torsdag den 22. september 2011

Miss Print

Dette fine tapet skal nu pryde entréen, der endelig ser ud til at kunne blive færdig! 


Jeg har bestilt det på engelske Miss Print, som jeg kender fra det norske interiørblad Rom123 (fab blad, btw!). Der havde en familie netop indrettet sig med dette tapet, som jeg straks faldt for.


Miss Print har flere forskellige retromønstre, og man kan også bestille prøver på det forskellige, så jeg fik lige bestilt både tapet og farveprøver med på nogle af de andre prints.

I det hele taget er der en masse ting der endelig ser ud til at falde på plads her. Størstedelen af materialerne til entréen er indkøbt, nu mangler blot grundpapir til væggene, og stikkontakter. Jeg synes det er fedt at indrette, men den store istandsættelsesproces er ikke altid lige sjov.  Det sidste jeg gik igang med var at fjerne gammel maling med en varmepistol fra dørkarmene... og 10 minutter efter havde jeg pænt fortrudt at jeg var gået igang! Sikke et møgarbejde!


Men stille og roligt ser det hele ud til at gå i hak, og snart kan jeg atter have et hjem der er til at være i - NOVRA det er tiltrængt!











3 kommentarer:

Loppe-shoppe sagde ...

Det lyder godt at du snart kan begynde på den sjovere del af indretningen!
Håber du popper forbi mit nyeste indlæg!
Helle.

Marina sagde ...

Hvor er det fint. Jeg skal måske have tapet på en væg i mit soveværelse og dette tapet er et rigtigt fint bud. Nu må vi lige se hvad min mand synes (for i et soveværelse skal der være plads til begges smag synes jeg).

Camille sagde ...

Ja, det er bedst at være enige. Tjek endelig at det findes i flere farver... måske han er med på idéen, men i en anden farve... :)