mange venner og bekendte har igennem årene fået stiklinger af denne grønne sag, der angiveligt stammer fra min oldefars hjem ( og han døde altså i 1990).

Musehale-planten, krafthelvedesplanten, oldefarplanten, musehaleaks. Kært barn har mange navne, men én ting er sikker: Den er god til begyndere, da den er svær at slå ihjel, og den er nem at lave nye planter fra. Den blomstrer 1-2 gange om året, hvor der kommer nogle lidt spøjse '"blomster", der ligner musehaler. Når de er færdige med at blomstre, falder de af.

Den stod i en alt for lille potte, som den alt for længe har været henvist til. Jeg synes det er SÅ svært at finde store potter, der er pæne! I forrige uge fandt jeg dog denne fra Bloomingville, købt i Nova møbler på Nørrebrogade, og så kunne oldefarplanten få nyt hjem.

Desværre havde den gamle potte været for lille for længe, så rødderne sad fast, og da jeg endelig fik planten befriet, blev 1/2 delen af rødderne siddende i potten. Av! Så den store, flotte plante blev pludselig halveret i bredden, og jeg stod med 9 store stiklinger, som skulle i potter/vand.

Den var ellers så stor og flot, og fyldig på den helt rigtige måde. Det bliver den forhåbentlig igen!

Jeg har aldrig helt fattet hvad der er bedst i forhold til stiklinger og roddannelse: vand eller fugtig jord? Nu prøver jeg begge dele, tænkte jeg! Her er dem i jord. De klarede sig i øvrigt begge to lige godt, så måske det er en smagssag?

I skrivende stund er de fleste kommet videre til nye hjem, det er altså lidt hyggeligt at tænke på!