Da jeg i morges postede en youtube video, gjorde jeg det direkte fra youtube. Men AK - jeg kunne ikke få lov til at poste hvad jeg havde planlagt som resten af indlægget, og efterfølgende drillede blogger mig hele morgenen. Typisk, ikke sandt?!
Nå, men her kommer resten af indlægget så. ;)
Efter at være flyttet på 3 sal med direkte udsigt over en park, sniger jeg mig langsomt tættere på en tilværelse som A-menneske, og det er dødlækkert at være oppe tidligt! Denne morgen bestod af "den lille lysegrønne sang", appelsinjuice og friske jordbær serveret i den fineste skål (ikke et ord om "jordbærsagen", tak!).
Jeg elsker Royal Copenhagens "Signature" stel, også selvom det ikke laves i Danmark længere, ikke er håndmalet, og bla bla bla... (ja, jeg synes egentlig det er "lidt" tamt at sende produktionen af sådanne varer ud af landet, men det er vel udviklingen... desværre)
Jeg synes det er så fint at få stemplet frem på forsiden, og jeg frydes hver gang jeg ser dette stel. Så stor var min glæde da jeg fandt det i skabene her i Nørrebrohjemmet.
Dette stel er blevet lavet siden 2007, og bringer for første gang det fine stempel frem i rampelyset - det har ellers prydet bagsiden af alt porcelæn fra den Kongelige, siden 1775.
Det karakteristiske logo med tre bølger, symboliserer Danmarks tre store indre farvande: Øresund, Storebælt og Lillebælt.
Her er en af tallerkenerne, som jeg også synes er så fin:
Hvad synes du om Signature stellet?