fredag den 14. januar 2011

Nye farver!

Jeg har ændret lidt i farverne på bloggen - håber du synes om dem?!

Det seje layout er noget Marolle lavede for noget tid siden - hun er super dygtig! 

Hun har sin egen blog her, og har nu lavet en særskilt blog vedr. bloglayout, så smut lige forbi Ladybird,
hvis du også skal have en FIN blog, som alle os andre der efterhånden har gjort brug af Marolles ekspertise.


Hav en henrivende god weekend! 


På bolig to-do listen 2011

Et nyt år er godt i gang, og det betyder nye projekter, nye idéer og "nu-skal-det-også-ordnes!".


Louise postede et indlæg forleden, som jeg griber og tager videre. Lad os lave det til en lille blog-leg, og se hvad vi hver især skal igang med i dette år!

Herhjemme skete der ganske meget i 2010 - vigtigst af alt kom alt der var relateret til virksomheden UD af hjemmet, og ind hos sig selv. Det betød at vi endelig kunne begynde at få det super fedt herhjemme, og have mere luft omkring tingene.

Der blev tapeseret, malet og flyttes rundt - og meget heldigt, for der blev efterfølgende lavet hele 2 boligreportager, 1 fotoshoot a la "vis mig dit klædeskab" og 1 fotoshoot med mine robotter. Alt det havde bare ikke være muligt med en hel virksomhed, med dertilhørende lager og maskiner i hjemmet også!

Alt dette arbejde fortsættes der på i 2011, og hvis jeg skal være helt ærlig, så blir' vi aldrig færdige! Der kommer hele tiden nye projekter, idéer, storskraldsfund mm. der fuldstændig ændrer planer og smag.

De planlagte projekter er:

finde nogle fede rammer til de 2 billeder og få dem hængt op.

Finde et spejl der skal hænge over vasken. Gerne et fra 50'erne uden træramme, eller måske dette?

Denne væg skal der ske noget med. Måske hænge robothylderne herover, og male den?

Måske skal hele stuen males en farve? Dueblå eller pastelblå? Hylderne skal væk fra denne plads.

Et af de mere alvorlige projekter er svampen i karnarpen, der skal fjernes.

Entrégulvet trænger til en gang maling.

 Der skal bedre og mere skarpt lys i soveværelsets loft. Men hvilken lampe skal vi mon vælge?

Sengen skal... enten skiftes ud med en rigtig seng, eller have nye ben, der skal males. 
- og der skal syes et bredere sengetæppe!

Soveværelsesgulvet skal males! Jeg tænker mintgrøn eller isblåt.

Der skal males her ved arbejdsbordet. Stribet, blå og hvidt som det fine Tivoli Hotel!

Køkkenet skal males. Eller også skal lågerne og skabet males. Måske begge dele?  


Derudover skal vi se om vi kan finde et nyt spisebord. Teak, en 90 cm langt, med hollandsk udtræk så der kan sidde 8 ved det. Nogle flere teakhylder, i en smal variant, mere af det nye porcelæn jeg er begyndt at samle (Danild 66), og så alt det løse! For der skal nok komme flere projekter, flere "to-do's" som 2011 skrider frem.

Hvad er på din 2011-liste? 

Kommentér herunder, og skriv gerne et indlæg og link til det i kommentaren.

torsdag den 13. januar 2011

Så er den skisme ved at være der!

Ja, indtil videre har det meste af min tid her i 2011 gået med det, så nu hvor det begynder at blive til noget, MÅ jeg råbe det højt:

Nu har jeg snart fået den nye butik helt op at køre!

Trods Kähler medaljonens magiske kræfter, der pludselig gav mig uventede computer skills, mangler jeg dog stadig lidt, men det går stille og roligt fremad. Jeg satser på at have alt rettet til inden ugen er omme.

Allerede nu kan man da se en kæmpe ændring, og der er kommet en masse nye varer op. Der mangler stadig lidt ekstra billeder hist og her, og lidt tekst, men ja - det ser skisme ud af noget!



I denne uge har jeg lagt de første vintage varer op. Hverdagshjem butikken er nemlig både nyt og gammelt, med vigtigst af alt: 100 % mig. Så der kommer til at være en god blanding af alt det jeg selv godt kan lide.

Priserne på skattene fra en svunden tid er naturligvis højere, end hvis du selv skulle ud og finde dem. Men til gengæld er det hele præsenteret fint og nemt for dig, og du slipper for at rende på det ene loppemarked efter det andet. Her kommer der nye varer i starten af hver uge, så kig endelig forbi butikken.

Er det sådan at du samler på noget bestemt, har jeg allerede nu samlerlister. Det betyder, at jeg kigger efter tingene på listen når jeg er ude, og får jeg noget med hjem, for du besked før det lægges op på webbutikken. Vil du på listen, så send mig en mail på camille@hverdagshjem.dk




Der er naturligvis stadig en masse håndlavede herligheder, men noget nyt er at der også kommer andres arbejder ind på hylderne. Jeg synes det bliver et rigtig godt mix, og jeg glæder mig sådan til at de første ting tikker ind.  Lige nu er der dog en masse forskelligt, fra egen hånd:

onsdag den 12. januar 2011

Så er der kaffe på kanden, og bordet er dækket med det fine porcelæn!

I aften får jeg gæster. Ikke bare hvem som helst - næeh det er da

Die Hausfraus!

Det er nemlig tid til den aller første Hausfrau aften i 2011, og jeg GLÆDER mig! Det blir' smadder hyggeligt og sjovt og spændende hvad folk har med af sager (og kager, høhø). Der er endda en helt ny Hausfrau med i aften, så det blir' ekstra hyggeligt!

Hvis du tænker hausfrau aftener - hvad dælen er det? Så kig med lige her

 



Nye fund

Ja, jeg ved godt at jeg lige har postet en lettere praleblog med mine nye borde. Men derfor vil jeg poste en "nye fund" blog alligevel.

Det her bloggeri er sjovt - lige så meget som det er at vise andre ting, er det (i hvertfald for mig) en slags dagbog jeg kan kigge tilbage i senere. Især mine "nye fund" indlæg er derfor gode, da jeg så kan glædes ved dem påny, når jeg kigger tilbage.

Som jeg nu har ævlet om flere gange, var jeg på besøg hos ham der min far i weekenden (ja, Hr. Lee var nu også med), og tænk engang: Ude i skuret fandt jeg disse fine kasser:



Først tænkte vi at de skulle sælges, men nu beholder vi dem selv for en stund (hæhæ), da de passer så glimrende til Hr. Lee's hotrod blade.

 Denne kasse er pt. en "katte kan hoppe ned i den, sidde lidt og så hoppe op igen"-kasse.

Urtepotteskjuleren her synes jeg er rigtig fin, men jeg kan ikke helt finde ud af om jeg kan lide farven. 
Skal den males, eller beholdes som den er? 

 Disse serveringsgafler købte jeg for noget tid siden, men modtog dem først i weekenden.
Jeg synes det er så fint at æsken er med!


Jeg fandt bagefter ud af at jeg allerede havde nogle, men de har ikke æske med... 
(og så er de jo slet ikke lige så fine, vel?!)


Det FEDESTE jeg fandt på loppemarked var denne hylde:



Yup - en string hylla
(ja, jeg sir det på svensk, for ALT er bare bedre i Sverige)

Jeg aner ikke hvor den skal hænge, men det skal jeg nok finde ud af! Jeg har ønsket mig sådan én i et stykke tid, så er glad for at jeg fandt den, endda ret billigt. Hurra!


I øvrigt så virker jeg sikkert som den vildeste shop-a-holic med alle disse "nye fund" indlæg. Men det er jeg jo nok også... haha.

En stor del er jeg heldig at få forærende eller finde billigt, men det er også noget jeg bruger meget tid på.  Vi har sjældent store, dyre ting herhjemme, og har hverken stort tv eller anlæg.  Men alligevel glæder det mig, at jeg nu har lyttet efter og endelig har lavet butikken om, så nogle af tingene kan komme ud den vej (for vi har ALT for mange ting!)

POLAROID søges!

Simone, der er kvinden bag No such thing as a wasted Polaroid, har brug for hjælp!

Hun har nu ledt med lys og lygte efter ét specielt kamera, men uden held...  - så nu er det på tide at spørge om hjælp!

Det er et Polaroid (naturligvis), der hedder Polaroid sx-70, det skal naturligvis være til at betale, og virke.

Måske du har sådan ét liggende på loftet? Måske dine forældre har? Måske du har set det til salg på nettet? Så skriv fluks til Simone på mailen: wastedpolaroidATgmail.com

Det ser således ud:




Simone har endda lavet en facebook side, hvor du kan se mere info - og del den gerne med dine venner, så modtager du rigeligt med streetcred og browniepoints! 

NU er det på tide at hun får sit ønskekamera! 

tirsdag den 11. januar 2011

Tak Dorte!

Noget tid før jul var jeg så heldig at få nogle ting forærende af Dorte, som kender min far.

Hun havde hørt at jeg var glad for teak, og da hun havde noget stående hun ikke skulle bruge, måtte jeg da få det. SÅ sødt af hende!

Men så kom sneen og julen og sneen igen, hvilket gjorde at vi ikke lige kunne køre ud efter det, og det har derfor stået hos min far, indtil i weekenden, hvor vi kom forbi.

- og hvilke ting! Der var 2 borde (det ene vist i palisander?), en flot bakke i teak og en lommekniv med skaft i teak. Virkelig fede ting, der straks fandt pladser herhjemme. Rent faktisk havde vi ledt efter et sofabord, men uden held... og det har vi så nu, for det ene passer storartet ind.

Dorte, hvis du ser dette, så igen: TUSIND TAK - vi er MEGET glade for det hele!

det ene bord passer bagved lænestolen, og er perfekt til lampen og lidt pynt.


Dette bord fungerer nu som sofabord, 
og passer perfekt i størrelsen til vores lille stue.



Nogle gange er man bare smadder heldig, og denne gang var "man" mig! 
(ja, lidt af en praleblog måske... men jeg er bare så glad for endelig at have fundet et sofabord!)